De fleste kan få sig selv til at gå i gang med at træne, men når det kommer til at holde fast i disse gode vaner, er det der, det godt kan blive svært. Der kan være mange forskellige grunde til at gå i gang med at træne i første omgang, men fordi det for mange er en livsstilsændring, er det ikke helt nemt. Derfor gælder det om at finde gode måder, hvorpå du kan motivere dig selv til din træning.
Som nævnt kan der være mange forskellige grunde til at gå i gang med at træne, og derfor kan det også være meget forskelligt, hvilke mål vi har med vores træning - ligesom det er okay slet ikke at have noget mål! Det kan godt være farligt at sætte for høje, ambitiøse mål fra starten af, men små mål kan skabe en sund konkurrence med dig selv, der samtidigt er med til at motivere dig.
Dette råd gælder måske mest i de måneder, hvor det er lidt varmere - selvom du sagtens kan træne udenfor hele året, hvis du ikke har noget imod at tage et ekstra lag tøj på om vinteren. Om sommeren kan en træning på terrassen i det gode vejr dog virkelig sætte gang i motivationen. Her kan parasoller også godt vise sig at være din redning, når solens stråler bliver lige skrappe nok - se mere her.
Hvis du har svært ved at motivere dig selv, kan det også godt være, at du bare har brug for en træningsmakker. Hvis du træner sammen med en anden, er det lettere at få dig selv overtalt til at træne, fordi du ”skylder” din makker at møde op - og det er måske også knap så tungt, som det er at træne alene.
ANNONCE
ANNONCE
Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig
Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?
ANNONCE
Motionsfeltet.dk • Åsvinget 5 • 9800 Hjørring • Tlf. 5155 8966 • info@motionsfeltet.dk • Cookieindstillinger