01.06.2015 @ 13:30

I denne weekend d. 30.-31. maj, var Gudhjem og omegn forvandlet til skueplads for et af Danmarks "hårdeste" enkeltstart- og motionsløb, Born Fondo. Se også video af den klassiske enkeltstartsrute i artiklen nede under.

I weekenden var feltet.dk en tur på Bornholm for at køre- og opleve Born Fondo motionsløbet. Et løb i to dele, først en enkeltstart om lørdagen med bl.a. Vangbakken som, hvert fald på papiret, er Danmarks stejleste bakke, og selve motionsløbet om søndagen der bød på over 1400 højdemeter.

 

Lørdagens enkeltstart

Om lørdagen viste Solskinsøen sig ikke at være så solfyldt. Faktisk regnede det hele morgenen, og det meste af enkeltstartsfeltet fik sig et stykke med regn oven i menuen, der også inkluderede Vangbakken og Bakken op mod Hammer fyr og det kun på en rute på 8,5 km..

 

På trods af de våde veje, så var der en fin stemning på vejen op mod fyret, navnlig de sidste par hundrede meter, hvor tilskuernes heppen hjalp motionisterne til at få det sidste presset ud af benene og ind i krampe territoriet. Og kramper var der mange af, folk gav den virkelig gas op ad, heldigvis stod der folk klar til at gribe rytterne når de nåede toppen.

 

Videoen af ruten kan ses herunder:

 

 

Søndagens motionsløb

Søndag morgen havde vejrguderne været venligere ved de allerede prøvede motionister. Regnen udeblev, men vindstille kunne man ikke kalde det. Alligevel stod over 550 motionister klar på startlinjen og klar til at kæmpe sig igennem 123 km og over 1400 højdemeter.

 

Målet lå på toppen af Brøddegade, en gade som er så kringlet og stejl, at det er ulovligt at køre ned af den på cykel. Det var ikke weekendens stejleste bakke, men den skulle altså bestiges fem gange og sammen med vinden, trak den virkelig tænder ud.

 

 

Først i mål blev Jesper Juul Andreasen fra Team Almeborg-Bornholm i tiden 3:36:23. Ryttere fra Team Almeborg-Bornholm snuppede faktisk hele podiet, selvom der var mange deltagere med fra hele landet og Sverige.

 

Bornholm et dansk cykelmekka

På vores tur ovre på øen er der dog en ting som står klart for os, øen er som skabt til cykling. Naturen er fantastisk, og øen er overskuelig nok til at man kan cykle en tur uden man behøver være bange for at fare mere vildt, end at man let kan finde tilbage til ens udgangspunkt.

 

En ting skal man dog være opmærksom på, øen er ikke flad. Den er slet ikke flad, vores oplevelse var faktisk at man enten kørte op eller ned af bakke lige meget hvor man befandt sig. Med andre ord er terrænet perfekt hvis man skal have formen pudset af eller bare elsker at cykle i dejlig natur.

 

Motionsfeltet.dk/Feltet.dk var inviteret til Bornholm af Born Fondo og bornholm.info

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet