25.06.2018 @ 13:33

Jakob Fuglsangs biografi overrasker positivt med mange interessante detaljer fra karrieren og vejen frem til kaptajnrollen hos Astana. Den kan være et godt bud på en bog som optakt til det forestående Tour de France, selvom personen Jakob Fuglsang fortsat er gemt lidt væk.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Det var egentlig med en vis bekymring, at jeg kastede mig ud i Jakob Fuglsangs nye bog. Ville det være muligt for den danske rytter - med hjælp fra cykelkommentator Rasmus Staghøj - at løfte sig op over et overfladisk indblik i cykelsporten. Fuglsang er jo fortsat aktiv i cykelsporten - en sport, hvor venskaber ikke bare internt, men også på tværs af hold, kan betyde forskellen på sejr og nederlag.

 

Jeg var med andre ord bekymret for, at det simpelthen var for tidligt for den danske rytter, og da jeg åbnede bogen sad jeg med spørgsmålet om, hvorfor der netop her ved indgangen til det måske vigtigste løb i karrieren skulle udgives en biografi. Men måske er det netop nu, at bogen rent faktisk giver mening? På mange måder er bogen en lang prolog til det forestående Tour de France, hvor Jakob Fuglsang endelig går ind til verdens største etapeløb som ubestridt kaptajn for en af cykelsportens mest succesrige hold.

 

Bogen er skåret som de fleste nyere biografier. Det betyder, at hvert kapitel forsøger at fortælle en selvstændig historie om en del af Fuglsangs opvækst og karriere. Det gøres tilnærmelsesvist kronologisk, men med fokus på historien frem for en fuldstændig korrekt kronologi. Det er en kendt model for nyere biografier - og det virker. Rasmus Staghøj har endvidere krydret hvert kapitel med et lille citat fra en som kender Jakob Fuglsang godt. Det fungerer godt og giver et indblik i, hvordan andre ser på Fuglsang.

 

Det er en bog til cykelsportsinteresserede. Det er sparsomt, hvad der reelt er af ”klikbate” afsløringer, og det er da også sigende, at medierne med offentliggørelsen ikke er rendt over af artikler med saftige overskrifter med historier fra bogen. På sin vis er det befriende, at bogen er til for bogen selv, og ikke for at ramme øverst på salgslisterne med slibrige historier fra bag gardinerne i den professionelle cykelsport.

 

Forholdet til hustruen Loulou er lidt en undtagelse. Bogen åbner heldigvis op for, hvorfor Loulou ikke bare er en flot ung kvinde, der har giftet sig med en cykelmillionær, som nogen måske ved første øjekast ville tænke. Det er tydeligt, at Fuglsang gerne vil fortælle om den betydning, hun har haft for, at han har udviklet sig som både person og ikke mindst den cykelrytter han er. Derudover må jeg også komplimentere kapitlet om den nu afdøde ven og kollega Michele Scarponi. Det er rørende og åbner lidt op for, hvem Jakob Fuglsang egentlig er og er en af de få steder, hvor der for alvor bliver lukket op for følelserne.

 

Men bogen gør min indledende bekymring til skamme. Det er en på mange måder ganske præcis bog, der nøgternt fortæller Fuglsangs historie. Der er detaljerede beskrivelser af lønforhold og lønforhandlinger, forskellige samarbejder, om ensomhed og glæder. Selvom Fuglsang formentlig er kontraktligt bundet til ikke at måtte oplyse oplysninger fra den nuværende kontrakt, skal man ikke være ret god til matematik, før man kan finde ud af, hvad den danske rytter får i løn. Der bliver også citeret direkte fra sms, der er delt med f.eks. Richie Porte om Christopher Froome. Der bliver skrevet åben om forholdet til Michael Rasmussen, som var nært i tiden af dennes store nedtur og exit fra Tour de France.

 

Man skal dog nok ikke være tvivl om, at bogen repræsenterer det som Jakob Fuglsang gerne vil fortælle. Der er en beskrivelse af et kortvarigt brud med Loulou, men netop det brud er et eksempel på et sted, hvor man sidder tilbage med en lille undren om, hvorfor det sker - og hvorfor de siden finder sammen igen. Der bliver man som læser holdt i behørig afstand og det er et lille minus i bogen. Ikke at jeg har brug for at høre om parforholdskriser, men man kommer kun rigtig tæt på cykelrytteren Jakob Fuglsang og knap så meget privatpersonen.



Jeg må derfor også indrømme, at bogen er for poleret og pæn til, at jeg for alvor er helt oppe og ringe med maksimalt antal stjerner. Det er som om, at der i langt de fleste tilfælde er et lag indtil den virkelige Jakob Fuglsang. Et eksempel herpå er også bogens stilsikre, men også kunstige forsidefoto. Der havde billedet fra sejren fra Criterium du Dauphiné med hilsen til både den gravide hustru og Michele Scarponi været langt mere rammende.

 

Men er man cykelsportsinteresseret, så det en ganske udmærket bog, som jeg godt kan anbefale. Det er en bog, der forsøger at fortælle om tingene, som de er. Det kan jeg godt lide. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg fulgt Jakob Fuglsang på sidelinjen i mange år.

Faktisk var han den første rytter jeg interviewede til Feltet.dk. Det var dengang han var et stort MTB-talent, og hvor han faktisk brugte det meste af interviewet på at opfordre til, at folk skulle prøve sporten af frem for landevejen. Så også her var spændt på om der med tiden var rettet lidt i den tilgang. Men der bliver ikke lagt skjul på, at det er sådan, at han havde det i ungdomsårene, og at interessen og de sportslige ambitioner på landevejen først senere er kommet. På den måde synes jeg den er troværdig, da man ikke oplever, at noget er blevet pyntet med tiden.

 

Bogen spiller naturligvis en del på Fuglsangs OL-sølvmedalje. Det er det resultat, der har gjort Fuglsang mere kendt i den brede befolkning og som samtidigt står som en milepæl i karrieren. Et resultat der har flyttet troen og ambitionerne til et nyt niveau, og som er en væsentlig forklaring på, at han i dag har den tillid hos Astana-ledelsen han har, hvor han er med til at diktere, at Rune Larsen er træner for holdet, og langt hen af vejen, hvem der skal hjælpe ham i løbene, herunder i Tour de France. Det her er med andre ord en bog, der først og fremmest forsøger at beskrive, hvordan Jakob Fuglsang endte som en stjerne, og derved kom ud af skyggen som vandbærer.

 

Min bedste anbefaling om denne bog er derfor også, at man skal skynde sig at læse den som optakt til det forestående Tour de France. Her vil det være en rigtig fin bog, som jeg har en fornemmelse af vil give en ekstra dimension til det franske etapeløb, hvor Jakob Fuglsang forhåbentlig er blandt de absolut bedste.

 

Jeg ender på fire ud af seks stjerner, men med en pil opad. Det vil sige en bog over middel og en bog jeg gerne vil anbefale. Den mangler at give lidt mere af privatpersonen Jakob Fuglsang, og så er jeg bekymret for om bogen for hurtigt bliver forældet. Ender Jakob Fuglsang på podiet i Paris, så er skal der jo snart skrives en helt ny bog om den danske rytter - det kan jeg så opfordre til bliver tilfældet.

 

Facts:

Jakob Fuglsang

Drømmen om regnbuefarver og den gule trøje

Samarbejde med Rasmus Staghøj

 

Bogen er udgivet af Politikens Forlag

Normalpris 269,95 kr.

 

BOGEN KAN KØBES PÅ FELTET.DKS WEBSHOP MED 70 KRONERS RABAT

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet