Det har været et tilbagevendende tema de seneste år, at bilister og cyklister er uenige om, hvem der har ret til vejbanen. Bilisterne rapporterer om grupper af cykelryttere, der ser stort på at give plads, mens bilisterne beskyldes for at skabe farlige situationer, hvor de presser cyklisterne og kører tæt på i overhalingerne.

Team Motionsfeltet.dks Jan Vinter skrev en klumme efter Grejsdalsløbet i foråret, hvor han revsede motionscyklisterne, som tror, at de "ejer hele verden". Jan Vinter opfordrede til, at cyklisterne i stedet tager ansvaret på deres kappe ved at overholde færdselsloven og køre hensynsfuldt.

Det er faktisk umiddelbart også det, som kan gøre en forskel, viser en ny undersøgelse. En spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Teknisk Universitet i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik giver nemlig et overblik over, hvilke situationer i trafikken der er de væsentligste årsager til vejvrede mellem trafikanter.

Bilister bliver allermest vrede på cyklister, når de ikke viser hensyn, er uopmærksomme, kører steder, de ikke må cykle og kører over for rødt lys. Uoverensstemmelserne fører sjældent til deciderede ulykker, men kan skabe farlige situationer og medvirke til øget utryghed for trafikanterne.

Hensyn og orientering

2.000 personer, ligeligt fordelt på mænd og kvinder i alderen 18 til 75 år, deltog i spørgeskemaundersøgelsen i september og november 2016, hvor der blev brugt nogle verificerede instrumenter til måling af vejvrede, DAX og CAX.

Her blev det opgjort, hvilke situationer der skaber vejvrede, og hvilke trafikanter der oftest er en del af disse situationer.

"Vejvrede over for cyklister opstår særligt i situationer, hvor cyklisten ikke viser hensyn til andre trafikanter (23,2%), og når de er uopmærksomme eller ikke orienterer sig (20,9%), fx ”de ser sig ikke for”. Vejvrede over for cyklister opstår også, når cyklister kører steder, hvor de ikke må cykle (15,3%), fx ”Kører på fortovet”, når de overtræder færdselsloven (14,9%), når de mangler at give tegn (13,2%), og når de kører over for rødt (12,5%)," skriver forskerne i et resumé af undersøgelsen, der også beskriver bilisternes adfærd:

"Vejvrede opstår også i situationer, hvor bilisten ikke viser hensyn til andre trafikanter (21,4%), eller hvis bilisten kører uforsvarligt/hasarderet (16,6%), fx ”hasarderet adfærd især i bymæssig omgivelser”. Desuden kan bilisters uopmærksomhed eller manglende orientering også udløse andre trafikanters vejvrede (15,3%), fx ”Uopmærksomhed fx på grund af sms'en eller andre ikke trafikale gøremål (…)”. Andre situationer, såsom overhaling (9,6%) og overtrædelse af fartgrænsen (13,9%), kan også i stort omfang udløse vejvrede."

Generelt viser undersøgelsen, at hensyntagen og orientering er de to store trafikegenskaber, som skaber uoverensstemmelser.

Vrede trafikanter får flere bøder

Unge (18-35 år) bliver oftere vrede end ældre (56-75 år), mens kvinder er hurtigere til at blive vrede over andre trafikanternes hensynsløse kørsel. Mandlige trafikanter bliver til gengæld hurtigt vrede, når andre ikke holder til højre, hvor kvinderne er mere utilfredse med hasarderede overhalinger.

Jo mere man kører i sin bil, jo oftere bliver man vred, og det samme gælder for cyklisterne. Desuden viser undersøgelsen, at bilister, som havde fået en fartbøde inden for de seneste 12 måneder, havde større tendens til at udvise aggressivitet i trafikken. For cyklister, der har fået en bøde for færdselsovertrædelser, gjaldt præcis det samme, skriver Cyklistforbundet.

Undersøgelser fra andre lande har vist, at cyklister er mere hensynsfulde i trafikken end bilister, sandsynligvis fordi cyklisterne er mere udsatte. Den velfunderede cykelkultur og betydelige cykelinfrastruktur i Danmark kan ifølge forskerne medvirke til danskernes påviste øgede aggression på cyklen sammenlignet med andre lande.

Vejvrede er altså ikke en ensrettet kultur, men i stedet et sammenstød mellem trafikanter, hvor mange både i bil og på cykel kan finde på at reagere aggressivt, hvis de oplever, at andre trafikanter ikke tager hensyn. Men det er også en konklusion, som giver begge typer trafikanter mulighed for at afhjælpe problemet.

Som motionscyklister kan vi begynde at følge færdselsreglerne, holde stille for rødt lys, køre på cykelstien og vise tegn. Det handler i høj grad om at forbedre et image, som er særdeles sværtet til. Det bedste, du kan gøre, er at gå forrest og vise vejen - for eksempel ved at række armen ud, når du drejer.