Det kræver sin franskmand rigtig at forstå Jacques Anquetil, den fem-dobbelte Tour de France-vinder, levemand og kvindebedårer, og det er heldigvis en franskmand, der står bag denne vellykkede biografi, som nu udkommer på dansk. "Helt Alene" er en kompakt fortælling om et af cykelsportens helt store navne, som også hører til blandt de mere kontroversielle.

Bogens forfatter Paul Fournel (født 1947) er cykelentusiast og litterat. Som dedikeret amatørcykelrytter vokser han op i skyggen af den mytiske Anquetil, som dengang virker til at være alt det, han ikke selv kunne være. Lys, let og elegant, mens Fournel selv er lille, mørk og rund.

Han ser Anquetil med “cykelbarnets ublandede beundring”, og han foretrækker ham fremfor rivalen Raymond Poulidor, den evige toer, der ellers blev franskmændenes yndling.

I sin indledning skriver han om Anquetil: “Intet menneske har nogensinde været bedre egnet til at sidde på en cykel end han, aldrig har kombinationen menneske-maskine været smukkere. Han var skabt til at blive set alene på vejen, skarpt tegnet mod en blå himmel. Intet ved ham fik én til at tænke på et felt, på massen af forenet styrke, for cykelsportens store skønhed var han kun, når han kørte alene.”

For Anquetil gjaldt det ikke kun tilværelsen som cykelrytter, men var som sådan det “dybeste udtryk for hans sjæl,” som vi kommer til at høre mere om. For skoledrengen Fournel er det en elegance, som næsten bliver for voldsom.

Gåden Anquetil

Fournel forsøger i bogen at løse Anquetil som gåde. Det er et virvar af fortællinger, der springer i tid, og som bliver fortalt både fra forfatterens, men også fra Anquetils synspunkt.

I sin søgen finder han et gammelt kladdehæfte, hvor han som barn har opskrevet fem dyder for en sand mesterrytter, som han gennemgår Anquetil ud fra. Blandt andet skal han have viljen til store bedrifter, nære en grænseløs kærlighed til cyklen, og så må han for alt i verden ikke være interesseret i penge.

Anquetil kan ikke rigtigt leve op til barndommens forventninger, men for Fournel gør det kun spørgsmålet om, hvad der driver ham, mere påtrængende. Anquetil blev aldrig publikums favorit. Han var let at beundre, svær at elske. Men var det, som om han også var modvillig over for sig selv?

Selvom Anquetils fejl og mangler går imod Fournels forestilling om mesterrytteren, så nærer han alligevel en åbenlys fascination af den franske rytters rolle som levemand og provocateur. I bogen hører vi, hvordan han under Tour du Haut-Var demonstrativt bestiller et stort fad østers, en tallerken kalvefrikassé og en flaske tør hvidvin til morgenmad. Vi får også en begejstret beskrivelse af, hvordan han under et schweizisk endagsløb narrer både arrangører og konkurrenten Ercole Baldini og får udbetalt dobbelt-bestikkelse. Han ryger, går i byen og flirter, og han gifter sig med sin bedste vens kone.

På trods af hans levemandsstatus får idolbilledet alligevel ridser i lakken i de senere år, da Anquetil under usædvanlige omstændigheder og på sin kones opfordring får et barn med sin steddatter. Det beskrives undersøgende og med en hvis portion undren, men det tager selvfølgelig ikke noget fra Anquetils mystiske karakter.

Fournel møder Anquetil fire gange i sit liv, og det løber som en rød tråd gennem bogen. Blandt andet slutter sidste kapitel med en fortælling om forfatterens første møde med Anquetil, der viser sig at gemme på en overraskelse...

Doping

Anquetil dopede sig og indrømmede det offentligt. Til sportsavisen L’Équipe sagde han: “Man skal være en tåbe eller en hykler for at forestille sig, at en professionel cykelrytter, der kører 235 dage om året, kan holde distancen uden stimulanser.” Det udløste et forventet ramaskrig.

Og her bliver også Fournel kontroversiel. For ikke nok med, at han forsvarer Anquetils brug af doping, han anerkender også brug af doping generelt, om ikke andet så på den tid.

Argumenterne får frit løb, og selvom det føles forkert, er det alligevel befriende at få lov til at høre om de ofre, som det at dope sig også indebærer.

Han skriver blandt andet: “Anquetils verden var nervøs og pirrelig, han lod sjælen betale for at lette kroppen. De forudselige mén lå langt ude i fremtiden, mens opkørslen mod bjergets top lå lige for og startede med det samme.” Og om de endeløse nætter under Tour de France: “Pillernes og de stimulerende indsprøjtningers virkning forsvandt ikke bare op i den blå luft, hjertet blev ved med at hamre, natten virkede, som strakte den sig længere og længere ud.”

Det er et interessant og poetisk perspektiv på en dopingdebat, at rytterne betaler en høj pris, og det er ikke kun i forhold til deres sundhed, men også i forhold til deres værdighed.

Det var Anquetils pointe, da han i 1966 blev frataget sin sejr i Liège-Bastogne-Liège, fordi han ikke ville underkaste sig dopingkontrollen, som han fandt krænkende og hverken rimelig eller relevant: “Vi er mennesker, ikke væddeløbsheste.”

"Helt Alene" overbeviser med sine passionerede beskrivelser og sin for cykelbiografien nytænkende struktur, selvom formen måske kunne have været en anelse mere stram. Der er elementer af fiktion, som sagtens kunne have været kørt længere ud, men det ændrer ikke stort ved det samlede indtryk.

Det er fængslende læsning fra start til slut om cykelløb, som det var engang, og som det - i sin substans - måske stadig er. Nu heldigvis kompetent oversat til dansk.

Facts om bogen Anquetil - Tout Seule (2012)

Forfatter: Paul Fournel

Forlag: Forlaget Bobo

Sider: 176

Oversat til dansk af: Jesper Tang
Udkommer: 21. marts 2018

BOGEN KAN BESTILLES PÅ FELTET.DK WEBSHOP