Den ungarske, men i England bosatte fotograf, Balint Hamvas, er bidt af en gal cykel crosser. Han elsker sporten for dens intensitet og drama, for rytternes tekniske færdigheder og, som fotograf, for de mange fotomuligheder, han forkæles med.

Oprindeligt selv en mountainbiker, som i 2005 begyndte at fotografere MTB, uden at have den fjerneste anelse om cykel cross. En stort set ikke-eksisterende sport i Ungarn. Men et besøg i Tabor, World Cup i Tjekkiet, i 2008 ændrede på det. Han blev hooked!

Derfor har han nu i tre år samlet sine indtryk fra året, der gik, og selv stået for udgivelser af cykel cross årbøger, den seneste naturligvis med titlen: Cyclocross 2013/2014. Og er man, som Balint Hamvas, bidt at sporten, er det en bog, man både kan fortabe sig i og fordybe sig lidt i.

Stort set samtlige af bogens 250 sider er fyldt med store og små billeder, som gennemgår cykel cross-sæsonen 2013-2014, og kompositionen og udvælgelsen af billeder er foretaget, så man kommer tættere på sporten, kulturen, atleterne - herrerne, damerne, U23-rytterne -, fansene, udstyret, scenarierne etc. Så man forstår det hele - eller i det mindste kan forsøge.

Hvert kapitel (hvert løb) indledes med en overskuelig, tematiseret tekst efterfulgt af billeder. Men i bogen finder man også et par features: Om Amy Dombroski, som omkom undervejs i sæsonen, og om Niels Albert, for hvem det blev karrierens sidste.

Til hjertet og hjernen
Der er et indlæg om sportens muligheder for at blive en olympisk disciplin, en yderst interessant forklaring på, hvorfor sporten er slået igennem så langt hårdere i Belgien end i Holland, men også en lille fotodagbog fra Helen Wyman samt lidt historie om cykel cross ’over there’, på den anden side af Atlanten, tilbage i 1970’erne.

Bogens mange billeder er, som allerede antydet, ikke blot det, man selv kan se i live-streaming, eller hvor man nu ser international cykel cross. Ikke kun - men også - fra fronten af feltet, ikke kun af stjernerne, ikke kun af podiet. Billederne forsøger, og lykkedes et langt stykke ad vejen, at få det hele med. Fortælle historier. Komme bagom.

Selvom billeder, som man siger, forklarer mere end tusind ord, og da særligt i en disciplin som cykel cross, er det nu alligevel godt, at der tekststykkerne er med i bogen. Lidt til både hjertet og hjernen. Man bliver nemlig ganske meget klogere af at læse dem, og så er de ikke længere, end at det nemt glider ned. For det er billederne, man vil se på.

Og teksterne ændrer selvsagt heller ikke på, at billederne er tænkt og fungerer som bogens store styrke. Mange af dem flotte, dramatiske, poetiske, beskrivende, mens andre imidlertid efterlader en lidt undrende; hvorfor er det nu taget med? Flere hverken nævneværdigt gode, spændende, dramatiske. Samlet set tjener de dog alle et formål - i den store fortælling, som fotografen (kunstneren) vil være herre over.

På samme måde mærkes og ses det også, at fotografen selv bekoster udgivelsen. Det er et slags projekt. Hardback, men også lidt tyndt papir og trykket af billederne ikke helt i top. Lidt ærgerligt, men man accepterer det - der findes trods alt ikke mange af denne slags ’coffee table books’ om cykel cross. Ikke mange bøger om cykel cross i det hele taget.

Egne favoritter
Til Feltet.dk har Balint Hamvas selv fortalt, at hvor Jan Verstraeten tidligere var hans favoritrytter, på grund af belgierens, sikkert ufrivillige, evne til at lade løbenes hårdhed komme til udtryk i hele sit ansigts- og kropsudtryk, så nærer han i dag en særlig kærlighed til Zdenek Stybar. En rigtig fin fyr, der som en af de få har formået at gøre karriere i Belgien, forklarede Hamvas, men også en fyr, som har det sjovt på cyklen.

Kærligheden til Stybar kommer ikke meget til udtryk i bogen, men dog er der et billede af ham, som Balint Hamvas selv fremhævede som et af sine favoritter i bogen: På side 205, hvor Stybar ved verdensmesterskabet i Hoogerheide har angrebet Sven Nys i finalen og i et skarpt sving løfter forhjulet og, måske uden egentlig at ville det - eller måske netop med overlæg -, laver en ”wheelie”.

Fotografen opdagede først detaljen, da han gennemgik sine billeder, han så det ikke i kampens hede.

To andre billeder nævnte Balint Hamvas som sine favoritter i bogen: Det ene (side 25), hvor Nikki Harris krydser målstregen i Ronse, som første kvinde, og sender en hilsen mod himlen. Op til  Amy Dombroski. Det andet (side 137), hvor allestedsværende Pauline Ferrand-Prevot (verdensmester på landevej, en af verdens absolut bedste mountainbikere og fransk mester og i verdenseliten i cykel cross) efter et løb sidder på jorden.

Hun er møgbeskidt, sidder på den våde og sikkert både kolde og klamme asfalt, efter løbets afslutning, helt færdig og med ganske spredte ben. Åben - og dog. Al hendes opmærksomhed er rettet mod hendes cykel - beundrer hun den, foragter hun den, er hun ét med den? 

”Billedet viser for mig den altomfattende intensitet, som cykel cross besidder,” har fotografen selv forklaret til Feltet.dk. Man forstår ham, men forstår man også hende?

Balint Hamvas vil have os til kigge nærmere efter, mærke efter. Cykel cross - og cykelsport i det hele taget - er så langt mere, end et spørgsmål om, hvem der kommer først. Det er passion og drama. Det er kultur, lyst til at betages, trang til at lide. De små ting tæller med.

Et langt stykke af vejen tager man med; med i mudderet, i sandet, i skoven og på marken. Nogle af os gør i hvert fald, men sikkert ikke alle. Med ’ind’ i de dramaer, Balint Hamvas oplever. Det er ikke en almanak, der er ingen resultatangivelser. Dem må man opsøge og finde andetsteds.
 

Cyclocross 2013/2014 - Photo album by Balint Hamvas

Af Balint Hamvas
Cyclephotos.co.uk, 2014

240 sider (illustreret hardback, 220 sider billeder)
Pris £29.99 (på cyclephotos.co.uk, ca. kr. 280 + porto)