Der er i år blevet plads til to magasiner i vores anmeldelse. Det officielle fra BT og TV2 Sporten og det traditionelle fra Tipsbladet og Ekstra Bladet. Vi har valgt at se bort fra Cykelmagasinets Tour-magasin, der udkommer en af de nærmeste dage, men som er knap så udbredt og svær at få med i en grundig anmeldelse grundet tidspresset.

Igen i år står Tipsbladet og Ekstra Bladet for en overraskelse. Sidste år slog de sig sammen til et fælles magasin og i år har de valgt at ændre gevaldigt på formatet. Fysisk er magasinet blevet mindre og har nu som BT/TV2 Sporten et klassisk magasinformat.

Med denne ændring er der fulgt en væsentlig ændring i den journalistiske linje. Frem for større portrætartikler er fokus nu på korte og lette artikler, der kan læses på forholdsvis kort tid, altså det typiske tabloidformat.

Det er ærligt talt ærgerligt, at Tipsbladet og Ekstra Bladet har valgt at ændre formatet. Ikke fordi, det er blevet et meget dårligere magasin, men fordi de to blade nu i format og journalistisk vinkling er kommet til at ligne hinanden meget. Forside, format og journalistisk vinkling er meget ens i de to magasiner. Det er altså nuancer, der adskiller de to blade fra hinanden.

Men der er forskelle. BT og TV2 Sporten giver betydeligt mere i form af artikler og interviews, mens sportslige vurderinger, holdgennemgang og rutebeskrivelse efter min vurdering er bedst hos Tipsbladet og Ekstra Bladet.

Derudover er der også indholdsmæssigt værd at bemærke, at begge magasiner er betydeligt mindre dansk fokus i forhold til tidligere. Det er tydeligt, at Bjarne Riis' salg af holdet også har medført ændringer i indholdet, der på den måde er blevet mere alsidigt, selvom Bjarne Riis som person fortsat fylder meget i BT og TV2 Sporten.

Der er dog i begge magasiner større artikler med Jakob Fuglsang, men ellers er fokus ikke ret meget på dansk cykelsport, og en rytter som Lars Bak nævnes stort set ikke med et ord i begge magasiner.

Vurderingskriterier
Begge magasinerne er bedømt ud fra en række parametre. Vi har set på magasinernes behandling af ruteprofilerne, både i grafik og tekst, holdbeskrivelserne, beskrivelse af favoritter og andre rytterprofiler og portrætter.

Endvidere er hvert magasin blevet udsat for en vurdering af alt det øvrige stof - de skæve historier og gimmicks - som er med til at give bladet yderligere værdi. Der er endeligt set på magasinets layout.

Der er lagt vægt på, at magasinerne både skal fungere som oplagsværk i forhold til de enkelte ruter og hold, men samtidig skal kunne levere skarpe analyser samt spændende og underholdende læsestof.

Der er holdt fast i formatet i forhold til de foregående år. Det betyder, at der er indbydende layout med en flot forside og sammenhæng gennem magasinet. Der er holdt fast i det korte artikelformat, men der er til gengæld rigtig mange af dem, og magasinet kommer rundt om rigtig mange emner om Touren og cykelsporten generelt. Den store variation er uden tvivl et af magasinets styrker.

Der er i forhold til de tidligere år skruet lidt op for de sportslige vurderinger. Hovedfokus er på de fire store favoritter – Alberto Contador, Christopher Froome, Vincenzo Nibali og Nairo Quintana – der hver har fået en artikel med kendetegn samt sportslige styrker og svagheder. Der er endvidere bud på vindere af pointtrøje og bjergtrøje.

Dette magasin har de foregående år været meget præget af det nuværende Tinkoff-Saxo-mandskab. Det er dæmpet noget i år. Der er et udmærket interview med Rafal Majka, der følger op på den polske rytter, der i dette forår ikke har kunnet følge op på den succes han fik i sidste års Tour de France, og der er som nævnt en kort præsentation af Alberto Contador.

Bjarne Riis er bestemt heller ikke glemt. Magasinets længste artikel handler om Bjarne Riis brud med mandskabet, og der er også senere i magasinet et opslag, hvor Bjarne Riis største øjeblikke beskrives. Der er ingen tvivl om, at dette er artikler, som mange vil læse, men det kammer også lidt over i en lidt for stor fredning af den tidligere danske holdejer.

Særligt artiklen om bruddet mellem Bjarne Riis og Oleg Tinkov forklares stort set udelukkende ud fra en tese om, at det skyldes jalousi hos Tinkov i forhold til Riis, der naturligt fik mere opmærksomhed fra både offentligheden samt holdets personale og ryttere. Jeg siger ikke, at det ikke har spillet en rolle, men Tinkovs bemærkninger om, at Riis efter hans vurdering ikke i tilstrækkelig grad gjorde sit arbejde er ikke nævnt med et ord, hvorfor artiklen bliver ganske ensidig.

Dertil kommer en række andre kortere interviews og analyseartikler, der alle er skåret over den korte stil og således kommer ind på emnet, men uden for alvor at komme i dybden. Blandt de længere artikler er en af Jørgen Leth om globaliseringen af cykelfeltet gennem tiden, som giver et godt indblik i, hvordan den meget europæiske sport efterhånden er præget af ryttere fra Sydamerika, Nordamerika, Australien og nu Afrika. Artiklen har dog efter min vurdering en noget romantisk og optimistisk syn på de afrikanske rytteres talent.

Magasinet er også præget af mange artikler om alt det rundt om det sportslige, for eksempel et uddrag fra Dennis Ritters nye bog det at være Tour-kommentator, Brian Holms arbejde som sportsdirektør, hvad det vil sige at være cykelhipster og op til flere artikler om fremtidens ryttere i Tour de France.

Gennemgangen af Tour-ruten er fin med store og tydelige etapeprofiler og lidt ord fra Rolf Sørensen, men det er også ligesom det. Til gengæld er der rigtig meget landkort i magasinet. Ud over et stort fold-ud landkort, der giver et godt overblik over løbet, så er der for stort set hver eneste etape en helside, hvor man kan følge etaperuten på et kort. Knap 20 siders landkort i et magasin som dette er for meget efter min smag.

Et Tour-magasin har en naturlig udfordring ved, at det skrives et godt stykke tid før, at det præcist vides, hvem der egentlig kommer til start i årets Tour de France. Det er igen i år løst på ganske fin vis, men med et stort graverende problem. Der er en kort indledning til hvert hold med fakta og lidt bud på, hvem der kunne komme til at vise sig frem i Tour de France. Dette suppleres af en oversigt over holdets ryttere med oplysninger om rytterens fødselsår, hvornår rytteren er blevet professionel samt, hvor mange gange ryttere har deltaget i Tour de France, rytterens bedste samlede resultat og eventuelle etapesejre. Og så er det, vi kommer til den graverende fejl, for der er flere mandskaber, hvor der slet ikke plads til alle ryttere. Så for flere hold er flere ryttere alene nævnt ved navn helt i bunden, og det holder selvfølgelig ikke. Så skal der jo alligevel hentes oplysninger fra andre kilder.

Der er derudover også en række småproblemer og mærkværdigheder. Blandt andet har man villet præsentere forskellige etaper med billeder, men hvor 9. etapes holdtidskørsel repræsenteres af Thibaut Pinot, der sejrer i bjergene, bjergrige 17. etape præsenteres et billede af Magnus Cort fra Post Danmark Rundt og etapen til Alpe d’Huez præsenteres af Christopher Juul-Jensen på en enkeltstartscykel.

I slutningen af magasinet præsenteres alle podier gennem tiden samt lidt mærkværdigt den bedste franske rytter i klassementet. Hvorfor så lige det må man spørge? Der er ikke bare en, men hele to artikler om fremtidens stjerner – hvor der oven i købet peges på nogle af de samme ryttere. Det irriterer mig endvidere, at tvillingerne Adam og Simon Yates i begge artikler nærmest skal præsenteres sammen, nærmest som en og samme rytter.

Det største kritikpunkt er dog, at der så konsekvent holdes fast i et kort og let journalistisk format for alle artikler gennem hele magasinet. Der betyder, at der aldrig rigtig kommes i dybden.

Om det er alene er årsagen er svært at svare på, men interviewet med Jakob Fuglsang, der gennemføres som klassisk spørgsmål-svar-artikel fungerer slet ikke. Det peger i alle mulige retninger, og mange spørgsmål og deraf svar er forholdsvis indforståede. Kort er altså ikke altid godt.

Derudover er der bestemt også artikler, der kunne undlades. Jeg kunne i hvert fald godt have undværet en artikel som ”Doping naturel”, der er skrevet Claus Elming, hvor vi finder ud af noget så vigtigt som, at Michael Rasmussen kørte med en vandflaske, mens Bo Hamburger foretrak at have to på cyklen.

Pris: 79,95

Antal sider: 156
 

Samlet karaktér:     
Artikler:                 
Hold-/etapeprofiler:  
Øvrigt og layout:       

Tipsbladet var de første til at udvikle egentlige Tour de France-magasiner, men har de seneste to år slået sig sammen med Ekstra Bladet om optakten til verdens største etapeløb. Som afsløret oven for, er formatet ændret markant i dette års udgave. Bladet er blevet mindre, og den journalistiske stil er ændret markant.

Bladet er gået væk fra de lange analyser og interviews og gør nu brug af en typisk tabloid-tilgang, hvor alle artikler er kortere, i et lettere sprog og typisk skåret over en eller få vinkler.

Dette betyder, at hvor magasinet sidste år kom godt rundt om væsentlige udfordringer og enkelte af hovedpersonerne, så er det i år betydeligt mere kortfattet og er på mange måder kommet til at ligne BT og TV2 Sportens rigtig meget.

Det har dog også den konsekvens, at bladet opleves som kortere end de foregående år. Sideantallet er godt nok det samme, men med det mindre format får man altså mindre for pengene. Det er værd at bemærke, at det faktisk er over 50 sider kortere end magasinet fra BT og TV2 Sporten.

Dertil kommer, at der bruges 60 sider på præsentation af hold og etaper, hvorfor pladsen til interviews, sportslige vurdering og så videre synes relativt begrænset. Det er rent ud sagt et relativt tyndt blad.

Derudover synes indholdet, og derved også vinklen, i flere artikler at stritte i forskellige retninger. Magasinet har valgt at lægge stor vægt på de fire største favoritter til Tour de France-sejren – Alberto Contador, Christopher Froome, Vincenzo Nibali og Nairo Quintana – men det sker ud fra ret forskellige vinkler.

Hos Froome præsenteres historien om opvæksten i Kenya og tiden op til gennembruddet i 2013. Næsten samme vinkel er valgt om Quintana, hvor der fortælles om de fattige kår i Colombia, men dog også lidt om sidste års kontroversielle sejr i Giro d’Italia.

Artiklerne om Contador og Nibali har dog noget anden karakter. Om Contador er der fokus på de konkrete forberedelser til dette års Tour, mens man om Nibali er gået direkte ind og vurderet den italienske rytters evner i forhold til den konkrete Tour-rute i år. Det giver ikke noget samlet billede af de fire ryttere.

Der er også længere interviews med Jakob Fuglsang med fokus på den danske rytters seks vigtigste begivenheder samt et interview med cross-talentet Simon Andreasen, der drømmer om at køre Tour de France en dag.

Endelig er der en udmærket artikel om Marco Pantani, da han slog rekorden for hurtigste opkørsel af Alpe d’Huez. Det er alt sammen fint, men det opleves lidt som om, at der mangler noget, når man forholdsvist hurtigt har fået læst sig igennem artiklerne.

Bladets styrke er et klart fokus på det sportslige. Det sker via artikler med bud på, hvem der kan vinde point- og bjergtrøjen, men i høj grad også i gennemgangen af mandskaberne. Her er en kort artikel om hvert mandskab og forhåbningerne til Touren, bud på holdets profiler og et overblik over holdets ryttere med tilhørerne fakta om, hvor mange starter, etapesejre og bedste samlede resultat. Gennemgangen af holdets ryttere er knap så pæn som i det andet magasin, men der er til gengæld plads til alle holdets ryttere.

Rutebeskrivelsen er med store og fine etapeprofiler, kommentarer fra Michael Rasmussen samt lidt gimmick om, hvad der kan forventes, hvad der tidligere sket på lignende etaper (Tour-trivia, red.) og lidt ekstra spøjse fakta.

Alt i alt er gennemgangen af hold og rute samlet bedre i dette magasin, mens artikler og interviews fylder betydeligt mindre.

Pris: 79,00

Antal sider: 100
 

Samlet karaktér:     
Artikler:                       
Hold-/etapeprofiler:  
Øvrigt og layout: