10.02.2017 @ 17:50

33-årige Mette Fischer Therkelsen vender tilbage til cykelsporten efter flere års fravær. Mette var blogger på Feltet.dk fra 2007-2009, og nu er hun altså også tilbage her!

Hvad kan lade sig gøre, og hvad er muligt?

 

Efter en god lang pause fra sporten er motivationen og lysten til at se, hvad den rigtige træning, kost og engagement kan føre til. Min pause fra sporten er blevet brugt på uddannelse, tre år i Dubai og jeg er blevet mor til to skønne drenge.

 

Et simpelt motionsløb ved Hesselager på Fyn vækkede min cykelløbsinteresse igen. Jeg havde fremlagt motionsløbet for min mand, som et hyggeløb, hvor vi skulle køre stille og roligt og med mulighed for at tanke op med chokolade ved samtlige depoter på turen.

Min gamle Bianchi racercykel blev støvet af, og det mindst tætsiddende cykeltøj jeg ejede blev fundet frem til dagen. Men da vi stod ved startstregen, blev en ild, som jeg troede for længst var slukket, tændt igen. Konkurrencegenet i mig tog over, og min mand fik slet ikke det motionsløb, jeg tidligere på dagen havde fremlagt for ham.

 

Sidst på sommeren 2016 stillede jeg til start sammen med Dame A og C-herrer i Lejre på Sjælland. Jeg ville gerne lige se, hvor slemt det så ud formmæssigt, så jeg havde et udgangspunkt for starten på min vej tilbage til sporten. Formen rakte til 19 km med feltet og måtte slippe en kilometer før første omgang var gennemført.

 

Jeg kunne vælge at gå vinteren i møde og træne efter mine egne træningserfaringer, men efter så lang en pause fra sporten og den relative korte tid til at komme i form igen, ville det nok ikke være det rigtige valg.

 

Igennem Brian Bach Vandborg fik jeg anbefalet OobLife.dk, der er en træningsplatform, ledet af den tidligere professionelle triatlet Aleksandar Sørensen-Markovic. Her fik jeg tilknyttet en træner, og jeg får et struktureret træningsprogram, der tilpasses efter min målsætning, og den tid jeg har til rådighed i hverdagen. Det er en ny måde for mig at træne på, da træningen er meget hård, men mindre tidskrævende, end jeg tidligere har været vant til. I mit tilfælde efterlades der ikke mange ledige timer til træning, og derfor er det denne løsning Aleksandar har sat sammen til mig.

 

Som noget nyt i min træning er jeg blevet introduceret for wattmåler, hvilket jeg ikke tidligere har benyttet. Det var min træner, der gjorde det klart, at det var et vigtigt værktøj i forhold til, at få indfriet den målsætning jeg havde præsenteret for ham i efteråret.


 

Jeg har en del cykelskift i løbet af ugen, og derfor skulle det være en wattmåler, der var nem at flytte rundt på. Powertap p1 wattmålerpedaler fra Powercycling.dk blev det ideelle valg til mit behov. De er super nemme at monterere på cyklen og dermed lette at flytte rundt på, og så er de ud fra min optik meget nøjagtige.

 

Med alle de nye træningstiltag håber jeg på allerede i 2017 at blive en stærk cykelrytter og dermed få mulighed for at sidde med, der hvor det sker.

Mette


 

BLÅ BOG

Navn: Mette Fischer Therkelsen

Disciplin: Landevejscykling

Alder: 33 år

Uddannelse: Tandplejerstuderende på SKT i Aarhus

Yndlings ret: Ægte italiensk pizza

Familie: Min mand Rasmus og 2 sønner Frederik og Samuel

Trænes af: Aleksandar Sørensen-Markovic - OOB Life

Andre interesser: Kreative projekter

Instagram: mette_therkelsen

 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet