Dette års nyhed er et fælles magasin af Tipsbladet og Ekstra Bladet, der altså er gået sammen frem for at lave et hver. Om det er en god eller dårlig ide kommer vi tilbage til, men først er det på sin plads at konstatere, at alt ellers synes stort set at være som altid har været. I hvert fald nogenlunde som de foregående to år, hvor vi også har anmeldt Tour de France magasinerne.

Et Tour de France magasin har åbenlyse kendetegn. Det beskriver ruten, holdene, giver bud på vindere (og i nogle tilfælde tabere) og giver på forskellig vis indsigt i løbets forventede hovedpersoner. Alle de anmeldte magasiner er skåret efter denne skabelon. Men derfor er de ikke ens. For de har forskellige styrker og svagheder, og efter min vurdering er ingen af dem helt i top på alle fronter. Så hvis du ikke gider at købe dem alle sammen, så er der grund til at læse med her. Dog indeholder denne anmeldelse en åbenlys mangel, da der ikke har været tid til at læse de internationale magasiner efter i sømmene. De er derfor heller ikke med.

Og så til det åbenlyse spørgsmål: ”Hvilket er bedst”? Efter vores bedømmelse er det nye magasin fra Tipsbladet/Ekstra Bladet det bedste magasin. Men det skal understreges, at det mest beror på en smagssag i forhold til, hvad man fanges af i et magasin. For som det fremgår neden for, så har det bestemt også sine svagheder.

Hvis spørgsmålet i stedet lyder, ”hvilket skal jeg så købe”? Så er svaret et andet. For det kommer an på, hvad du gerne vil have for dine penge. Det korte oprids, som uddybes neden for er, at TV2 og BT er den lette præsentation af Touren med et meget klart fokus på Tinkoff-Saxo Bank. Cykelmagasinet har et stærkt præg af sportslig analyse og indeholder også klart mest stof, som ikke er direkte fokuseret på Tour de France. Der er også en del for cykelmotionister. Endelig er Tipsbladet/Ekstra Bladet magasinet med større portrætter, og efter vores vurdering også det magasin, som giver mest til os, som følger nogenlunde godt med i cykelsporten, fx her på Feltet.dk.

Herunder kan du læse mere om kriterierne for anmeldelsen. Ellers må du have god fornøjelse med gennemgangen af de tre magasiner.

Vurderingskriterier
Alle magasinerne er bedømt ud fra en række parametre. Vi har set på magasinernes behandling af ruteprofilerne - både i grafik og tekst, holdbeskrivelserne, beskrivelse af favoritter og andre rytterprofiler og portrætter. Endelig er hvert magasin blevet udsat for en vurdering af alt det øvrige stof - de skæve historier og gimmicks - som er med til at give bladet yderligere værdi. Der er endelig set på magasinets layout.

Der er lagt vægt på, at magasinerne både skal fungere som oplagsværk i forhold til de enkelte ruter og hold, men samtidig skal kunne levere skarpe analyser samt spændende og underholdende læsestof.

Antal sider: 196

Pris: Kr. 79

Klart det magasin, hvor man kvantitetsmæssigt får mest for pengene. Med sine 196 sider er det langt, hvilket dog også betyder, at der er plads til andre ting end lige Tour de France. Der er således også plads til noget af det, som normalt også er en del af CMs magasiner.

Kort fortalt kan CM betegnes som et magasin til dem, som selv cykler, dog selvfølgelig med et klart fokus på den professionelle verden. Det er der forbillederne er. Der, hvor den bedste lir skal findes. Som Tour de France magasin er fokus klart på det sportsligt analyserende. Fokus er særligt i indledningen meget på, hvem der vinder, favoritternes form og meritter i den forgangne sæson, og hvad man kan forvente af dem i Touren. På den måde skiller det sig klart ud i forhold til de to andre magasiner.

Derfor synes dommen også klar. Hvis du er på udkig efter det magasin, der giver dig det bedste begrundelse for, hvem der formentlig vinder, så er CM magasinet du skal vælge. Det er samtidigt også magasinet, der har flest beskrivelser af mulige favoritter. Det til trods, så er der hele vejen igennem tale om ret åbenlyse valg af favoritter. Følger du således godt med i cykelsporten, så er overraskelserne til at få øje på. Men selv for os, hvor et dagligt kig på cykelsportens nyheder er et must, får man et fint oprids på favoritternes sæson og derved også et indblik i det øjeblikkelige styrkeforhold.

I forhold til portrætter og interviews er dette års udgave dog lidt af en skuffelse. Lyspunktet er et dobbeltinterview om det at være løjtnant med Jakob Fuglsang og Tanel Kangert. Det giver et fint indblik samspillet hos Astana og er på den vis helt sikkert læseværdigt. I diametral modsætning står et ganske mislykket interview med Vincenzo Nibali, hvor der stilles en række ret ligegyldige spørgsmål, som naturligvis afstedkommer en række ret ligegyldige svar. På plus siden kan også nævnes et kort interview med Bjarne Riis om sit salg af det nu tidligere danske Tour-mandskab til Oleg Tinkov. Et interview, som mere eller mindre går igen i alle magasiner.

CMs store svaghed er paradoksalt nok holdportrætter, som kun nævner ganske få udvalgte profiler fra mandskaberne. Der virker de to øvrige magasiners løsning med bl.a. fakta om holdets ryttere og deres meritter i Tour de France som en bedre løsning. Det er endvidere en lidt mærkelig fejl, at der ikke er en billedtekst med til det billede, der er i tilknytning til hver holdbeskrivelse. Som læser kan du kun gætte på, om de ryttere som præsenteres er at finde på billedet oven for.

Gennemgangen af Tour-etaperne er til gengæld god, idet den er ret overskuelig med en fin størrelse på etapeprofiler med en tilhørende kort tekst om hver etape. Magasinet har ikke som de to øvrige et kendt ansigt på vurderingen, men det gør ikke noget. Dertil er de korte beskrivelser alligevel ret banale, og så er det jo ligegyldigt om de kommer fra Rolf Sørensen eller Michael Rasmussen.

En lidt spøjs ting er magasinets forside, der ellers er præget af et rigtig fint billede med Alberto Contador i front. Det spøjse er forsidens hovedspørgsmål, ”hvem kan slå El Pistolero”? Selvom magasinet vurderer Alberto Contador som løbets favorit, er svaret imidlertid ret lige for med Christopher Froomes suveræne sejr i sidste års Tour.

Alt det ovenstående i mente, så udskiller magasinet sig også ved, at det også har et pænt fokus på at give en motionistvinkel i bladet. Der er blandt et langt, men ganske fornøjeligt interview med tre garvede motionister om cykelsportens udskrevne regler, og særligt snakken om et billede af Anquetil og Merckx må få enhver til at trække på smilebåndet. Vi vil ikke forklare, det skal ses.

Til slut skal det nævnes, at magasinet grafisk er velfungerende med en klar vægt på store billeder, som gerne må stå helt alene på en hel side. Det er noget af det, der er plads til i et så stort magasin, og tæller helt sikkert på plussiden.

Antal sider: 155
Pris: Kr. 79,95

Endnu engang må det konstateres, at magasinet giver et rigtig godt førstehåndsindtryk. Layoutet er velfungerende og sat godt grafisk op. Der er en god fin rød tråd igennem hele magasinet, dog med variation, så det understøtter de enkelte artikler.

Artikelstilen er enkelt og kortfattet. Der er ingen lange analyser eller interviews, men mange små introduktioner til væsentlige emner op til Tour de France og til en vis grad også til cykelsporten. Her er magasinets styrke og samtidig også dets svaghed. For på den ene side får man rigtig meget med. På den anden side, så er magasinet for en læser, der følger godt med i cykelsporten nærmest uden overraskelser. På sin vis er det svært at kritisere udgiver for det. For det er selvfølgelig helt i orden at vælge en journalistisk linje og følge den. Omvendt, så er det her jo Feltet.dk, og derfor en anmeldelse til cykelsportens kendere, og i det perspektiv er det svært entydigt at anbefale magasinet.

Ligeledes kan det konstateres, at de sportslige aspekter ikke fylder så meget. Det bærende element er personhistorierne. Dette er således ikke magasinet, der giver dig det bedste bud på årets vinder, selvom de nærmest obligatoriske topkandidater til den gule-, grønne- og prikkede trøje selvfølgelig er med. Men i ganske kortfattet form.

I forhold til de to øvrige magasiner skiller magasinet sig også ud ved et meget stort fokus på Tinkoff-Saxo Bank, som er i fokus i en meget stor del af artiklerne. Det er ikke overraskende, for det er også høj grad i de to redaktioners søgelys i de kommende tre uger. Bare vent og se. Men du skal altså elske dette nu tidligere danske mandskab, hvis du skal købe dette magasin. Men gør du det, så får du også relativt meget for pengene.

Dette års udgave har lidt overraskende efter min vurdering skruet lidt ned for gimmicks og andet lir. Det er ellers noget vi her på Feltet.dk har rost de foregående år. Det findes dog i form af artikler om, hvad en wattmåler bruges til eller Jørgen Leths bud på ryttere han godt kan lide og knap så godt kan lide.
 

Holdpræsentationerne er fine med en kort præsentation af Dennis Ritter og en oversigt over hver enkelt holds ryttere og deres erfaringer med Tour de France, bedste placering osv. Løbsprofilen er også acceptabel med en kort ekspertudtalelse fra Rolf Sørensen. Beskrivelsen bliver dog fortsat kort og derfor også ofte forholdsvis banal. Det trækker ned, at selve etapeprofilerne flere steder er små. Det indbyder ikke til at nærstudere etapen, som i de to øvrige magasiner.

Antal sider: 99

Pris: Kr. 79
 

Det er allerede præsenteret som dette års ”højdespringer”. Derfor er vi alligevel nødt til at starte med magasinet klare svaghed; det grafiske udtryk. Forsiden er ikke mindre end gyselig. Undskyld mig, men er der ikke en grafiker til stede på en af redaktionerne, som kan sammensætte en forside, hvor rytterne ikke har forskellige glans og derfor ser ganske syge ud? Det ligner jo noget fra en mislykket projektopgave på 8. klassetrin. Det skal dog nævnes, at det inde i magasinet er noget bedre, og faktisk i forhold til, hvad vi tidligere har set fra Tipsbladet en klar forbedring.

Magasinets klare styrke er dets artikler. De er præget af indsigt i cykelsporten, hvad enten de er analyserende, portrætterende eller interviews. Særligt må dets lange interview med Jakob Fuglsang nævnes. Det kommer rigtig fint omkring den danske rytters tanker og overvejelser om situationen om at gå fra kaptajn i sidste års Tour til hjælperytter i dette års Tour. Det må klart være den bedste artikel set i forhold til alle tre blade. Samtidigt følges det op af et lille fint interview med Vincenzo Nibali med fokus på Jakob Fuglsang, som selvfølgelig er høfligt, men også virker ærligt. Blandt andet på den baggrund, synes vi, at dette magasin giver mere end de to øvrige. Simpelthen fordi det giver lidt stof til eftertanke.

Derudover synes vi også, at bladet har den bedste præsentation af etapeprofilerne. De er store overskuelige og giver lyst til lige at sidde og nærstudere. Det er også fint med kommentarer fra Michael Rasmussen og lidt andre fakta, selvom det egentlig ikke betyder det store.

Holdpræsentationerne er også et plus. Hvert hold bliver præsenteret med et overblik over holdets ryttere med beskrivelse af lidt Tour de France facts. Der er kort præsentation af holdets profiler, og i flere tilfælde en kort artikel om, hvad der er holdets muligheder eller udfordring. Disse beskrivelser er grundlæggende ramt rigtig fint, selvom der er små svipsere, som præsentation af Carlos Betancur som profilen hos Ag2r, som imidlertid er til at overleve. Dette gør også, at der kommer lidt sportslig analyse med i bladet, selvom det på ingen måde kan måle sig med CM. Alt sammen udmærket for et magasin, der af naturlige årsager skrives lang tid før man præcis ved, hvem der er med fra hvert mandskab.

Med det ovenstående i mente er det også en svaghed, at magasinet ikke rigtig rummer andet. Gimmicks findes ikke, og hvis der skal være noget anderledes, så er det i form af artikler, som bl.a. præsenterer økonomien i cykelsporten eller colombiansk cykelsport. Dertil kommer selvfølgelig de obligatoriske bud på favoritter, som her også er krydret med bud på feltets lokomotiver. Det er fint, men der satses ikke ret meget på den lette underholdning i dette magasin.

Kort sagt et fint magasin, der dog burde have en ny forside, lidt mere sportslig analyse og nogle gimmicks med før det kunne få absolut topkarakter.