Boganmeldelse: Landevejscykling i Sydeuropa
Foto: A.S.O. / Gautier Demouveaux / Pauline Ballet / Rune Dahl
01.10.2019 @ 06:55

I samarbejde med Politikens Forlag har forfatteren, motionsrytteren og rejsearrangøren Thomas Alstrup udgivet bogen Landevejscykling i Sydeuropa. Bogen er god, relevant og velskrevet, men den har også sine begrænsninger.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

(8/10)

Da VM- og OL-vinderen Ercole Bandini i 1960 blev sendt over Muro di Sormano under Lombardiet Rundt, konstaterede han; ”Jeg har noteret mig, at Ghisallo ikke længere er garanti for den nødvendige udskillelse, men ærlig talt, det her er at gå helt over i den anden grøft. Den stigning er simpelthen bestialsk. Umulig at køre.”


Bandinis fortvivlelse skyldtes Muro di Sormanos vanvittige gennemsnitlige stigning på 17 % over 1,7 kilometer - visse steder med 25 % - og for enhver må en tur på den norditalienske mur betegnes som den ultimative bjergudfordring. Muro di Sormano er lidt gemt af vejen i nærheden af billedskønne Bellagio ved Comosøen, men under Thomas Alstrups kyndige vejledning guides man både over den samt andre af cykelsportens mest ikoniske passager. 



 

Lige til at gå i krig med

I Landevejscykling i Sydeuropa finder man en række velbeskrevne ruter i Spanien, Frankrig og Italien, der alle serveres på et sølvfad. Som forfatteren noterer i bogens forord, er alle beskrevne ruter lige til at kaste sig over, og som cykelturist kan man stige direkte ud fra bilen, hoppe i sadlen og begive sig af sted. Hver rute er beskrevet minutiøst, og der er oplysninger om terrænets beskaffenhed, vejens underlag og trafikforhold. 


Heller ikke det livsnydende aspekt er overset, for i forbindelse med de enkelte ruter har forfatteren anbefalet en række restauranter og cafeer, og hvor det er relevant, udrulles nogle af sportens dramaer sig også. Undervejs kommer man i selskab med både nutidige stjerner som Quintana og Roglic samt legender som Coppi og Bartali, og man ledes ad de samme strækninger, som de har konkurreret på.

 

Velskrevet

I en faglitterær tekst som denne kan fakta om turlængde, stigningsprocenter og højdeprofiler hurtigt komme til at fylde så meget, at det går ud over læseflowet. Men teksten er hverken tør eller overdreven faktuel, til gengæld er sproget flydende, velformuleret og levende, så læseoplevelsen er stor. 


Om Gorge de la Jonte i Sydfrankrig skriver Thomas Alstrup blandt andet: ”Nogle steder er klippemassiverne rene stenmastodonter. Som overdimensionerede hangarskibe svævende på toppen. Man fornemmer tyngden. Andre steder består muren af rækker af gigantiske forvitrede, abstrakte stenfigurer. En af Europas mest imponerende kløfter, der lige får en ekstra dimension, hvis man er heldig at spotte en gåsegrib, når den cirkler højt over slugten.”


Alstrup krydrer ligeledes sine rutebeskrivelser med historiske facts, og hvor man ét sted cykler gennem områder, hvor sporene af mellemkrigstidens store franske forsvarsværk, Maginotlinjen, stadig ses, fortælles i Spaniensafsnittet historien om de 84 vagttårne, der i 1500-tallet blev opført på Mallorcas kyst for at advare mod ottomanske sørøvere. 


Netop det, at cykelturene suppleres med historiske, geografiske og kulturelle input, giver en dimension ekstra, og i disse passager i bogen er det rejsearrangøren Thomas Alstrup, som stikker hovedet frem. På den gode måde.

 

Selektiv

I en bog på godt 150 sider i A5-format er det begrænset, hvor mange og hvor grundige turbeskrivelser der er blevet plads til. Derfor har Thomas Alstrup været nødt til at vælge ud, og ethvert valg indebærer også nogle fravalg. Det er naturligvis enhver forfatters ret. Afsnittet om Frankrig fylder tekstmæssigt 33 sider inklusiv ti sider med billeder, og hvor de 16 kredser omkring Cevennerne nord for Montpellier, er der sat 17 sider af til at beskrive Nice-området. Der står således ikke et ord om hverken Mont Ventoux eller Alpe d’Huez, og da begge bjerge hører til blandt motionsrytteres absolutte favoritter, kan Thomas Alstrups valg med rette diskuteres.  


Et andet område, hvor forfatteren har været selektiv, er i sit valg af målgruppe. I forbindelse med bogens turforslag nævnes længde og antal højdemeter, og et par nedslag viser følgende; Mortirolo-Gavia-turen i Norditalien byder på 114 kilometer og 3.270 højdemeter, Turini par la Madone i Sydfrankrig er 185 kilometer lang, og 4.800 højdemeter skal forceres, mens Turo de l’Home i Spanien lokker med 216 kilometer og 4.300 højdemeter. Man skal derfor være ualmindelig veltrænet, hvis man følger forfatterens turforslag ”en til en”. Når jeg selv cykler i Sydeuropa, har jeg det fint med at tage et enkelt bjerg i ét huk, køre ned og tilbringe resten af eftermiddagen på en bar, og man kan naturligvis vælge dele af Alstrups turforslag ud, men det er næppe hyggecyklister, bogen henvender sig til.

 

God læseoplevelse

Den overordnede vurdering af Landevejscykling i Sydeuropa er positiv. Bogen er som nævnt velskrevet og yderst informativ omkring de udvalgte cykelregioner, og under læsning af bogen er man godt underholdt af de mange rytterportrætter og historiske sideblik. Bogens billedmateriale, der er en blanding af actionfyldte fotos samt smukke stemningsbilleder, får læseren til at drømme sig sydpå, og man får lyst til at besøge mange af de omtalte steder.
 

På ovennævnte parametre er bogen helstøbt, men Politikens Turen går til-serie er netop kendetegnet ved, at der males med den brede pensel, og i Thomas Alstrups selektive valg af cykelområder og målgruppe bliver bogen en anelse snæver. Derfor får Landevejscykling i Sydeuropa otte ud af ti stjerner. 

 

Fakta

Titel: Turen går til - Landevejscykling i Sydeuropa

Forfatter: Thomas Alstrup
Forlag:Politikens Forlag
Antal sider: 168
Pris: 200 kroner


BESTIL LANDEVEJSCYKLING I SYDEUROPA

Motionsfeltet.dk's vurdering: (8/10)

Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 
Verdensstjerne har besluttet sig om fremtiden
38-årige Nino Schurter har taget en beslutning, om han vil fortsætte eller stoppe karrieren.
Officielt: Her afholdes EM i Gravel
Det er lige blevet annonceret at Finland bliver værtsnation for Europamesterskaberne i Gravel i 2027. 
Nyt cykelmagasin på gaden
Motionsfeltet.dk har sendt et nyt efterårsmagasin på gade. 160 sider med masser lækkert stof til motionisten eller pendleren.
Mørkøv vil have fingrene i Vingegaard: Jeg håber selvfølgelig utrolig meget
Den kommende landstræner i landevejscykling, Michael Mørkøv, vil have Jonas Vingegaard med til diverse mesterskaber.
Læserbrev: Pokal eller kiste?
Den teknologiske udvikling har gjort cykelsporten langt farligere, argumenterer Jan Louis Svenningsen i dette læserbrev. Han kræver derfor handling for at øge sikkerheden. 
Danmark får ny landstræner
DCU har skiftet landstræner.
Simon Andreassen bliver verdensmester
Simon Andreassen vinder VM i mountainbike på marathondistancen.
Vild træningstur: Evenepoel er klar til VM
Remco Evenepoel ligger ikke på den lade side her halvanden uge før VM.
”Det var så grotesk” – store sikkerhedsproblemer til dansk licensløb
Sikkerheden var ikke i orden til licensløbet i Lejre i weekenden, melder flere sportsdirektører.
Som en gazelle på savannen – testkørsel af Gazelle Eclipse T11
Feltet har prøvekørt en elcykel fra hollandske Gazelle. En ”neutral” indstilling til elcykler fra testerens side blev vendt til decideret begejstring.
Test: Envy Light sommertøj fra Re-Behave
Et lækkert sommersæt med fine features og med en holdning til miljøet.
Dansker snupper anden medalje ved MTB-VM
Tobias Lillelund har vundet sin anden medalje ved mountainbike VM i Andorra. 
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet