Ruten til Tour de France blev tirsdag præsenteret, og man kigger naturligt efter, hvor de store bjergslag skal slås. Mellemetaperne i Touren næste år ser dog også utrolig spændende ud.
Ifølge Riis er der flere gode etaper for dansk succes.
”Det er en dansker, der må sidde og gnide sig i hænderne, og det er Mads Pedersen. Der er rigtig mange etaper, der ligger fint til ham,” siger Riis til B.T.
Mads P. har, som flere andre danskere, endelig fået hul på bylden i Touren med to etapesejre. Nu mener Riis, at han kan drømme om mere end bare etapesejre.
”Med lidt sidevind hist og pist kan det godt blive godt. De første 10 dage skal han specifikt gå efter den gule trøje. Der er endda også en enkeltstart på femte etape, og det kan han også finde ud af."
Tourens første del ligner noget, der virkelig kan give stor dansk succes. Det kan blive en stor dansk fest, hvis rytterne lever op til deres niveau.
De danske ryttere har haft kæmpe succes med etapesejre i Touren de senere år, blandt andre Magnus Cort og Kasper Asgreen på netop disse typer etaper.
De danske ryttere stopper ikke med at præstere, og Mattias Skjelmose leverede et flot resultat i Vuelta a España i år. Tourens rute giver også Skjelmose gode muligheder for etapesejre.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger