CykelSportMessen i Roskilde er et fast punkt i kalenderen for alle cykelentusiaster. I år udvides messen for at efterkomme de besøgenes ønske om en indendørs cykeltestbane. CykelSportMessen giver i den forbindelse de besøgende en unik mulighed for at køre på blandt andet den prisvindende Pumptrack.
Giant, Canyon, Colnago og mange flere af de store brands vil være tilstede med de nyeste modeller, så hallerne vil bugne af cykelnyheder fra importører og gode tilbud fra butikker. Samtidig præsenterer CykelSportMessen i år et brag af et foredragsprogram, som består af
verdensklassetriatlet Torbjørn Sindballe, coachingguru Chris MacDonald og træningsfysiolog Henrik Duer, som bidrager med ekspertviden, tankevækkende indspark og masser af frisk inspiration til vinterens og forårets træningsplanlægning. Der er foredrag såvel lørdag som søndag.
"Vi må bare konstatere, at interessen vokser og vokser. Vi er stolte over den store opbakning fra såvel gæster som udstillere og foredragsholdere. Der er endda en ekstra bonus for de hurtige, der køber billetter online i forvejen, for vi trækker lod om præmier til en samlet værdi af 50.000 kroner. I år er hovedpræmien en mountainbike fra Yeti," slutter en glad arrangør, Katrine Marker.
Se hele messeprogrammet og køb billet på www.cykelsportmessen.dk
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger