Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Morten Andersen 26.05.2018 @ 13:20

Har du nogensinde leget med tanken om at køre en af de stores Gran Fondo-løb i udlandet? Så er vores artikelserie her - ’Vejen til Maratona’ måske noget for dig.

Her vil vores udstyrsredaktør Morten Andersen fortælle om hans rejse mod det italienske løb Maratona Dles Dolomites. Du kan få et solidt indblik i at passe op til 10 timers træning ugentligt ind i en travl hverdag, i selve træningen og det at arbejde med en cykeltræner for første gang.

 

Du kan også samle nogle fif op til egen træning.

 

Du kan også læse om udstyret som bliver brugt til projektet og få et indblik i hvilke overvejelser man kan gøre sig omkring grejet, når der står masser af træning og et langt bjergrigt løb på menuen. Vi har fået en række af vores spændende partnere til at være med.

 

Så er det blevet tid til en update på min første dag i Dolomitterne.

 

Jeg har været så heldig, at Alta Badia - værtskommunen for Maratona Dles Dolomites - har inviteret mig ned og se lidt på stigningerne og opleve området før selve løbet.

 

Det siger man naturligvis ikke nej til, så torsdag fløj jeg til München og dernæst til Italien.

 

Planen for dagene er at få kørt en masser kilometer og få nogle lange dage i stængerne for at arbejde lidt med udholdenheden. Der er ikke altid let at få de rigtig lange træningsture til at harmonere med familielivet derhjemme, da de i sagens natur er nødt til at lægge i weekenderne, hvor tiden med den bedre halvdel og børnene jo naturligvis prioriteres højt.

 

Derfor er det her en fed mulighed for at køre nogle lange dage og især til at få nogle højdemeter på.

 

 

Ankomst i regn

Jeg ankom torsdag først på eftermiddagen til regn. Øv - er der nogen steder, hvor regn gør en kæmpe forskel for en cykelrytter, så er det i bjergene.

 

Jeg valgte derfor at vente et par timer med at køre ud, da det så ud til, at det ville holde nogenlunde tørt i et par timer. Planen var at strække benene ud af dalen og så prøve ’at få bjergben’ på en nærtliggende stigning; Valparola. Stigningen starter faktisk så småt allerede fra nabobyen, da det stiger ret meget op til selve startbyen. På den måde er den næsten 14 kilometer med små 6% i snit.

 

Jeg har en tendens til at have brug for en dag til at vænne benene til at køre opad, så planen var at se, om det kunne lade sig gøre at få et bedre udgangspunkt for de to rigtige træningsdage lørdag og søndag.

 

Egentligt gik turen fint nok. Benene var sløje efter en lang rejsedag, men det var forventeligt. Noget andet var, at jeg havde været lidt skødesløs og regne med at regnen ikke ville komme tilbage. Valparola var nemlig dækket af skyer hele vejen op og på toppen i over 2000 meter begyndte det at regne.

 

Derfor var jeg ret våd, da jeg kom retur og fik lidt panik på for at få tørret sko! En lille reminder om hvor lunefuldt vejret kan være i de høje bjerge!

 

Ud og kigge på Passo Giau

Fredag var så første reelle træningsdag. Alta Badia gør virkelig meget ud af at passe på deres cykelturister, så jeg havde på forhånd downloadet en række detaljerede ruteforslag fra deres hjemmeside, ligesom jeg fik et kort med alle ruterne tegnet ind ved ankomst.

 

Og der er nok at vælge imellem hernede, skal jeg hilse at sige. Alt fra navnkyndige monsterstigninger fra Giro’en til mere moderate af slagsen.

 

Jeg var blevet anbefalet at prøve kræfter med Passo Giau, hvilket er den næstsidste stigning i Maratona Dles Dolomites. Den er 10 kilometer lang og stiger 10% i snit. Så det er uden tvivl en af dem der niver lidt.

 

Hotellets ejer er selv cykelrytter og arbejder for ’Dolomites Bike Team’ som hver dag guider besøgende rundt i området og sammen fandt vi en god måde at sammensætte en fornuftig tur.

 

Planen var at køre igennem dalen, bestige Passo Campolongo, som også er første stigning i løbet (den dag skal den bare køres to gange!). Den er 5,8 kilometer og stiger med 6% i snit. Dernæst køre igennem nogle lange dalstykker med skiftevis faldende og stigende terræn til Passo Giau.

 

Herefter ramme den sidste stigning Passo Palzarago, som er 11,5 kilometer med 7% cirka.

 

En tur på små 90 kilometer med cirka 2500 højdemeter.

 

På med Assos-tøjet

Efter morgenmaden hoppede jeg i Assos-tøjet og gjorde mig klar. De lokale var ret sikre på vejret, hvilket ofte er meget mere sikkert end de prognoser meteorologerne disker op med, så det tegnede godt.

 

Alligevel, klog af skade, besluttede jeg mig for at pakke rigeligt med tøj, så jeg ville kunne tage en regnbyge og stadig være kørende efterfølgende.

 

Dagens kit bestod af de nye T.Equipe EVO bibshorts, som giver fremragende støtte med en god pude. Hernæst et baselayer til at holde kroppen tør under den nye T.Mille-jersey.

 

Løse knæ og ærmer er også et must og som kronen på værket, valgte jeg at smide den nye regnjakke ’Schlosshund’ i baglommen i stedet for en vest.

 

Årsag: Jeg skulle køre flere ret lange nedkørsler fra over 2000 meters højde og selv om det fra morgenstunden var ret varmt i dalen, så er det stadig koldt på toppen og ikke mindst, når man suser nedad.

 

Her er jakken genial. Den er kraftig nok til at holde al vind og regn ude og give fremragende beskyttelse, men den er også pakbar nok til at hvis den foldes rigtigt, så kan den snildt være i en baglomme. Desuden er den orange og gver masser af synlighed, sådan at jeg ville være nem at se, hvis nedkørslerne skulle være tågede som dagen før. 

 

Se mine overvejelser om tøjvalg her:


 

Fede stigninger og det smukkeste område

Hvordan var dagen så? Kort sagt; ret fantastisk!

 

Området er overvældende smukt. Det er ikke for sjov, at det har fundet vej til UNESCO’s verdensarvsliste.

 

I alle dalene og på de lavtliggende bjergsider er alt grønt og frodigt, mens de nøgne klipper giver en dramatisk underlægning i baggrunden.

 

Når man nærmer sig toppene, bliver det hele nemlig lidt mere råt og bliver således en meget god indikator for hårdheden der er i området også.

 

Stigningerne er nemlig hårde og som oftest med ret skarpe procenter.

 

 

De danske ben skulle da også lige i gang og vænne sig til den anderledes kørsel, hvor man sidder meget mere oprejst og arbejder, end man gør derhjemme, hvor det jo ofte handler om at sidde kompakt og snyde vinden.

 

Jeg må også bare erkende, at jeg skal bruge en dags tid på at få rytmen ind i kroppen, så jeg kan klatre fornuftigt.

 

Jeg var på ingen måde dårligt kørende, men følte mig omvendt først i hopla på den sidste stigning.


Der var ingen problemer med at holde mine watt og sigte efter 230-240 watt dagen igennem.

 

Der er ingen tvivl om, at Maratona bliver en udfordring, selv hvis man er i god form. Her skal køres næsten 150 kilometer, så altså en del mere end i dag.

 

Turen tog 4½ time cirka og ramte lige under 2500 højdemeter. Jeg kunne godt have kørt længere, men med tanke på morgendagen, valgte jeg at holde det der.

 

Tøjvalget var også fornuftigt og især kan jeg ikke rose Schlosshund-jakken nok. Alle nedkørslerne var ret kolde, men jakken formår at holde én varm og komfortabel. Den ryger helt sikkert med igen!

 

Coach tjekkede også lige op om aftenen med dessiner om at køre nogle 15-20 minutters intervaller på næste dag og til en snak om hvordan denne dag bedst kunne gribes an træningsmæssigt.

 

Planen er at køre nogle lange intervaller som sagt og så se om jeg ikke kan få mange timer i benene for at træne styrken på stigningerne og udholdenheden.

 

Jeg opdaterer igen fra næste dags træning - vi ses der.

 

I mellemtiden kan du se og høre lidt fra første træningsdag her:

 

 

Læs hele beretningen om vejen til Maratona:

Vejen til Maratona

Vejen til Maratona - kapitel 1: Syrebad hos Cyclo Position

Vejen til Maratona - kapitel 2: Watt i skuret

Vejen til Maratona - kapitel 3: Maveinfluenza - og hul igennem til benene

Vejen til Maratona – Amazing Assos
Har du nogensinde leget med tanken om at køre en af de stores Gran Fondo-løb i udlandet? Så er vores artikelserie her - ’Vejen til Maratona’ måske noget for dig.
Vi træner i arbejdstiden - ’Specialized Lunch Ride’
Motion er vigtigt, det kan der vist ikke være den store tvivl om! Men hvordan finder man lige tiden til det i en travl hver dag? Det er en udfordring for mange.
En fascinerende tidsrejse med stålramme og tåclips
Vintagecykling er populært som aldrig før. Hvor det i begyndelsen var store cykelnationer som Italien, Frankrig og Belgien, der stod for vintagearrangementer, har trenden nu bredt sig over det meste af Europa. Lige syd for grænsen - i Ludwigslust nær Schwerin - afvikler man hvert år et af Tysklands største cykelevents, Velo Classico.
Er du klar på en helt ny udfordring?
Et helt nyt managerspil ser dagens lys på Feltet.dk - Efterårsspillet 2018, hvor alle efterårssklassikere og store etapeløb er med.
Strava kan gøre dig til træningsjunkie
Rigtig mange motionister bruger GPS-trackingapps, Facebook-fora eller lignende samlingssteder til at motivere sig selv til at træne mere - ofte med succes.
Læs om fire års cykelpolitik på Motionsfeltet
Motionsfeltet.dk gik i luften for over fire år siden, og det er blevet til en del artikler siden.
En Tour de France-vinder vender hjem
Carlos Sastre deltager igen i Cykelstafetten Spar Nord og Carlos Sastre Classic den 2. September i Rebild - og alle har muligheden for at møde ham.
Produktnyt: ABUS MonTrailer
MonTrailer, den nye offroad-hjelm fra ABUS, øger sikkerheden i offroad-terræn og placerer sig i førerfeltet blandt mountainbike-hjelme på det danske marked. Hjelmen er konstrueret med et utal af teknologier for øje, men går samtidig ikke på kompromis med en brugervenlig komfort.
Test: Garmin Fenix 5x Plus Sapphire
Garmin Fenix 5X Plus Sapphire er et ur, der sætter nye standarder for sportsure, med blandt trådløs betaling og forbedret kortfunktion.

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

Det er faktisk endnu bedre end de "frihedslån" der blev tilbud i en anden tråd :-) Kan ikke lige finde det i et tour-blad. Men jeg mener at læse at et firma fik tilladelse til at benytte produkter på World Touren uden at det endnu var i offentlig handel, fordi de kunne starte en produktion op, hvis markedet efterspurgte det. Det er jo en metode at kunne teste beta-udgaver som måske aldrig rammer markedet.Kan så ikke få øje på hvorfor du spørger mig om det. Jeg har skrevet, flere gange, at man må lade de konkrete omstændigheder være afgørende for om man vil reklamere eller ej. I den forbindelse kan man opfinde alle mulige teoretisk omstændigheder der måske, måske ikke, berettiger til at et dæk fejler senere, men der er ikke noget i det Casual har skrevet der giver mig anledning til at tro det. Derfor mener jeg stadig, at man er i sin gode ret til at reklamere over det omtalte dæk. Hvis du tror Casual har undladt, at beskrive omstændighederne sandfærdigt så må du om det, men det gider jeg egentlig ikke diskutere. Du sikkert indvende, at der "må" være sket noget med dækket tidligere siden det pludselig gik i stykker, men så vi over i cirkulære argumenter som ikke fører nogen vegne. Jeg vil også indvende, at selvom et cykeldæk evt har en (lokal) skade fra en kantsten eller et hul i vejen, så må skaden ikke kunne brede sig eksplosivt så der kommer en lang flænge i dækket. Det har jeg heller aldrig oplevet ske med et bildæk. De punkterer og det er det. Det må jeg nok sige, undskyld da. Men jeg synes nu egentlig at din forskning skulle have givet dig svaret. Ad 2 Omkring deres status, så - som somsar skriver - beror det simpelthen på en vurdering fra UCI af hodlets generelle setup, i særdeleshed den økonomiske side. Det kunne du have lsæt dig til på UCI's hjemmeside. Ad 3 (2) Og jo, selv om det er Type1-diabetikere på holdet, så er det min overbevisning at de meget ofte - af den almindelige tilskuer - slås i hartkorn med Type-2-folket og netop derfor bliver deres budskab ekstra stærkt og incitamentet fra arrangørside til at invitere, større. Og holdets ledelse skal da herfra have en thumbs up for deres evne til at overtale arrangørerne. Ad 4 WUT? Jeg har da vist ikke antydet at der foregår noget ulovligt, det må bero på en misforståelse. Ad 5 Ring eller skriv til Jesper Worre og Henrik Jess Jensen for en opdatering på udviklingstrategien for PDR. Men alt i alt; kan du ikke bare nyde at nogen - med en stor pengetank bagved som muliggør det - kører for en værdig sag?

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Boligadvokat