09.02.2016 @ 13:03

To mænd på i alt 123 år. USA fra kyst til kyst på cykel. 5.300 km på fire uger. Udfordringer er der nok af.

Den 13. september 2016 starter turen fra San Francisco til New York. Med andre ord: på tværs af USA.

 

5.235 km på fire og en halv uge, hvilket svarer til omkring 200 kilometer dagligt med 3-4 indlagte hviledage. Det er små 2.000 kilometer længere end verdens hårdeste cykelløb Tour De France, og der køres uden følgebiler, soignørs, massører, mekanikere og så videre.

 

Det er udfordringen, som to mænd har sat sig for at overkomme for et godt formål. Og det er der i og for sig ikke noget unikt i, men de to herrer skiller sig alligevel lidt ud fra mængden.

 

Peter Møller, 65 år, og Erik Bergmann, 58 år, er de to ambitiøse cyklister, som den 13. september lægger fra land i San Francisco. Peter Møller blev i november 2013 ramt af modermærkekræft, og selvom operationer, behandler og kontroller hver tredje måned sikrer, at han lige nu er rask, så er der langt til at blive erklæret kræftfri, men det afholder ikke den snarlige pensionist fra at udleve sin drengedrøm om at krydse USA på cykel.

 

Erik Bergmann blev efter en karriere i politiet privatchauffør for Mærsk McKinney Møller, men blev bogstaveligt talt revet væk på grund af en arbejdsulykke, som kostede mange år i kronisk smerte. Efter langvarig behandling er den 58-årige cyklist klar igen og står nu over for si tlivs udfordring.

 

 

Peter Møller har lige siden sit første besøg i USA i 1972 haft drømmen om at cykle over kontinentet, og efter sin kræftsygdom er den drøm kommet øverst på to do-listen.

 

"Ved et tilfælde 1. januar 2015 nævnte jeg min drøm for Erik, som kun havde én kommentar: "Hvornår skal vi af sted?"," fortæller Peter Møller.

 

Med det på plads skulle de bare finde ud af, hvad det skulle handle om, og her var det selvfølgelig nærliggende at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Derfor har de som en del af Træd Til-kampagnen lavet en indsamling, hvor man kan donere et engangsbeløb eller et beløb per cyklet kilometer i USA, og pengene går til kampen mod kræft.

 

Næsten klar

De to herrer har med en række samarbejdspartnere efterhånden fået styr på organisationen omkring turen. Cyklerne bliver KEMO Bikes fra Dandanell Bike Rental, DSV sørger for depoter og modtagelsesevent, en række moteller på ruten har tilbud overnatninger,  diætist Linda Lund Tietze og træningsvejleder Cecilie Mathorne sørger for at få rytterne i topform, flybilletterne er delvist betalt af Nicksamerika, Go Pro har leveret to Session-kameraer, og en række lokale virksomheder har hjulpet med at sponsorere mange andre af turens udgifter. Samtidig vil TV 2 Lorry dække turen både før, under og efter.

 

Nu mangler de kun hjælp til cykelkufferter og energiprodukter. og så er de faktisk ved at være helt klar til september.

 

"Vi er dybt taknemmelige for al den støtte, vi har fået fra små og store sponsorer," lyder det fra de to cyklister.

 

Du kan læse meget mere om de Peter Møller og Erik Bergmanns cykeltur på tværs af USA på deres hjemmeside eller deres Facebook-side, og du kan donere til deres tur på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet