09.04.2017 @ 00:01

Lørdag den 2. september - dagen før Cykelstafetten Spar Nord - hyldes Carlos Sastre med et brag af et motionscykelløb.

På en sikret 16 kilometer lang rundstrækning med 225 højdemeter per omgang får alle motionister nu muligheden for at dyste med en Tour de France-vinder og med hinanden. Ruten er udfordrende for alle deltagere, da der er gode bakker, sjove nedkørsler og ikke mindst god mulighed for lidt sidevind.

 

Der er separate starter for herrer og damer. Damerne kører fem omgange á 16 kilometer - i alt 80 kilometer - og herrerne kører syv omgange á 16 kilometer - i alt 112 kilometer. Der er depot for enden af den store bakke op mod Rebild Porten (Rebildvej/Hulvejen).

 

”Det er vores ambition at give alle cykelmotionister chancen for at køre rigtigt cykelløb på en sikret rute - en rute hvor bilerne holdes tilbage, og hvor deltagerne blot skal koncentrere sig om, at køre cykelløb,” siger arrangør Henrik Kirk.

 

”Det bliver et fantastisk cykelløb og en sand fest i målområdet, hvor venner, bekendte og pårørende kan følge med og heppe på deres 'helte' de henholdsvis fem og syv gange, som den store bakke (1.150 m - 70 højdemeter - 6.1%) skal forceres.”
 


Kun plads til 750 deltagere - 500 herrer og 250 damer

Carlos Sastre Classic er et helt unikt cykelløb, hvor der skal være god plads til alle deltagere. Derfor er der en deltagerbegrænsning på 500 herrer og 250 damer.

 

Ligesom med Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild arrangerer vi Carlos Sastre Classic i tæt samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening. Den 16 kilometer lange rundstrækning vil være bemandet og sikret, så alle deltagerne kan køre cykelløb. Trafikken reguleres, så man ikke skal holde tilbage ved hajtænder, rundkørsler med videre. Man skal dog altid huske, at bruge sin sunde fornuft og cykle efter forholdene og de andre deltagere,” siger medarrangør Ole Egeblad.

 

Carlos Sastre Classic afvikles dagen før Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild, og det giver deltagerne en helt fantastisk cykelweekend i Rebild.

 

”Vi ønsker at skabe en helt unik cykelweekend, som cykelmotionisterne vil prioritere højt og køre langt for at opleve. Deltagerne får et af de helt sjældne motionsløb, hvor man ikke skal tage hensyn til bilerne begge dage. Lørdag er en Classic og søndag Hele Danmarks Cykelfest. Hvis ikke jeg var arrangør, havde jeg sat kryds i kalenderen og booket mit værelse på Comwell Rebild Bakker for længe siden,” afslutter Ole Egeblad.

 

Carlos Sastre Classic er en del af Cykelstafetten Spar Nord Triatland Rebild og arrangeres af RE SportEvent Group i tæt samarbejde med Rigspolitiets Idrætsforening.

 

TILMELDINGEN ER NU ÅBEN
 

Ruten til Carlos Sastre Classic

 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet