Velothon-løbsserien er allerede startet op i flere andre lande. F.eks. blev Velothon afviklet den 10. september i år i hjertet af Stockholm, og i august blev der afholdt et løb i forbindelse med WorldTour-løbet i Hambourg, hvor mere end 15.000 cykelryttere deltog.
Det store spørgsmål er så, hvordan det går med planer i Danmark? I marts 2017 snakkede Feltet.dk med Ironmans kommunikationschef Frej Elbæk Schjeldal, som kunne fortælle, at de arbejdede på at få et overblik over, hvad det krævede at få eventet og et løb til Danmark. Ved den lejlighed lød det:
"Vores grund præmis er, at ting skal gøres ordentlig. Det var også derfor vi hurtigt tog en beslutning i 2016, hvor vi overtog licenserne, om, at 2017 ikke var aktuelt i Danmark. Det er derimod både 2018, 2019 og 2020 ikke bare for Danmark - men også potentielt andre store byer i Skandinavien. Så mon ikke vi snart kan melde noget ud. Vi ser et kæmpe potentiale i Velothon på dansk grund, hvor der mangler et rigtig stort og professionelt afviklet byløb," fra Frej Elbæk Schjeldal.
"Bolden er hos andre"
Feltet.dk har fulgt op på, hvordan status er, og det ser ikke ud til, at Velothon kommer til Danmark i 2018, og løbet er heller ikke på UCIs officielle kalender, men arrangørerne og firmaet bag er klar, hvis de øvrige partnere også er det.
"Vi er der nu, hvor vi har overblikket over, hvad der skal til, for at kunne skabe den løbsoplevelse et Velothon race skal være," forklarer Frej Elbæk Schjedal til Feltet.dk i dag.
"Vi vil meget gerne sætte Velothon i søen i Danmark, når det sker, skal det gøres ordentligt og med kvalitet. Og der skal være en bæredygtig model bag, således at det er et løb der kommer for at blive. Bolden om du vil, ligger derfor nu hos kommunerne, regionen og de fonde der skal bakke op og være med, for at få et så stort løb som Velothon, til at blive til virkelighed," tilføjer kommunikationschefen.
Hvornår Velothon kommer til Danmark vides altså i skrivende stund ikke. Men løbsserien fortsætter i udlandet, hvor Velothon afvikles den 13. maj i Berlin (Tyskland), 8. juli i Wales (Irland), 22. juli i Queensland (Australien), 19. august i Cyclassics Hamborg (Tyskland) og sidst på året i Edmonton (Canada).
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger