Hej! Mit navn er Malene Degn, og jeg er mountainbikerytter for det danske mountainbike-landshold og min klub, Holte Mountainbike Klub, og jeg skriver blogindlæg for Feltet.dk i ny og næ. Bloggen handler om lidt forskelligt fra min mountainbikeverden. Min drøm om at blive en af verdens bedste mountainbikeryttere og leve som professionel mountainbikerytter har formet sig inden for de sidste par år, hvor jeg har ligget i verdens top i min aldersklasse. Bloggen her fortæller nogle små historier om mit liv, min jagt og min rejse mod mine mål. Jeg håber, I vil læse med!

Den lille Fiat 500 arbejdede sig i gennem de italienske alper, mens snakken gik på sæsonens løb, oplevelser, op- og nedture og pigesnak, da Annika og jeg fandt vej til skisportsstedet Val di Sole, hvor World Cup-finalen blev afholdt. Der mødtes jeg med de andre drenge (Sebastian Fini, Anders Bregnhøj og Niels Rasmussen), og sammen flyttede vi op på et hotel i cirka 2000 meters højde.

Højden ville nemlig komme til at betyde noget 14 dage senere, da VM i mountainbike blev afholdt i 2000 meters højde i den lille kuperede stat Andorra. Når man skal yde hårdt fysisk arbejde i højden, bliver kroppen presset af den lavere mængde ilt i luften. Derfor er det godt at være i højdetræning mindst ti uger inden løbet, da man skal vænne sig til højden og den tynde luft ved at danne flere røde blodlegemer, så der kan optages mere ilt.

Derfor drog vi mod Livigno efter World Cuppen. Livigno var helt fantastisk. Højden kunne mærkes, da jeg begyndte at køre intervaller og yde en smule på stigningerne. I starten følte jeg, at jeg var i elendig form, watt-tallene var lave og pulsen høj, ikke den fedeste fornemmelse før det løb, jeg gerne vil gøre det allerbedst i. Efter en uges tid i Livigno blev fornemmelsen meget bedre, og flyet lettede mod Andorra og autocampere på toppen af bjerget mandag morgen.

Lugt af urin og guld

Fini, Simon (Andreassen, red.) og jeg fik en autocamper sammen, og Niels, Jonas og Anders fik en. Vi placerede autocamperne på første parket, så vi kunne se direkte ud på målportalen. Der  

blev hurtigt ret ”hyggeligt” inde i FSM-camperen med Simons og min form for orden. Det lille toilet blev brugt et par gange, og så spredte den hyggelige duft af urin sig - så var vi i gang med campinglivet! Humøret var højt i den lille ”familie”, og vi var alle klar til at færdiggøre sæsonen med et brag.

Ruten passede mig godt med en del opkørsler og tekniske nedkørsler - med rødder. Dagene skred hurtigt frem mod min løbsdag, og regnen truede på vejrmeldingerne. Yes. Simon skulle køre juniorløbet dagen før mig. Den gode VM-stemning havde spredt sig efter den fantastiske sølvmedalje dagen forinden.

Da Simons dag kom, silede det ned og vi besluttede at tage ned i et hus, vi havde længere nede på bjerget for at slappe af. Jeg kyssede Simon og ønskede ham et godt løb. Når Simon kører, kommer det lille sus af spænding altid, når jeg sidder og holder øje med hans tider og forsøger at forstille mig hans løb. Heldigvis gjorde han det igen - guld til Danmark!

Højdetræning gavnede

Næste gang var det min tur. Hvad kunne jeg forvente af mig selv? Jeg vidste det ærligt talt ikke. Jeg vidste, jeg var bedre kørende, end jeg havde været resten af året. Men hvor langt det kunne række, havde jeg intet begreb om. Regnen forsatte og sporet blev rigtig mudret. Det var godt for mig. Det gjorde nedkørslerne glatte og opkørslerne tungere.

Mit løb gik rigtig godt. Jeg føler, jeg kørte det mest optimale løb og fik mest ud af, hvad jeg havde. Jeg startede nede omkring nummer ti, men fik på de 1:37 både gavn af teknik og højdetræning, hvilket fik mig kørt stille og roligt op i placeringerne. Da jeg på sidste omgang hentede fjerde- og femtepladsen, fløj tankerne gennem hoved på mig. Jeg ville så gerne kunne færdiggøre sæsonen med en top fem-placering.

I bunden af den hårdeste opkørsel lagde jeg mig ind på hjul af fjerdepladsen, Keller, og kunne mærke mit overskud i forhold til hende. Da vi var næsten oppe, trykkede jeg til og passerede hende. Den sidste halve omgang kørte jeg på ruset af følelsen og tanken om en fjerdeplads. Jeg kørte over målstregen som nummer fire og dermed bedste førsteårs. Shit, det var fedt!

Sjov, lykke og seriøse rammer er en god opskrift. Jeg er færdig med min seriøse MTB-sæson for i år. Nu skal jeg slappe af og reflektere lidt over året 2015.

Malene Degn

...

Blå bog:

Navn: Malene Degn

Disciplin: Mountainbike

Alder: 18 år

Uddannelse: Virum Gymnasium

Yndlingsret: Pasta med tun

Bedste resultat: VM sølv, EM guld, 1. WC

Familie: Mor, far og storesøster

Andre interesser: Kreative projekter