Danmarks største webshop, Bikebuster.dk, er begæret konkurs, og der betyder også, at du ikke længere kan handle i butikkerne Aarhus og Roskilde.
"Vores driftsselskab Bikebuster A/S har egentlig performet godt hele tiden, men byggeri, der blev for dyrt og en uhensigtsmæssig selskabskonstruktion, har siden finanskrisens komme fordret en række tiltag og handlemåder, der på langt sigt har været skadelige for selskabet," forklarer Per Bausager til Feltet.dk.
"Vi har været glade for det meste af den tid, der er gået og for at have været pionerer indenfor dansk internethandel. Det er været sjovt og tilfredsstillende at have sendt for mange hundrede millioner kroner cykelgrej ud til jer. Vi ved ikke, hvor det hele lander," tilføjer Per Bausager, som har drevet selskabet Bikebuster A/S.
Per Bausager fortsætter dog i cykelbranchen, og han påpeger, at "det, der er sikkert, er, at Wilier, Castelli og Sportful fortsat distribueres af Per Bausager. Det vil I komme til at høre mere om. Indtil da, tak for jeres støtte, og en beklagelse til de af jer, som er kommet i klemme i denne situation - i form at uekspederede ordrer/reklamationer og så videre. Der kommer styr på det, når der er valgt en kurator."
Et tjek i CVR registeret viser, at Per Bausager har oprettet selskabet Bausager Cycling World ApS den 7. oktober 2014.
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger