Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Tre østrigske feriehit i én pakke

 

Når ferien varieres, bliver oplevelserne ofte tilsvarende større. Sammen med Østrigs Turistbureau har Feltet udvalgt tre østrigske destinationer, der tilsammen indeholder hele pakken. Besøger man Flachau, Salzburg og Graz, er der garanti for førsteklasses cykling, storbyoplevelser og gastronomiske input.

 

Fra skimekka til cykeleldorado

Når den sidste sne smelter bort på Flachaus pister, omdannes det populære skiområde til en god og varieret cykeldestination. I højderne ligger de flotte, men også udfordrende panoramature, mens man i dalen finder de hyggelige og flade ruter, der især er velegnede til familier.

 

Tilbuddene strækker sig fra mountain- og fatbike-ruter i det rå terræn til E-bike og landevejskørsel på de asfalterede strækninger i dalen. Er man til lange ture på raceren, kan Amadé Bike-turen anbefales, som er 100 kilometer lang og byder på 1.500 højdemeter. En anden mulighed er den 175 kilometer lange Grossglockner-tur, som ender ved Hochtor i 2.500 meters højde. Turen kræver gode ben, for der venter 5.800 højdemeter og mindst seks timer i sadlen.

 

Læs mere om cykeleldoradet Flachau.

 

Foto: Flachau Tourismus

 

Langs Salzach-floden

Storbycykling bliver mere og mere populært, og i mange europæiske metropoler udbygger man et net af ruter, hvor motoriseret trafik er forment adgang. Salzburg er en af de byer i Østrig, hvor man gør det bedst, og man kan prale af mere end 180 kilometer cykelsti. De længste strækninger er anlagt langs Salzach-floden, mens andre går gennem parker samt skov, og i bogen ”City Bike Guide Salzburg” finder man 25 forskellige rutebeskrivelser.

 

Når man har udforsket Salzburg, besøgt Mozarts fødehjem og slentret gennem den gamle by, der er på UNESCO’s verdensarvsliste, venter en række længere ture på racercykel – de såkaldte ”Fernradwege”. Står man tidligt op, kan den 175 kilometer lange Tauern Bike-rute klares på en enkelt dag, men giver man sig i kast med Mozart-turens 450 kilometer eller Salzkammergut-strækningens 345 kilometer, skal der sættes flere dage af. Sidstnævnte tur fører forbi 13 forskellige søer og utallige bjergtoppe, og den scorer topkarakter for sin naturskønhed.

 

Læs mere om Salzburgs mange cykelmuligheder.

 

Foto: Tourismus Salzburg / Bryan Reinhart

 

Østrigs hovedstad for nydelse

Man skal ikke besøge Graz udelukkende for at cykle, for den smukke by, der er Østrigs næststørste, har så meget andet at byde på, både kulturelt, arkitektonisk og gastronomisk. Graz ligger i delstaten Steiermark, der betragtes som Østrigs grønne hjerte, og man producerer masser af gode råvarer, delikatesser og klassiske vine, der blandt andet kan nydes ved en række gastronomiske events i løbet af sommeren. Arnold Schwarzeneggers fødeby er derfor officielt kåret som Østrigs nydelseshovedstad.

 

Hvad cykling angår, venter en helt speciel oplevelse i og omkring Graz, nemlig den flotte Murradweg, der er anlagt langs Mur-flodens bredder gennem Østrig. Turen, der fortsætter i både Slovenien og Kroatien, er flad og familievenlig, og den regnes for at være en af Alpernes smukkeste landskabsruter. Forvent ikke højdemeter og hårnålesving, men glæd dig til kørsel langs vinmarker, udsigt til høje bjergkæder samt middelalderlige slotte og byer langs ruten.

 

Læs mere om det fantastiske cykellandskab i Graz og Steiermark.

 

Foto: Region Graz / Tom Lamm

 

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Facts om rejseguiden - bliv en del af den!

Skandinaviens førende portal for cykelsport besøges dagligt af tusindvis af mænd, kvinder, drenge og piger – i alle aldre. Mange af disse er selv aktive ryttere og søger mod spændende udenlandsk cykelterræn, hvor de ønsker at overvinde sig selv, klargøre sig til den kommende sæson eller blot få sig en cykeloplevelse med hjem.

I 1. januar 2013 lancerede Motionsfeltet.dk en Rejseguide for at gøre denne voksende gruppe opmærksomme på de tilbud og muligheder, som findes. Frem for at søge i timevis kan man her danne sig et overblik over spændende og attraktive cykelrejser/udbyder. Rejseguiden er inspireret af den Skoleguide, som allerede findes på Motionsfeltet.dk.

Motionsfeltet.dk har gennemsnitligt ca. 33.000 daglige besøgende, hvoraf 60% er i alderen 30-60 år og dermed blandt de mest cykelrejselystne. De får på Rejseguiden en unik mulig for at finde og læse om cykelrejser og – muligheder – samlet på ét sted.

Ønsker du at blive et del af Motionsfeltet.dks rejseguide - så kontakt Bjarne fra Motionsfeltet.dk på Mail: bjarne@feltet.dk eller 22 25 89 66

Brosten, bryggerier og berygtede bakker
To af de fem monumentklassikere, Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege, køres i Belgien, og enhver cykelinteresseret er velkommen til at prøve sig selv af på de skrappe stigninger og lumske brosten. Ud over en fornem cykeltradition har Belgien rigtig meget at byde på - både gastronomisk, historisk og kulturelt - og landet er på alle måder et besøg værd.
Mecklenburg Vorpommern åbner op for spændende cykelmuligheder
Mecklenburg Vorpommern er på mange måder en uopdaget perle for cyklister. Som delstat i det gamle Østtyskland har området ligget i mølpose adskillige år, og man er nu i fuld gang med at modernisere, så alt kommer op på vestligt niveau.
Smukke panoramaudsigter og udfordrende nedkørsler
Hohe Salve i Kitzbüheler Alpen er stedet, hvor du finder et stort net af brede grusstier velegnede til gravel-bikes eller hardtail-mountainbikes samt tekniske og udfordrende nedkørsler, der er perfekte til brede dæk og fuldt affjedrede trial-bikes.
Cykling i vulkansk ørkenlandskab
Blot 100 km fra den afrikanske nordvestkyst ude i Atlanterhavet finder man De kanariske Øer. Fuerteventura, der er en af de i alt 7 øer, byder gennemsnitligt på 320 årlige solskinsdage, og det er derfor oplagt, at øen har udviklet sig til et mekka for sportsinteresserede og aktive gæster.
Cykelhotel med styr på detaljerne
På Hotel Christiansminde i Svendborg er man i gode hænder, når man kommer for at cykle. Hotellet er gearet til at tage imod cyklister, terrænet er kuperet og udfordrende, og efter turen kan man slappe af med udsigten til sundet, de omkringliggende øer og trafikken på vandet.
Når det danske og franske går hånd i hånd
De Sydfynske Alper, der er en af Fyns største naturattraktioner, er ikke blot et skønt bakkelandskab, der byder på smukke vandreture for almindelige gæster, men også et fantaktisk område for mountainbike- og landevejsryttere.
Merckx’ hemmelige perle
Kun 20 kilometer øst for Salzburg ligger en lille uopdaget perle, Fuschlsee, der inviterer til cykling i de smukkest tænkelige omgivelser.
Cykelweekend på Lolland-Falster – gode ruter og gastronomi i særklasse
De fleste forbinder Lolland-Falster med Knuthenborg Safaripark, Mick Øgendahl og masser af sukkerroer, men området har meget mere at byde på. Et hurtigt tjek afslører, at det også er her, man finder Danmarks bedste badestrand, Danmarks bedste hotel og en stor produktion af prisbelønnede fødevarer. Med 600 kilometer kystlinje lokker øerne med et utal af forskellige cykelmuligheder, så Motionsfeltet har lavet et weekend-cykeltjek på de to sydhavsøer
Guidede ture på verdens foretrukne cykelbjerg
Er du til cykeludlejning og guidede ture på smukke, bjergrige og naturskønne Tenerife? Så er Ride Base Tenerife noget for dig.

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

De ryttere du nævner er dygtige, men vel ikke meget anerledes end alle de andre hjælpere, der er skiftet væk gennem tiden for at køre deres egen chance - det bliver nok ikke lettere at vinde noget, hvis man står helt alene fordi man laver “mytteri” Hjælpere eller ej, jeg har stadig meget svært ved at se præcist hvem det er der skal ryste en Froome i topform i Touren næste år selv med en 2-3 ryttere der ikke arbejder 100% for ham. Måske Dumoulin, men ikke i 2019 pga ruten og holdet, men mest fordi Froome må have toppet og Dumoulin ikke har toppet endnu. Hvis man ser på sidste år, kan jeg kun se Froome, Dumoulin, Thomas (og måske Porte, hvis han undgår uheld) reelt kæmpe om sejren. Dermed ikke sagt at alle ender på podiet - noget skal nok gå galt for nogen som det plejer, men jeg er sikker på det er en af de 3(4) der vinder Touren næste år. De andre er simpelthen for langt fra og/eller ustabile til at vinde den. lige vedr rulleskøjter, så fylder de pokkers meget, men jeg er overvist om jeg stadig ruller hurtigere end de fleste cykler i mit område (Kbh) og det er fandme svært at komme forbi en cyklist når man er på rulleskøjter. Tak for svar 😊 Jeg forsøgte personligt bare at tappe lidt viden.. Min cykel er udstyret med 10s campa, som jeg er meget glad for. På hjul siden kunne jeg godt tænke mig at prøve kræfter med nogle med højere profil. Men jeg syntes ofte det bliver for dyrt. Så derfor er brugt markedet mere interessant. Og udvalget til Shimano er næsten uendeligt meget større på brugt siden. Nu har jeg så brugt opvaskesulfo ud fra at det nok er relativt neutralt, og det [i]føles godt[/i]. Det affedter ganske vist (jf. tallerkenvask, som jeg mener det vist også kan bruges til) , men næppe så voldsomt som fx Ajax eller brun sæbe . For mig må der dog gerne efterlades lidt fedtagtigt for at dæmpe rust og forvitring af aluminium og lak, så jeg vil også overveje autoshampoo og fl. håndsæbe. Jeg tror ikke det er smørende nok til at genere skivebremser, så er en "sort" opvaskebørste nok værre. Min opvaskebørste kommer dog ikke i nærheden af transmissionen; den tager jeg helt for sig selv en gang i mellem, med egne og andres råd her fra forum.

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Boligadvokat