20.10.2014 @ 15:35

I weekenden den 25. og 26. oktober er der messe i Kjellerup.for alle cykelentusiaster. Den er større end nogensinde og afspejler den stigende cykelinteresse overalt i landet.

For fjerde gang afholdes der CykelSportMessen i Arena Midt i Kjellerup. Messen har vokseværk, og med flere udstillere, flere arrangementer og flere tilbud er den langt den største begivenhed af sin art herhjemme. I år kan arrangørerne præsentere både det nyeste i udstyr for den kommende sæson samt en række prominente foredragsholdere.

 

”Vi er stolte over at byde Rasmus Henning og Ulrich Ghisler velkomne både lørdag og søndag, hvor de i deres foredrag vil øse af deres viden om træning, ernæring og motivation”, fortæller Jan Marker fra Marker Scandinavia, som arrangerer messen. Det er to erfarne navne, som vores gæster kan opleve live.

 

”Derudover har vi inviteret en lang række organisationer og klubber. Også dem, der forener cykelmotionen med et godt formål. Vi støtter meget gerne de initiativer, der tænker nyt og giver cykelinteressen en ekstra dimension”, forklarer Jan Marker.

 

Endelig lover arrangørerne, at hallerne vil være fyldt til bristepunktet med alt, hvad man kan ønske sig inden for cykeludstyr, triatlon, beklædning, træning, ernæring og cykelrejser. Hvis man ønsker inspiration til en lang vinter, hvor man forbereder den næste sæson, så er der meget at komme efter.

 

”Grunden til, at vi kan arrangere messe for fjerde gang i Jylland og senere for syvende gang på Sjælland er, at hos os kan gæsterne se, prøve og røre det hele. Og udstillerne har givet os håndslag på, at de kommer med masser af gode tilbud,” lover Jan Marker.
 

Da messen som nævnt er vokset og vokset med øget publikumstilstrømning, er det lettere for alle parter, hvis man køber billet på forhånd. Derfor udloddes der cykelpræmier på de to messer for over 70.000 kr. blandt dem, der har købt deres billet online.


På messen i Roskilde vil Feltet.dk's nye bog Cykelåret 2014 kunne købes. Cykelåret 2014 udkommer i starten af november.
 

Læs mere om de to cykelmesser og køb billetter på www.cykelsportmessen.dk

 

CykelSportMessen Vest, Arena Midt i Kjellerup.

Lørdag den 25. oktober kl. 10-17

Søndag den 26. oktober kl. 10-16


Entre koster 50 kroner per dag eller 85 kroner for begge dage.

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet