25.11.2016 @ 15:00

Den sidste weekend i efterårsferien afholdte MTB-Harzen deres sidste guidede tur rundt i Harzen på MTB i denne sæson.

MTB-Harzen er en rimelig ny aktør, der har opbygget en lille niche inden for MTB-ture rundt i Harzen. Udgangspunktet er Hotel Drei Bären, der befinder sig i den sydlige ende af byen Altenau. Martin der ejer MTB-Harzen har fået indrettet hotellet således, at det er klart til at tage i mod MTB-gæster. Der er et aflåst kælderrum til cyklerne, hvor der også er et lille værksted til småreparationer. Derudover er der også indrettet et tørrerum til det våde cykeltøj.

 

På denne efterårstur ankom vi fredag omkring middagstid. Klokken 13.00 var vi klar til den første tur. På dette ophold var vi i alt fem gæster og to guider. Den første tur var planlagte til at skulle være cirka 20-30 kilometer rundt i området lige omkring Altenau. Det var regnvejr ved ankomsten til hotellet. Da vi startede ud på den første tur, var det stadigvæk regnvejr, men iført regnjakke var det ikke noget problem - vi var jo kommet for at køre MTB.

 

 

Efter turen, der endte med at blive lige godt 32 kilometer, var det tid til et varmt bad, inden vi skulle have aftenmad, som var en god nærende buffet, hvor man kunne spise alt det, man ville. Drikkevarer kunne man tage i køleskabet, hvor man bare afkrydsede, hvad man fik og derefter afregnede ved afrejsen.

 

Lørdagen startede med en lækker morgenmadsbuffet, hvor der ikke manglede noget. Efter morgenmaden mødtes vi klokken 9.30 til dagens tur, der var et besøg i Hahnenklee Bikepark. Vi cyklede de cirka 20 kilometer over til parken på en blanding af brede grusveje og singeltracks. Velankommet til parken havde vi muligheden for at tage en lift til toppen af parken. Vi kunne se, at alle hardcore DH-rytterne tog liften. Men Martin mente, at det ville være meget koldt, så vi cyklede op til toppen. En pæn lille stigning på cirka tre kilometer. Fra toppen af bikeparken tog vi en tur ned af en af de fede flowstykker.

 

 

Efter turen ned kørte vi ned i byen, hvor Martin har en aftale med en cafe, der serverer en lækker frokost. Efter frokosten tog vi et par ture mere på de gode flowstykker i bikeparken. Herefter gik det hjemover af næsten samme rute, som vi havde taget ud til bikeparken. I alt blev turen på lige godt 50 kilometer.

 

Tilbage på hotellet var der mulighed for at tage en tur i det lokale kurbad inden aftensmaden. Efter aftensmaden gik vi en tur i værkstedet, hvor vores to guider Martin og Nicolaj gav os et minikursus i at justere gear og affjedring på en MTB.

 

 

Søndag morgen startede vi igen med en stor og lækker morgenmadsbuffet. Klokken 9.30 mødtes vi igen klar til en ny tur rundt i Harzen.

Turen var planlagt til at skulle vare cirka to timer. Men da vi stod ved en stor dæmning, spurgte Martin os om, vi havde lyst til at køre hele turen rundt om Okerstausee, der er den største sø i Harzen. Det var der stemning for, hvorfor turen kom til at vare cirka tre timer. Højdepunktet var, at vi skulle op ad en ”lille” stigning, der har kælenavnet morgenmadsbakken. Der var tale om en modbydelig stejl bakke på cirka 100 meter. Det lykkes ikke rigtigt nogen af deltagerne at komme hele vejen op ad denne stigning.

 

Tilbage ved hotellet efter en tur på cirka 32 km, var det tid til at tjekke ud fra hotellet og sige tak for denne gang, inden tur gik tilbage til Danmark. En rolig tur hjem, hvor man kunne reflektere over weekendens fede ture og oplevelser.

 

 

Opholdet, der varede fra fredag middag til søndag middag, indeholdt 2 overnatninger med halvpension og tre guidede ture på MTB, mulighed for vask af såvel cykel og cykeltøj. I alt cyklede vi cirka 115 km med lige godt 2500 højdemeter. I løbet af vinteren vil der bag ved hotellet blive oprettet en teknikbane, som gæsterne fra 2017 kan benytte efter behov.

Se de mange forskellige sport-betting tilbud her: www.casinopapa.co.uk/compare/sport/

Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.
Grand Tour-etape slutter i Slovenien ifølge medie
Skal man tro det slovenske medie Siol, får Slovenien en etapeafslutning i næste års Giro d’Italia. 
Stor VM-oversigt: Få alt det bedste fra danskernes magi i Ballerup
En stor uge ved VM i banecykling i Ballerup er slut, og der har været danske succesoplevelser på stribe. Feltet.dk har her samlet alle reaktionerne fra danskerne hele ugen.
Vingegaard-beslutning revses af Bruyneel: Ikke en grund
Jonas Vingegaards beslutning om at afslutte sin sæson tidligt undrer Johan Bruyneel.
Følg Lombardiet Rundt på Feltet.dk's app
Kom helt tæt på Lombardiet på Feltet.dk's app. Følg danskernes kamp imod Tadej Pogacar og co. 

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet