Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Bjarne Albrektsen 08.10.2018 @ 12:00

Styrkeprøven i Norge er verdens længste og ældste årlige cykelløb på landevej. Det er en fantastisk udfordring for motionisten, der gerne vil prøve sig selv af.

Løbet blev afholdt for første gang i 1967. Over 120.000 ryttere har siden kørt 543 kilometer fra Trondheim til Oslo. Løbet samler hvert år deltagere fra over 40 lande. Styrkeprøven 2019 bliver arrangement nummer 53 i rækken.

 

Turen fra Trondheim til Oslo er udfordrende, men giver en fantastisk oplevelse af den norske natur. Dybe dale, høje bjerge, vandløb og små landsbyer giver en helt speciel oplevelse af at være ét med naturen. Ruten køres på store veje, hvilket giver god mulighed for, at køre i en gruppe. 3500 højdemeter er der på den lange distance.

 

Der serveres forplejning fra ni depoter med et stort udvalg - inklusiv glutenfri mad. Der er varme og kolde drikke på alle depoter.

 

 

På ruten er placeret ni poster med førstehjælp. Der er mekanisk hjælp til cyklen ved startområdet, på depoterne og undervejs i løbet kører der servicebiler rundt. Styrkeprøven er for alle, som er glade for cykling og som har lyst til et eventyr.

Team Motionsfeltet.dk deltog i 2018 og deltager i 2019
Team Motionsfeltet.dk deltog i 2018 med flere ryttere, og det vil motionsholdet gøre igen i 2019, da det var en fantastisk oplevelse. Der er også mulighed for at køre andre distancer end 543 kilometer, hvor man starter i nogen af de byer, som er tættere på Olso. Når man rammer Olso vil alle deltagere komme i mål i Vallhall Arena.



"Det var en rigtig fed oplevelse at køre Styrkeprøven. Det var første gang, og jeg var spændt på, hvordan det ville gå, da jeg aldrig havde kørt så langt i mit liv. Jeg havde trænet godt op til, men nervøsiteten var alligevel stor. 543 kilometer... av av," forklarer Team Motionsfeltet.dks chef Jesper Johannesen. 

"Det blev dog en fantastisk oplevelse. Vi tog derop et par dage før. Vi gjorde cyklerne klar, hentede startnumre og stillede til start lørdag morgen. Der var flere, som startede allerede fredag aften, og dermed havde længere tid til at køre distancen. Vi prioriterede dog vores nattesøvn, så vi var helt friske og klar lørdag morgen. Løbet starter ud med en lang stigning på næsten 200 kilometer, hvor man flere gange tænker: 'Hvad pokker er det, jeg har tilmeldt mig?'."



Team Motionsfeltet.dk-rytterne var dog enige om, at tempoet skulle foregå så alle i gruppen kom godt med over. Hvis nogen havde overskud, skulle de køre frem til næste depot og indsætte forsyninger, så stoppene i deporterne blev så korte som mulige.

"Vi havde en bil, som kørte vores forplejning og ting frem til næste depot, så det var klar, når vi kom frem til det pågældende depot. Det var guld værd. Efter 470 kilometer i godt vejr, kom regnen. Massiv regn, som virkelig væltede ned over os, så meget er hele vejbanen var væk i regn. Det gjorde ikke de sidste 70 kilometer nemmere at komme igennem, men vi kæmpede og kom igennem," tilføjer Jesper Johannesen.

De sidste kilometer ind til arenaen køres på motorvejen, som er afspærret. En ret fed oplevelse, når man ved, man er ved at være i mål.... især efter 543 kilometer. I målområdet fik alle deltagerne overrakt en medalje.


 

Styrkeprøven 2019 åbner for tilmelding den 8. oktober 2019 klokken 12.00. I hele oktober er der Early Bird rabat.

 

Tilmeld dig på styrkeproven.no

Se verdensmester Valverdes nye cykel og udstyr
Man er ikke i tvivl om, at det er verdensmesteren, der kører rundt på denne cykel.
Elcykler stormer - ny klub og UCI arrangerer VM
Elcykler boomer på verdensplan, men indtil videre er salget ikke eksploderet i Danmark, men det stiger dog hvert år. Men producenterne og grossisterne i Danmark forventer, at de næste to år slå elcykler for alvor igennem i Danmark også. 
CykelSportMesse i Aarhus med gratis adgang
Efter 10 års succes i Roskilde, gør CykelSportMessen nu sit indtog i Aarhus. Messen slår dørene op lørdag den 26. og søndag den 27. oktober - og der er gratis adgang.
Mecklenburg Vorpommern åbner op for spændende cykelmuligheder
Mecklenburg Vorpommern er på mange måder en uopdaget perle for cyklister. Som delstat i det gamle Østtyskland har området ligget i mølpose adskillige år, og man er nu i fuld gang med at modernisere, så alt kommer op på vestligt niveau.
Job: Bjarne Egedesø A/S søger Servicetekniker/Intern sælger
Egedesø søger en ny medarbejder, og det kunne måske være dig? Se nedenstående stillingsopslag.
Test: Roeckl Ibros cykelhandsker
Roeckl er specialister i cykelhandsker og ses jævnligt på flere topatleter - tidligere har blandt andet vores egen Lasse Norman Hansen brugt handskerne flittigt under hans banetriumfer.
Smukke panoramaudsigter og udfordrende nedkørsler
Hohe Salve i Kitzbüheler Alpen er stedet, hvor du finder et stort net af brede grusstier velegnede til gravel-bikes eller hardtail-mountainbikes samt tekniske og udfordrende nedkørsler, der er perfekte til brede dæk og fuldt affjedrede trial-bikes.
Produktnyt: Garmin lancerer samarbejde med Spotify
Spotify kan nu integreres med alle kompatible Garmin musikure, så brugerne kan lytte til offline-playlister direkte fra håndleddet.
Tør du prøve kræfter med den ultimative styrkeprøve?
Styrkeprøven i Norge er verdens længste og ældste årlige cykelløb på landevej. Det er en fantastisk udfordring for motionisten, der gerne vil prøve sig selv af.

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Boligadvokat