03.08.2016 @ 15:57

Den 20. august arrangerer Hansens Is cykelløb i varierende nordsjællandsk terræn med masser af god mad bagefter - så hvad end du er til ægte ræs eller hygge og afslapning, så passer det til dig.

Hansens Cykelløb er det første løb nogensinde, som kombinerer 120 kilometer cross-cykling med en ægte gastronomioplevelse. Løbet tager afsæt i den danske tradition for gode, rene råvarer og cykelløb i den flotteste natur og køres den 20. august.


Med start fra Hansens Flødeis' fabrik i Jægerspris tager Hansens Cykelløb rytterne gennem det bedste af Nordsjælland og består af 120 flotte kilometer 

fordelt på sports-grus, bløde single-tracks og lidt asfalt mellem skove og stier. Løbet kan køres som et race med stram kæde, det kan køres med én hånd på styret og løst tråd - eller som en kombination.

 

"Vi kalder det Rouleur Cross," fortæller arrangørerne.

Hansens Cykelløbs vigtigste lighed med et traditionelt cykelcross-race er cyklerne, som egner sig til alt terræn. En Gran Fondo eller almindelig racercykel med grove eller brede dæk kan også sagtens fungere. En MTB er også en mulighed, men den kan føles tung på de lange asfaltstræk, og der vil ikke være tekniske spor egnet til denne. Man skal ikke forvente at løbe med cyklerne, der køres uden om mudder, og der er ikke trapper og sandbunkere. Til gengæld er et lækkert single-track altid et godt krydderi.

 

Isfabrik, der elsker cykling

Hansens Cykelløb har både tidtagning, marshalls, opløb og masser af præmier og konkurrencer - men blot at gennemføre og nyde de lækre råvarer og den friske is er også en præstation, der prioriteres højt.

Som Danmarks ældste isfabrik vægter Hansens Is traditionen højt. Og en central del af traditionen på Hansens Is er cykling.

"Dengang Hansens Flødeis stadig hed Frederiksborg Flødeis, var det vores oldefar Hans Hansen, som sad ved roret. Og han elskede cykling. Han elskede faktisk cykling så meget, at han år efter år arrangerede og sponsorerede cykelløb i Jægerspris for at fejre sommeren. Den tradition vil vi gerne genoplive," fortæller Rasmus Eibye, direktør i Hansens Is.

 

Det hele løber af stablen den 20. august 2016. Du kan tilmelde dig løbet Hansens Cykelløbs hjemmeside.
 

 

 

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet