Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

En fascinerende tidsrejse med stålramme og tåclips

Vintagecykling er populært som aldrig før. Hvor det i begyndelsen var store cykelnationer som Italien, Frankrig og Belgien, der stod for vintagearrangementer, har trenden nu bredt sig over det meste af Europa. Lige syd for grænsen - i Ludwigslust nær Schwerin - afvikler man hvert år et af Tysklands største cykelevents, Velo Classico.

Det er som at være med i en filmscene fra 20’erne. Foran mig triller et par ældre herrer forbi på deres retrocykler - den ene har anlagt et imponerende cykelstyroverskæg, og den anden er iklædt sixpence og plusfours samt de karakteristiske lukkede briller, man kørte med i mellemkrigstiden.  

 

Stor opfindsomhed

Datoen er den 16. september 2017. Stedet er Ludwigslust, midt mellem Hamburg og Berlin. Vi er alle på vej hen mod startstregen til ”Entusiast-runden”, hvor der venter os 90 kilometer cykling i det smukke og let kuperede nordtyske landskab. En halv time tidligere er de rigtig seriøse deltagere sendt ud på ”Helte-runden”, der strækker sig over 150 kilometer, mens deltagerne i den noget kortere ”Livsnyder-tur” skal starte umiddelbart efter os. Der tages ikke tid på nogen af turene, og man udarbejder ingen officielle resultatlister, for samværet, oplevelsen og stemningen er i højsædet. Alle deltagere har fået et stempelkort udleveret, og når det afleveres igen i udfyldt stand, får man en medalje.

 

I feltet er opfindsomheden stor, for vintagecykling handler i høj grad om performance, og det er en nydelse at se de mange festligt klædte ryttere og tilskuere, hvis påklædning repræsenterer epoker fra både 20’erne, 40’erne og 60’erne. Og naturligvis er cyklerne et kapitel for sig. I vores startgruppe ses skinnede Bianchi’er, Olmo’er og Pinarello’er. Rigtig mange stiller op på Columbus-stel, og ser man godt efter, tilhører flere af de nypudsede geargrupper en af de første generationer af Campagnolos Super Record-serie.

 

Foto: Florian Selig

 

Populært overalt

Vintage-cykelløb fik for alvor vind i sejlene i 1997, hvor man i Italien afviklede det første L’Eroica - de rigtige heltes løb. Kun cykler produceret før 1987 var tilladt, og store dele af ruten var lagt på grusveje, så forholdene så vidt muligt mindede om dem, man oplevede i ”gamle dage”.

 

Arrangementet var en succes fra starten, og deltagerne satte en ære i at stille op på originale stålcykler med fritliggende bremsekabler, lædersadler og tåclips, og mange var iført gammeldags uldtrøjer, hvor reservedækkene var snoet omkring skuldre og bryst. Siden 1997 har L’Eroica-konceptet bredt sig til blandt andet England og Californien, og mens man i Frankrig arrangerer Anjou Velo Vintage, byder Belgien på en retroudgave af Flandern Rundt.

 

Også i Danmark er interessen stor. Især det Vejle-baserede Squadra Molteni markerer sig med egne arrangementer samt deltagelse i fx La Marmotte på originale stålcykler og iført de ikoniske orange-sorte uldtrøjer, som især Eddy Merckx gjorde kendt i 1970’erne. I løbet af få år har man i Danmark stablet knap ti forskellige vintagecykelløb på benene, og i forbindelse med DGI’s Gran Fondo-løb har vintagerytterne fået deres eget uofficielle DM.

 

Foto: Florian Selig

 

Resultatet er ikke vigtigt

Ude på ruten er stemningen god. Ingen tonser af sted med henblik på at komme først over stregen, men efter ti kilometer knækker hovedfeltet over og fordeler sig i to-tre grupper. Mens deltagerne i bageste gruppe hygger sig og snakker sammen, sætter forreste gruppe et tempo på omkring 30 kilometer i timen. Man behøver hverken være konkurrencerytter eller supermotionist for at hænge på, men alle er enige om at få sved på panden.

 

Første depot dukker op efter godt 20 kilometer. Musikken spiller, i boden serveres spegepølsemadder, kage og kaffe, og inden afgang får man lidt til den søde tand. To damer - begge festligt klædt i 30’er-tøj - stempler deltagernes kontrolkort, og snart går det videre mod næste depot. Da vi kører i det tidligere DDR, ses stadig enkelte Trabbier på vejene - nogle med hostende motorer, andre shinet op med læderindtræk og ny lakering.

 

Vejenes beskaffenhed kan ikke beskrives generelt. Enkelte strækninger køres på nylagt, glat konge-asfalt, hvor hjulene synger, mens der andre steder er så mange huller i vejen, at man skal holde god afstand til den forankørende for at orientere sig. Vi kører langs en kanal på en tosporet skovsti, og vi kører endda en kort strækning gennem sand. I flere af byerne er der lange stykker med brosten, og her ryster cyklen så meget, at de fleste vælger at hoppe op på fortovet og køre siksak mellem skilte og parkerede biler.

 

Foto: Florian Selig

 

Ikke bare cykling

Selv om nostalgi og kærlighed til cyklingens barndom danner rammen for Velo Classico-arrangementet, sker der mange andre ting i løbet af weekenden. Et band står for den musikalske underholdning, man kan nyde en flot udstilling af modetøj fra de sidste otte årtier, og der er rig mulighed for at smage på lokalområdets delikatesser. Til tonerne af et swingband - der naturligvis kommer fra vinylplade - bydes op til dans, og alle er velkomne til at deltage. En instruktør gennemgår forskellige grundtrin og drejninger, og snart svinger trætte cykelben hen over brostenene.

 

Naturligvis har arrangørerne også fundet plads til en imponerende udstilling af vintagecykler, og flere cykelhandlere med speciale i ”stålrammer & tåclips” har opstillet boder, hvor man kan handle. Står man lige og mangler den helt rigtige aluminiumspumpe, en særlig geargruppe fra Campagnolo eller en bestemt kasket fra 70’erne, kan man være heldig at finde det.

 

Men først og fremmest er det løbsdeltagerne, som gør arrangementet festligt. Alle fortæller beredvilligt om deres cykel, hvoraf nogle er 80-90 år gamle, og feinschmeckere studerer hinandens rariteter.

 

Foto: Florian Selig

 

En ildsjæl

Manden bag det store arrangement hedder Detlef Koebke. Med en baggrund som forretningsmand, maratonløber og triatlet kastede Detlef sig for nogle år siden over cyklingen, både som organisator og som aktiv. Op til Velo Classico har Detlef arbejdet seks måneder på, at alt skal klappe på selve dagen, og der er da heller ikke det mindste at sætte en finger på. Politiet kontrollerer rutens vigtigste vejkryds, den lokale borgmester samt en minister fra Mecklenburg-Vorpommern kaster med deres deltagelse glans over arrangementet, og de mange indslag i løbet af weekenden skyldes Detlef Koebkes engagement og dygtige lobbyarbejde.

 

Et af arrangementets store trumfkort er Didi Senft - den berømte Tour de France-djævel - der i dagens anledning har taget opstilling ved målstregen og giver high five til alle deltagere, mens han svinger med sin store trefork.

 

Vokser støt

Trætte, men fulde af indtryk fra et perfekt arrangement, triller vi i mål ud på eftermiddagen. Efter det obligatoriske foto med Il Diablo, fortsætter vi hen mod boderne, hvor der sælges Molteni- og Brooklyn-uldtrøjer, og hvor der serveres lune retter og kolde forfriskninger. Musikken spiller, stemningen er høj, og i målområdet står Detlef og fortæller historier om de ryttere samt vintagecykler, der triller over stregen.

 

Arrangementet er vokset støt gennem årene, og når dette års Velo Classico afvikles den 15.-16. september 2018, bliver deltagerrekorden på de knap 400 festligt klædte ryttere, der stillede op i 2017, med stor sandsynlighed slået.

 

Du kan tilmelde dig løbet på Velo Classicos hjemmeside.

TILBAGE TIL OVERSIGTEN

Facts om rejseguiden - bliv en del af den!

Skandinaviens førende portal for cykelsport besøges dagligt af tusindvis af mænd, kvinder, drenge og piger – i alle aldre. Mange af disse er selv aktive ryttere og søger mod spændende udenlandsk cykelterræn, hvor de ønsker at overvinde sig selv, klargøre sig til den kommende sæson eller blot få sig en cykeloplevelse med hjem.

I 1. januar 2013 lancerede Motionsfeltet.dk en Rejseguide for at gøre denne voksende gruppe opmærksomme på de tilbud og muligheder, som findes. Frem for at søge i timevis kan man her danne sig et overblik over spændende og attraktive cykelrejser/udbyder. Rejseguiden er inspireret af den Skoleguide, som allerede findes på Motionsfeltet.dk.

Motionsfeltet.dk har gennemsnitligt ca. 33.000 daglige besøgende, hvoraf 60% er i alderen 30-60 år og dermed blandt de mest cykelrejselystne. De får på Rejseguiden en unik mulig for at finde og læse om cykelrejser og – muligheder – samlet på ét sted.

Ønsker du at blive et del af Motionsfeltet.dks rejseguide - så kontakt Bjarne fra Motionsfeltet.dk på Mail: bjarne@feltet.dk eller 22 25 89 66

Cykelhotel midt mellem Italiens berømteste Alpetoppe
I norditalienske Bormio kan man inden for få kilometer få tre af Alpernes mest eftertragtede stigninger på cykel-cv’et, og hver sommer strømmer tusindvis af cykelturister til byen for at prøve kræfter med områdets bjerge. Midt i det hele ligger et populært cykelhotel, der forkæler gæsterne med solid mad og god vin
Brosten, bryggerier og berygtede bakker
To af de fem monumentklassikere, Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege, køres i Belgien, og enhver cykelinteresseret er velkommen til at prøve sig selv af på de skrappe stigninger og lumske brosten. Ud over en fornem cykeltradition har Belgien rigtig meget at byde på - både gastronomisk, historisk og kulturelt - og landet er på alle måder et besøg værd.
Mecklenburg Vorpommern åbner op for spændende cykelmuligheder
Mecklenburg Vorpommern er på mange måder en uopdaget perle for cyklister. Som delstat i det gamle Østtyskland har området ligget i mølpose adskillige år, og man er nu i fuld gang med at modernisere, så alt kommer op på vestligt niveau.
Smukke panoramaudsigter og udfordrende nedkørsler
Hohe Salve i Kitzbüheler Alpen er stedet, hvor du finder et stort net af brede grusstier velegnede til gravel-bikes eller hardtail-mountainbikes samt tekniske og udfordrende nedkørsler, der er perfekte til brede dæk og fuldt affjedrede trial-bikes.
Cykling i vulkansk ørkenlandskab
Blot 100 km fra den afrikanske nordvestkyst ude i Atlanterhavet finder man De kanariske Øer. Fuerteventura, der er en af de i alt 7 øer, byder gennemsnitligt på 320 årlige solskinsdage, og det er derfor oplagt, at øen har udviklet sig til et mekka for sportsinteresserede og aktive gæster.
Cykelhotel med styr på detaljerne
På Hotel Christiansminde i Svendborg er man i gode hænder, når man kommer for at cykle. Hotellet er gearet til at tage imod cyklister, terrænet er kuperet og udfordrende, og efter turen kan man slappe af med udsigten til sundet, de omkringliggende øer og trafikken på vandet.
Når det danske og franske går hånd i hånd
De Sydfynske Alper, der er en af Fyns største naturattraktioner, er ikke blot et skønt bakkelandskab, der byder på smukke vandreture for almindelige gæster, men også et fantaktisk område for mountainbike- og landevejsryttere.
Merckx’ hemmelige perle
Kun 20 kilometer øst for Salzburg ligger en lille uopdaget perle, Fuschlsee, der inviterer til cykling i de smukkest tænkelige omgivelser.
Cykelweekend på Lolland-Falster – gode ruter og gastronomi i særklasse
De fleste forbinder Lolland-Falster med Knuthenborg Safaripark, Mick Øgendahl og masser af sukkerroer, men området har meget mere at byde på. Et hurtigt tjek afslører, at det også er her, man finder Danmarks bedste badestrand, Danmarks bedste hotel og en stor produktion af prisbelønnede fødevarer. Med 600 kilometer kystlinje lokker øerne med et utal af forskellige cykelmuligheder, så Motionsfeltet har lavet et weekend-cykeltjek på de to sydhavsøer

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

Flere af de bedste MTB-ryttere og danske mestre i cyklecross har fravalgt VM i cyklecross, trods verdensmesterskabet afvikles i Danmark. Det har mødt kritik af rytterne, men MTB-landstræneren, Mads Bødker, forsvarer beslutningen. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/mtb-landstraener_forsvarer_rytterne_bliver_noedt_til_prioritere/De hurtigeste ligger på omkring 35min! Hvem der bare vejede 59kg, haha! Jeg selv ligger på 1time 8min med mine 84kg, sat I dag under Norseman løbet, jeg prøver om ikke jeg kan forbedre det i morgen under Tour de Zwift.En meget nervøs dag med konstant risiko for sidevind endte på dramatisk vis med en deklassering af Caleb Ewan og ikke mindst et grimt styrt for Patrick Bevin, der måske nok gennemførte etapen, men fortsat er en tvivlsom starter søndag. Uheldet kunne ikke komme på et værre tidspunkt lige inden det helt afgørende slag på kongeetapen til Willunga Hill, hvor Richie Porte drømmer om at vinde for 6. gang i træk, og hvor vinderen af årets første WorldTour-løb på spektakulær vis skal kåres. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/optakt_6_etape_af_tour_down_under_2019/I disse dage køres Tour Down Under, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 5. etape. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/tour_down_under-analyse_blev_presset_for_stort_for_the_pocket_rocket/

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Boligadvokat