Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Morten Andersen og Troels Hansen 04.07.2017 @ 13:30

Det er sommer, ferietid for de fleste og nu hvor der for alvor er tid til at komme ud på vejene og nyde træningen.

Når juli skal rulles i møde, så er det få ting som slår følelsen af et helt nyt, skarpt sæt tøj, som får dig til både at se og føle dig lirens. 

 

Sensommeren er jo som bekendt også oftest den tid, hvor cykelvejret er bedst, så det er det perfekte tidspunkt at opgradere cykelgarderoben.

 

Vi har testet fire fede sæt, så du kan få noget inspiration og en fornemmelse for, hvad fire spændende mærker har at byde på.

 

Førte sæt i rækken er fra Marcello Bergamo.

 

Introduktion:

Det traditionsbundne, italienske mærke Marcello Bergamo er stiftet af den tidligere prof ved samme navn. Med en klassisk historie om en virksomhed som er startet i kælderen og siden har vokset sig moden er Marcello Bergamo også en succeshistorie på vores breddegrader, hvor den danske afdeling især har udmærket sig i teamtøj-genren. De seneste sæsoner har ligeledes set en voksende kollektion blive født i klassiske, diskrete og moderigtige designs.

 

77MB er signatur-kollektionen og lavet til at kunne begå sig på alle niveauer. 

77MB kort trikot

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Farve: Burgundy – fås også i Racing Green samt Black/White
Størrelser: XS - 4XL
Vejl. pris: Kr. 599,-

 

 

Test:

77MB overdelen udmærker sig allerede fra udpakning ved at være et trøje, som i vores øjne sagtens kunne bære et langt mere hidsigt prisskilt.

 

Trøjen er konstrueret af to materialetyper for optimal pasform og ydeevne. Den forreste del er blank og blød, mens sidepaneler og ryg er fremstillet i et tyndt materiale, med lette perforeringer.

 

Begge materialer er ultrastrækbare og giver et tæt fit, som selv eliterytteren vil kunne lide. Vi er især vilde med fronten på trøjen, som er ultrablød mod huden og som sidder fremragende tæt, så stoffet hverken folder eller fanges i vinden.

 

Trøjens absolutte genistreg er ærmerne, som vi sjældent har oplevet bedre. De er lange og går næsten til albuerne, hvilket naturligvis er en smagssag, men for os virker det. Stoffet har så meget stretch, at fittet over skuldrene er noget nært optimalt og giver en strømlinet silouet.

 

Ærmelukningen er bred og genial. Trykket er fordelt på næsten 5 centimeter, så ærmerne slutter tæt uden at stramme -selv på overarme som er større en traditionelle cykelrytterarme. 

 

Performancemæssigt scorer 77MB-jerseyen også højere end prisskiltet indikerer. Pasformen bibeholdes på lange ture og fittet er perfekt, hvis man kan lide sit cykeltøj tæt uden at det går i ekstremerne.

 

Trøjen egner sig fantastisk til varme sommerdage, hvor siderne og bagsiden med sin mesh-agtige kvalitet kan ånde, men generelt har Marcello Bergamo siget efter en kvalitet i mellemtykkelsen, så den er forholdsvis alsidig.

 

Taljen har både elastik og en silikonekant og vi har på intet tidspunkt oplevet en trøde der kravler. Lommerne er tilpasse i størrelsen og kan tage imode det nødvendige uden at pasformen ødelægges. Ekstra plus for en ekstra lynlåslomme som lige nøjagtigt kan tage imod en iPhone 6.

 

Vi har oplevet at trøjen kan miste lidt af den ellers flotte vinrøde farve, når den strækkes. Det skal dog siges, at den primære tester med 183 centimeter fordelt på 77 kilo, har testet i en størrelse medium, hvor en del motionister kan foretrække nummeret større.

 

Nøgledetaljer:

 

Laserskårede ærmer:
Ærmerne er laserskårede og lukningen er bred i materialet Piave. Fremragende pasform, moderigtig længde (synes vi) og perfekt pasform.

 

Materialevalg:
Forsiden er blød og super strækbar i materialet Asteria, mens sidepaneler og ryg er udført i materialet Hole som giver masser af åndbarhed. Klogt og veludført skrædderhåndværk.

 

Design:
Vi synes, at den vinrøde farve sidder lige i skabet. Designet er underspillet og til den sikre side, men det virker. Faktisk oplevede vi under test på en pressetur til Dolomitterne, at to personer spurgte hvor vores cykelsæt var fra under aftensmaden efter en lang dag i sadlen.

 

77MB Bibshorts

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Farve: Black/White – fås også i Black/Black
Størrelser: XXS – 4XL
Vejl. pris: Kr. 699,-

 

Test:

Som det er tilfældet med jerseyen, så er et prisskilt under 700,- kroner i den absolutte lave ende, hvis man vil lege med de store brands.

Kan Marcello Bergamo så lege med i den absolutte Superliga? Det er meget tæt på i hvert fald!

 

Shortsene følger designmæssigt op på jerseyen og har forholdsvis lange ben. Slutningen er lige der, hvor forsiden af låret er bredest med sine muskelfremspring og ikke alene synes vi, at det æstetisk giver det pæneste – og mest tidssvarende – look, det sikrer også ern god pasform, da man derved opnår en større snadsynlighed for, at de sidder til.

 

Konstruktionen er ret klassisk med paneler i forskellige kvaliteter, så materialerne er optimeret til deres respektive formål.

 

Yderstoffet på lårene strækker pænt i alle fire retninger uden at kunne strække sig tyndt. Dermed får man en ensartet fornemmelse, så man træder og lårets volumen flytter sig i takt med at musklen spændes og afslappes.

 

 

I skridtet er stoffet blødt og behageligt, mens lænderyggen er kraftig og stabil, så man føler fin støtte.

 

Som med ærmerne i jerseyen i samme serie, så har Marcello Bergamo virkelig styr på lukningerne omkring benene. Et seks centimeter elastikpanel sørger for tæt lukning med god trykfordeling. Selv ikke 7 timer i bjergene kunne under testen få shortsene til at miste pasform.

 

Indlægget er i den ikke-kraftige ende, en ting som passer os suverænt. Især fordi man ikke mangler støtte eller komfort. Her er det værd at nævne, at for en af testerne, var den første tur i sættet på over 7 timer helt uden ubehag.

 

Man kan godt finde endnu mere luksuriøse bibshorts på markedet, men så skal man som oftest betale mere end det dobbelte end hos MB.

 

Alene dette faktum taler for sig selv, for 77MB underdelen vil kunne gøre langt de fleste mere end tilfredse.

 

Nøgledetaljer:

 

Elastiklukning omkring lår:

Et bredt kompressionspanel giver nærmest perfekt pasform og holder bukserne på plads.

 

Materialevalg omkring lår:
Det blanke materiale har et godt doseret stretch og er kraftigt nok til, at vi spår godt og stabil holdbarhed.

77MB Vindvest

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Farve: Sort (med refleksdetaljer)
Størrelser: XS -4XL
Vejl. pris: Kr. 599,-

 

Test:

Seriens vindvest er lavet med ultimativ fleksibilitet for øje. Den er ultratynd, så den kan pakkes, mens der er fyldt så meget vindblokker i som muligt.

 

Det kommer til udtryk ved en for- og bagside, som er lavet i et ret klassisk vindjakke-materiale, som tager fra, når vinden raser. Omvendt strækker det ikke, hvorfor der er indsat et stort og ultraelastisk meshpanel i siderne. Også under armene og i bunden af vesten er der påført rigeligt elastik, så man opnår en tæt og ret fleksibel pasform, trods materialevalget. 

 

 

 

Vi har brugt vesten på kølige nedkørsler i Dolomiterne i kombination med et par kraftige løse ærmer og det fungerede upåklageligt.

 

Det kraftige og tætte stof holder effektivt vinden ude, men er også et materiale, som ikke har åndbarhed som sin force.

 

Derfor er den absolut perfekt skruet sammen, da den så let som ingenting kan foldes, eller krølles hvis det skal gå stærkt, og proppes i en baglomme. Vesten livsformål bliver således som en pålidelig makker, som kan rives af og på mange gange under en lang og vejrmæssigt omskiftelig tur, eller som den optimale løsning i bjergene. Vesten er allerede en integreret del af vores garderobe og absolut en fast rejsemakker fremover.

 

Nøgledetaljer:

 

Klog brug af elastik:
Det tætte materiale suppleres klogt af store elastikkiler i siderne, under armene og i bunden af vesten, så der opnås en god pasform.

 

Masser af vindblok:
Selv om vesten er tynd, så er den en skrap fætter.

 

Pakbarhed:
Du finder ikke en vindvest, som er lettere at flå op og ned af lommen, når du har brug for den.

 

Test: Knog PWR forlygte + Blinder mini lygtesæt
Nye lygter fra Australske Knog, et lyspunkt i den mørke vintertid. Med nye smarte funktioner.
Seks gode træningsbøger - slå til nu og spar 20%
Skal du i form til den kommende sæson? Så har Feltet.dk et par gode bøger til dig. 
Boganmeldelse: Cykelreparation
En meget fin, dog enkelte steder lidt overfladisk, gennemgang af de fleste vedligehold og reparationsopgaver på cykler. En god bog for folk, som før har haft værktøj i hånden.
Tour Down Under-spillet starter om 11 timer
​Managersæsonen starter tidligt i år på Feltet.dk. Du har nemlig nu mulighed for at sætte dit eget managerhold til Tour Down Under. Men du skal være hurtig, da spillet allerede starter tirsdag klokken 2.00!
Test: Pirelli Velo 4S dæk
Pirelli er vendt tilbage til cykelsporten og imponerer i test med et nyt allround dæk til landevejscyklen.
Test: Assos Skin Foil – Early Winter
Vi har haft fingrene i den langærmede ’3.4 Skinfoil Early Winter’ og kørt den igennem vintermøllen og masser af kolde timer på landevejen.
Test: PRO Bike Bag
God kvalitet, let at pakke og nem at transportere er kodeordene for tasken fra Shimano-brandet PRO.
Elmgreens liv på landevej og bane: Et liv med to hjul
Elmgreen fortæller lystigt om sine bogovervejelser til "Et liv med to hjul", der er en samling af hans 64 bedste anekdoter om bane- og landevejscykling.
Test: Assos milleJacket_evo7
En gennemtænkt vinterjakke som er kraftig og robust, men alsidig og gennemtænkt, så den fungerer hen over hele vinteren. Skal du kun eje én vinterjakke til det hele, så er her et godt bud.

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

eller fornavet ikke er justeret korrekt (tilspænding af akslen), hvilket vil give nogle lydemht betydningen af vægt kontra aero, har jeg regnet grundigt på nogle tal, fra Tours vindtunneltests. I deres simuleringer bliver cyklen altid kørt gennem en 100km rute med 1000hm og ned på. Her viser det sig at 100g på cyklen betyder ca 1 sekund, mens 1 w betyder ca 6-7 sekunder. Med andre ord: slanker du din cykel et helt kg på sådan en 100kmtur, vil du spare 10 sekunder. Går du fra lavprofilhjul til 60mm (eller en aerohjelm, som giver ca samme effekt) sparer du 10w, altså godt og vel et minut. Trådstarter snakker om at mærke forskel. Det kan man desværre ikke rigtigt. "It never gets easier, you just get faster." Heldigvis vil du kunne måle forskellen :)For at afslutte historien.... det blev faktisk ved med at drille. Spørgsmålet herinde om sadelpinden passede var ikke så tosset. Hver gang den sank i var det jo under belastning og der var faktisk gnavet en hel del materiale væk. Efter anbefaling indkøbte jeg lidt 2-komponent epoxylim, en pensel og fint sandpapir og så fik jeg "malet" det manglende godstykkelse på og slebet til. Derefter monteret med grynet carbonpasta. Cyklen har netop kørt den tredje træningsaften uden problemer, hvoraf den første gik med at rykke sadlen op og ned, indtil højden var tilfredsstillende. Jeg både håber og forventer at det ikke kommer mere bøvl derfra.Et gammelt "husråd".... : når man kan presse neglen gennem fælgsiden/bremsefladen.... er det på tide at skifte fælg ! Var for en del år siden på tur i bjergene, hvor en af de andre deltagere fik bremset fælgen i stykker -som du beskriver- på en nedkørsel..... det gik heldigvis godt !

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

ThomasKristensen.com