25.07.2016 @ 09:44

Har du lyst til at en cykeloplevelse ud over det sædvanlige - og samtidig støtte et godt formål? Så har du chancen nu.

Den 31. juli køres sidste etape i den 26. udgave af PostNord Danmark Rundt fra Karrebæksminde til Frederiksberg Allé. Før de professionelle kører den sidste etape, afvikles der et stort motionscykelløb ”Velgørenhedsløbet - Cycle for Kids”.

Dette motionscykelløb køres på nøjagtig samme rute, som de professionelle og starter fra havneområdet ved Karrebæksminde på Enø. Derefter går ruten igennem skønne sjællandske områder, indtil rytterne når opløbet, hvor tusindvis af tilskuere tager imod os på Frederiksberg Allé. Med på turen mod Frederiksberg Allé er børn fra Julemærkehjemmene, der har trænet hele foråret for at køre med alle os andre.

Løbet arrangeres af PostNord, Hoffets IF, Tour de Taxa og Julemærkefonden. Hele overskuddet går ubeskåret til Julemærkefondens arbejde for børn i Danmark, der har det svært. 


"Motionscykelløbet er på 122 kilometer, og der køres med stor motorcykeleskorte hele vejen med en gennemsnitsfart på 28 - 30 km/t. Vi har servicebiler, der hjælper ved eventuelle punkteringer, og efter cirka 65 kilometer er der et depotstop af høj kvalitet kort før Køge. Der er flotte lodtrækningspræmier blandt deltagerne, og du får adgang til et afspærret område ved målstregen på Frederiksberg Allé, så du kan følge afslutningen på af det 26. PostNord Danmark Rundt senere på eftermiddagen," forklarer løbsarrangør Tom Lund til Motionsfeltet.dk. 

Kendte støtter op om løbet

Blandt deltagerne i årets Velgørenhedsløb er skuespiller Paw Henriksen, cykelrytterne Jakob Piil og Jørgen Emil Hansen samt en række politikere med folketingsmedlem Ida Auken og borgmester Pia Allerslev i spidsen.
 

"Kom og støt et godt formål og få en fantastisk oplevelse med os søndag den 31. juli. Vi mødes i Karrebæksminde, hvor Karrebæksminde Erhvervsforening og Enø Bageri er vært ved dejlig morgenmad klokken 07.30 - og løbet starter klokken 08.00," tilføjer Tom Lund. 

Der tilbydes bus- og cykeltransport fra ZOO ved Valby Bakke på Frederiksberg. Har du lyst til at deltage i dette helt unikke motionscykelløb, kan du tilmelde dig her  - www.julemaerket.dk/velgorenhedslobet - og prisen er 495 kroner. Ved tilmelding kan du tilkøbe bus- og cykeltransport.

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet