Cykelsporten får tit skudt i sine beklampede sko, at det er en konservativ størrelse, som lejlighedsvis lader sin traditionsbundenhed stå i vejen for den udvikling, som en, på alle parametre, vækstende sport fortjener. Men hvor sportens øverste regulator, UCI, tilsyneladende affinder sig fint i en position på hjul bagest i feltet, så er der heldigvis masser af branchefolk som skuer i den helt anden retning. Denne vores lille to-hjulede verden er nemlig fyldt med masser af udvikling og nytænkning, når det drejer sig om udviklingen af produkter, services og features, som fodrer cykelpassionen endnu mere.

 

Nye produkter skubber hele tiden til det mulige og der har antageligvis aldrig været så mange ryttere på vejene som lever cyklingen - være det sig væddeløb, motion, hygge, livsstil, netværk eller noget som kan ligge derimellem. Tilsæt til denne cocktail en digitaliseringsgrad, især socialt, som er hidtil uset, og så står det klart i cykelhjelmen hos enhver, at vi har at gøre med et mulighedernes marked.

 

Men hvilke tendenser giver disse muligheder plads til i cykelsæsonen 2017? Helt sikkert så mange at det ville være endeløst at tage hul på dem alle her. Vi vover dog pelsen og udråber nogle af de tendenser, som vi tror vil dominere det nye år.

 

Cycling is SoME - eller måske ikke!

SoMe er en forkortelse for Social Media - altså alle de steder, hvor vi færdes på tværs af venskaber og professionelle netværk online. Og netop sociale medier spiller en dominerende rolle i flere rytteres cykelidentitet anno 2017. ’Cycling is so me’ understreges dagligt på de traditionelle medier Facebook og Instagram og historier fortælles via tekst og i overvejende grad billeder.

 

Prof Selfie (Instagram - @philippe_gilbert_)

 

Ligeledes er app’en Strava blevet allemandseje og virker som katalysator for internt væddeløb på sine berygtede segmenter, men er også for mange blevet en træningsdagbog, og et sted hvor man søger inspiration og deler sine mest skattede træningsruter med andre.

 

Vi tror på, at vi kun har set toppen af isbjerget. 2017 vil byde på flere sociale cykelkanaler - eller en voldsom udvikling af de eksisterende. Alt hvad der er delbart vil vokse - tænk billeder, video, live stream med mere. De sociale medier vil primært komme fra apps, som er lette at betjene i farten og som hurtigt kan samle mange brugere, mens vi nok godt kan forvente, at markedets store aktører vil spille med på den mere performanceorienterede del. Garmin kan allerede snakke med Strava live, vise dig hvor dine venner er på et kort og meget mere.

 

Alle tendenser kommer som regel med et modsvar - således også her. Der findes nemlig også en del cykelfolk, som står i opposition til ovenstående og hylder den rene cykeloplevelse og fravælger stort set alt elektronisk udstyr, der kan forstyrre. I takt med at flere elektronikfortvivles, så vil også denne gruppe vokse. 

 

SoMe-delen af cykling - om motivationen så er livsstil eller performance - kommer til at vokse endnu mere i dette og de næste år, det tør vi godt ligge hovedet på blokken for. Og så vil der helt sikkert være nogle som slukker for cykelcomputeren også.

 

Teknologi vil give mere træningskvalitet
Puls og kadence gjorde det for efterhånden længe siden og watt bød på en mindre revolution. Vi taler naturligvis om redskaber som ændrede vores tilgang til træning.

 

Hvor disse løsninger tidligere var forbeholdt eliteryttere eller motionister med dybe lommer og uden fællesøkonomi med konen, så er der i de seneste sæsoner sket et voldsomt skred i produktudviklingen, som gør, at produkterne er lettere tilgængelige for mange flere. 
Wattmåleren er på vej til at blive allemandseje og vi spår, at der ikke går mange sæsoner, før det er standardudstyr på alle cykler i 20.000,- kroners klassen og opefter. 

 

Udbredelsen af det avancerede udstyr øger bevidstheden om de fysiologiske parametre forbundet med cykling på tværs af niveauer og ambitioner. Strømmen af ryttere som kan opremse deres træningszoner i søvne, og for hvem FTP er et helt naturligt samtaleemne over middagsbordet, stiger støt.

 

Tendensen er klar: Hvis vi alligevel bruger tid på at træne, så vil vi benytte teknologien til at få det optimale udbytte. Og så er det lige meget om man forbereder sin sæson i A-klassen eller om man er motionist med appetit på en god Marmotte-tid.

 

Vi tror at denne udvikling vil accelerere endnu mere i 2017 og især fordre to ting:
Der vil blive langet utallige wattmålere over disken og flere og flere vil opsøge professionel rådgivning for indledningsvist at forstå tallene og sidenhen for at optimere præstationsevnen.

 

Der findes allerede en lang række yderst kompetente firmaer, som tilbyder træningsvejledning og de vil vokse i antal og de bedste vil udvide løbende, mens flere og flere vil have tilknytning til en træner i en eller anden form.

Skivebremserne indtager landevejen for alvor
2017 synes at være sæsonen! Efter et par sæsoners tilløb og jævnt store udfordringer, så tror vi på, at skiverne for alvor indtager landevejene i år. Selvom man næppe behøver at være synsk for at forudse den udvikling, så er der alligevel et par spændende vinkler, som er værd at tage i betragtning. Især fordi de i et vist omfang rejser flere spørgsmål eller de giver svar.

 

Ser vi først på World Tour’en, så er det meget, som tyder på, at feltet er ved at blive klargjort til skiftet. Hvis ikke i en permanent løsning grundet UCI-bureaukrati, så i hvert fald på i kulisserne.

Det er allerede officielt, at der skal testet igen i år, efter en tid hvor skiverne har været lagt på is efter et par uheld, hvor det var svært at fastslå, i hvilket omfang skivebremserne var skurken.

 

Følgerne man nogle af profferne på de sociale medier, eller holdene sågar, så er det hele godt illustreret ved, at rigtig mange proffer træner med skivebremser på deres cykler. Her kan man også fornemme, at begejstringen virker noget større end forrige sæson og den generelle modstand synes mindre i feltet. Et par store profiler har endda stolt vist deres nye cykler med skivebremser frem.

 

Producenterne følger også med: Specialized har føjet deres Venge Vias til skivebremseprogrammet, og hvor folk for blot et par sæsoner siden smilte skævt ved tanken om en rendyrket aerocykel med skiver, så synes det ny accepteret i højere grad. Også Cervelo har opgraderet, og for nyligt præsenterede Canyon et fuldt landevejsprogram med skiver. Vi har tilmed set eksempler på enkeltstartscykler med pladehjul og skivebremser.

 

 

Men hvorfor er det så ikke givet, at 2017 bliver ren sejrsgang for skivebremserne og fælgbremserne bliver kørt i grøften for alvor? Det er fordi, at der stadig er en række spørgsmål og problemstillinger, som feltet og UCI nødvendigvis må forholde sig til.

 

Hidtidige bekymringer er gået på rytternes sikkerhed ved styrt. For kan de roterende skiver forvandle sig til barberblade, hvis man har kørt dem varme på en nedkørsel og dernæst lægger sig? Sidste sæson så et par indikationer på, at de ikke er helt ufarlige. Derfor skal UCI og producenterne især lave deres lektier og finde løsninger, som sikrer rytternes sikkerhed. Det kunne være et cover: Men hvad så med hurtige hjulskift? Og hvad med aerodynamikken? Rytterne sætter sig i hvert fald ikke op på langsommere cykler og er vi så tilbage ved start?

 

Hele test-setuppet er også en svær størrelse. Rytterne udtrykker størst bekymring for et felt, hvor feltets bremseevne varierer væsentligt. Hvor dem på skiver kan bremse senere, med stor chance for at kollegaerne med fælgbremser ender på røv og albuer.

 

Og hvad med producenterne? Nogle er langt fremme i udviklingen, andre er kun lige ved at starte. Ender man så i en situation, hvor holdene med de store sponsorere har en åbenlys konkurrencefordel, fordi andre cykelmærker skal bruge et par sæsoner til at ramme de rigtige ramme til skiver?

 

UCI har allerede en del kommercielle hovedpiner og det ville ikke være godt for sporten, hvis man stod med et par sæsoner, hvor alle kun vil køre på rammer fra de allerstørste producenter (Indrømmet - vi sætter tingene på spidsen her, men alligevel).

 

Til gengæld tror vi, at skivebremserne er klar til motionistscenen. I en sport, hvor æstetik og tradition betyder så meget for mange, så har vi nu haft et par sæsoner til at vænne os til skiverne. Hvor de før var en decideret øjebæ for traditionalisterne (mig selv inkluderet), så synes det nu at blive langsomt accepteret.

 

Producenterne satser uden tvivl på skivebremserne som fremtiden og det vil kunne mærkes i markedet. Vi står lidt i ingenmandsland lige nu og både cykelbutikker og købere af nye racere, står overfor et væsentligt dilemma. Satser man på skiverne nu eller sidder man en omgang over og afventer udviklingen?

 

En ting er sikkert: 2017 vil igen byde på en masse snak og meningsudveksling om skivebremser og bringe os et skridt nærmere konverteringen fra fælg til skive.

 

Komfortracere (der kan køre stærkt!)

Tidligere var komfortracere noget med ustyrligt høje kronrør, som i bevidstheden hos de fleste ryttere hørte til på et plejehjem. Sådan er det ikke længere!

 

Som tidligere nævnt, så har der vel sjældent været flere ryttere på vejen end i disse tider, og det øgede antal motionister vækster den del af markedet, som ikke kun har fokus på performance. Derfor vokser andelen af rammer, som (også) har fokus på komfort.

 

Det betyder som regel, at positionen i udgangspunktet er mere konservativt, som det mest åbenlyse, men ikke mere end at man stadig kan køre stærkt og også bruge cyklen til let race. Desuden finder der affjedrende elementer vej til rammerne. Specializeds nye Roubaix, en re-lancering af en af pionererne på området, har hele 20 mm vandring, mens også Pinarello udviklede en cykel til Team Sky til brug på brostenen imellem Paris og Roubaix.

 

Også materialesammensætninger eksperimenteres der med, for at opnå den bedste komfort på alt underlag.

 

Også med øvrigt udstyr, vil vi se en kæmpe udvikling i forhold til ergonomi og komfort. Vi ser det allerede med indlæg til sko, samt uendelige muligheder når der skal vælges saddel og meget mere.

 

Selvom cykling gør ondt i ben og lunger, så skal det være behageligt at hoppe på cyklen. Det vil vi se et endnu større fokus på i 2017.

 

Specialisering versus ’Do it all’

Vi tror på, at 2017 bliver endnu et år, hvor vi vil se den polariserede udvikling fortsætte. Udviklingen af mere og mere specialiserede produkter til bestemte formål, opvejes af produkter som spænder over en række anvendelsesmuligheder.

 

Vi har længe været vidne til masser af udvikling i mikrosegmenterne: Rammer der er ekstremt aerodynamiske, rammer og dele udviklet specifikt til bjergene, specialiserede dæk til alle forhold - listen er lang, når det gælder om at mikrooptimere. Den udvikling vil fortsætte - især fordi den er interessant for profferne og det er en sted hvor producenter kan excellere med innovative produkter.

 

På den anden side er der en klar tendens, hvor produkter med et bredt sigte vinder frem.

Tænk BMC’s Roadmachine, som vel egentligt mest er en landevejscykel, men hvor der er plads til et par brede crossdæk og nok clearance i rammen til at klare en del mudder. Krydret med skivebremser skal man reelt kun skifte dæk for at tilpasse sig enten en tur i skoven eller en landevejstur.

 

'Do-it-all' - BMC Roadmachine

 

Vi tror på udviklingen i begge ender - og ser især ’Do-it-all’-markedet gå en spændende fremtid i møde til glæde for alle dem, som ikke har lyst til at have både en landevejs- og en terræncykel stående.

 

Specialiseringen versus allround-produkterne er på en måde også et opgør mellem den meget materialistiske rytter, som prøver at superoptimere i alt via udstyr og den nye, fremherskende og lidt stoiske tilgang til cyklingen, hvor en mindre grad af materialisering er en fremherskende værdi og fokusset snarere ligger på den mere rene cykeloplevelse (som også nævnt under denne artikels første punkt).

 

Cykelcross (og dens uægte søskende) er kommet for at blive
Gravel, Endurance, Cross - kært barn har mange navne! Og selv om de nævnte termer reelt har forskellige karakteristika, så er de allerede her i starten af 2017 begyndt at smelte sammen for rigtig mange. Motionister især.

 

Det nærmeste man kommer en paraplybetegnelse er vel noget med ’terræn’ - hvor ens cykel og udstyr er gearet til at begå sig i mudder, grus og alt derimellem.

 

Selv om ægte cykelcrossere og motionisterne, som godt kan lide en afstikker igennem skoven og kun lejlighedsvist vil køre decideret løb, er uenige om betegnelserne, så er vi helt sikre på, at det er en tendens der vil vokse og vokse. Den ægte cykelcross er ikke længere alene og må nødvendigvis orsøge at affinde sig med de nye, uægte søskende i flokken som vil vokse og vokse i 2017.

 

Der vil utvivlsomt blive solgt mange crosscykler i år - eller de føromtalte ’Do-it-all’-modeller og især med et klima som vores, vil rigtig mange søge mere terrængående modeller.

 

Når producenterne præsenterer deres nyheder i sensommeren, så vil det helt sikkert være en mærkbar tendens.

 

Motionister definerer sig mere og mere igennem deres foretrukne form for cykling
En af de helt store tendenser vi ser, er udviklingen indenfor forskellige ryttertyper.

 

Væddeløbere, (super)motionister, livsstilsryttere, ’Steel Is Real’-grupperingen, Adventure-ryttere - en cykelrytter er ikke længere bare en cykelrytter.

 

Gruppen spænder fra den klassiske licensrytter med fokus på race til rytteren med oppakning, som kører ud i det blå eller er væk hele weekenden og sover i naturen.

 

Det virker helt klart som om, at flere og flere går op i at finde den stil som tiltaler dem mest og i højere og højere grad definerer sig selv og sit cykelvirke herefter. Selv om at de fleste stadig vil spænde over flere kategorier, så tror vi på en stærk udvikling, hvor grupper og fællesskaber vil opstå med passionen for enten det ene eller det andet som motiverende brændstof.

 

Hvordan de enkelte segmenter udvikler sig er spændende at følge for det påvirker i høj grad løbstilbud, grupperinger og i en vis grad materialeudvikling og -tilgængelighed på et lille marked som det danske.

 

Cykelmoden udvikler sig

Sidste år blev ’Sockdoping’ indlemmet i enhver rytters ordbog, med henvisning til den sokkemode som rasede og dikterede højere og højere strømper i mere og mere drastiske designs. Tendensen gav et godt billede på, at cykelmoden er høj prioritet hos mange ryttere. 

 

#Sockdoping (Insatgram - @alexcormier97)

 

Flere og flere begyndte at gå op i, hvordan deres cykeltøj ser ud, og ikke kun hvordan det virker på cyklen.

 

I takt med at nye farver, som ikke passer ind i den klassiske, konservative skole, udforskes og alt fra sko til hjelme dekoreres, så vil vi i 2017 endnu engang se grænserne for hvad der er lirens blive skubbet.

Selvom #sockdoping-hashtagget formentligt er for nedadgående, så tror vi på, at lignende tendenser vil sprede sig i løbet af året.

Flere og flere tøjproducenter har et kæmpe æstetisk fokus og vi er i en tid, hvor cykelæstetikken vil udvikle sig. Nogle vil bekende sig til det helt klassiske, mens andre vil søge det allermest outrerede.

 

Som vi allerede har nævnt et par gange, så er det sådan med tendenser, at der som regel følger en modstrøm. Her er det ryttere som ryster på hovedet af priser og farvevalg på de nyeste hits. Den gruppe vil også blive mere markant.

 

Ingen tvivl om, at moden har mange luner og skønheden tit er i øjnene på beskueren. Derfor vil det i høj grad forblive individuelt - eller snarere grupperet - hvad der er lirens i 2017.

 

Tilbage står spørgsmålet så: Hvad bliver det næste store modehit?

 

Følg med på Feltet.dk og Motionsfeltet.dk i de kommende uger, hvor vi i tre yderligere artikler vil give vores bud på ’Produkttendenser i 2017’, ’Produktnyheder vi glæder os til’ og ’Innovation i 2017’.