Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Morten Andersen 08.01.2018 @ 13:00

God kvalitet, let at pakke og nem at transportere er kodeordene for tasken fra Shimano-brandet PRO.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Introduktion:

De fleste cykelryttere har deres cykel endog særdeles kær og derfor kan det ind imellem være nærmest nervepirrende, når cyklen skal transporteres rundt til løb, træningslejre eller ferier. Alt efter transportformen så kan det let koste især kosmetiske skader, men i værste fald deciderede mekaniske problemer.

 

En af de muligheder man kan benytte sig af, er en cykeltaske, hvor der er plads til alle cykeldelene og hvor designet og funktionaliteten er gearet til at beskytte og gøre det så let og belejligt som muligt, at flytte rundt på sin to-hjulede ven.

 

Vi har set nærmere på en taske fra PRO, som er Shimanos undermærke, når det kommer til komponenter i alskens afskygninger - lige fra styr, frempinde, sadler og altså cykeltasker.

 

Farve: Sort

Vejl. udsalgspris: Kr. 1.049

 

 

Test:

Generelt kan man groft inddele cykeltasker og -kufferter i to lejre - med visse forbehold.


Først og fremmest er der kufferter med hårde sider, de såkaldte hard cases, som tilbyder fuld beskyttelse mod slag og andet, men til gengæld ofte kræver at cyklen skilles mere eller mindre ad.

 

Hernæst er der taskerne med bløde sider - sjovt nok kaldet soft cases.


Disse giver ofte en lidt mindre grad af beskyttelse, men til gengæld er de lette og mere fleksible, hvorfor man ofte kan nøjes med kun at skulle pille hjulene af sin cykel, når den skal pakkes ned.

 

Endeligt kan man skille imellem tasker og kufferter, som har et indbygget stativ, hvor cyklen kan fastspændes via quick-releases på samme måde, som man fastgør sine hjul i rammen og tasker hvor rammen ligger løst.

 

 

PRO Bike Bag hører til i kategorien for de bløde tasker uden indbygget skelet til at fastgøre cyklen.

 

Det betyder først og fremmest, at tasken er let og minimalistisk og derved indbyder til brug, når det skal være let og hurtigt at gøre cyklen klar til transport på ture, hvor man har nogenlunde kontrol over, hvordan tasken - og derved ramme og hjul - håndteres undervejs.

 

Fin plads og god kvalitet

Selve tasken er rigtig lækker. Ydersiden er holdt i kraftige materialer med en blank overflade, så tasken kan holde til noget. Således er den vandafvisende og modstandsdygtig overfor væsker, smuds og andet. Bliver den beskidt, så er den nem at tørre af og holde pæn og i god stand.

 

Bunden er gjort ekstra kraftig og er udstyret med seks plastikpaneler, så tasken bliver så holdbar som muligt, selv om den i sin levetid formentlig kommer til at stifte bekendtskab med en række uvenlige underlag.

 

 

Indersiden er også klogt opbygget.


I begge sider er der indbygget to store rum, hvori for- og baghjul passer. De bliver mødt af en uldet og tyk stofkvalitet, som isolerer en smule og sørger for at der er lidt absorbering udadtil.

 

Disse to rum kan lukkes med to knapper, så man har selve taskens midte til rådighed til sin ramme. Her har materialet igen en mere blank overfladestruktur, så man kan gøre rent hvis en eventuelt beskidt ramme har efterladt spor.

 

Vi har primært kigget på tasken ud fra perspektivet om at transportere en landevejscykel.


Her finder vi, at tasken er fint rummeligt og let at pakke. Ramme og hjul skilles fornuftigt fra hinanden, så man undgår ridser.

Alle materialerne er tip-top og tasken er klart i den høje ende af sin slags, så vi taler kvalitet.

 

PRO Bike Bag er uden hjul og er derfor forsynet med to håndtag, hvori man kan bære cyklen. Taksen er desuden forsynet med en skulderrem, som gør det let at smide tasken over skulderen og bære den langs den ene side af kroppen.

 

 

Beskyttelse

Soft cases beskytter mindre end hard cases - det er der vist ingen tvivl om. Det gør sig også gældende her, hvor PRO Bike Bag som nævnt gør sig bedst under forhold, hvor man selv har enten indflydelse på eller kontrol over, hvordan tasken håndteres undervejs.

 

Vælger man at flyve med den, så kan lufthavnspersonalets hårdhændede behandling godt være for meget, men til gengæld er det en glimrende løsning, til stort set alt andet.

 

PRO Bike Bag er fremragende, når bilen skal pakkes eller især hvis man skal rejse med offentlig transport, hvor man får det noget nær ideelle kompromis mellem beskyttelse og pakbarhed. Så behøver man ikke kigge ondt på sine medrejsende, hvis de er faretruende tæt på at ridse ens cykel, mens man heller ikke behøver at tage imod deres sure blikke, fordi man fylder alt for meget med en overdimensioneret cykelkuffert.

 

Konklusion:

En taske i lækker kvalitet, som gør det til en fornøjelse at transportere cyklen mere eller mindre lokalt. Tasken er nem at bære, så man let kan navigere og derved tillade sig at tage den med, hvor man deler rejseplads med andre også.

 

Stillet til rådighed af: Shimano Nordic Danmark

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Produktnyt: QM Sportscare produkter
Ny serie af belgisk udviklede og producerede produkter er landet i Danmark. Produkterne tilbyder cykelrytteren komfort og pleje i alverdens afskygninger.  
Se verdensmester Valverdes nye cykel og udstyr
Man er ikke i tvivl om, at det er verdensmesteren, der kører rundt på denne cykel.
Elcykler stormer - ny klub og UCI arrangerer VM
Elcykler boomer på verdensplan, men indtil videre er salget ikke eksploderet i Danmark, men det stiger dog hvert år. Men producenterne og grossisterne i Danmark forventer, at de næste to år slå elcykler for alvor igennem i Danmark også. 
CykelSportMesse i Aarhus med gratis adgang
Efter 10 års succes i Roskilde, gør CykelSportMessen nu sit indtog i Aarhus. Messen slår dørene op lørdag den 26. og søndag den 27. oktober - og der er gratis adgang.
Mecklenburg Vorpommern åbner op for spændende cykelmuligheder
Mecklenburg Vorpommern er på mange måder en uopdaget perle for cyklister. Som delstat i det gamle Østtyskland har området ligget i mølpose adskillige år, og man er nu i fuld gang med at modernisere, så alt kommer op på vestligt niveau.
Job: Bjarne Egedesø A/S søger Servicetekniker/Intern sælger
Egedesø søger en ny medarbejder, og det kunne måske være dig? Se nedenstående stillingsopslag.
Test: Roeckl Ibros cykelhandsker
Roeckl er specialister i cykelhandsker og ses jævnligt på flere topatleter - tidligere har blandt andet vores egen Lasse Norman Hansen brugt handskerne flittigt under hans banetriumfer.
Smukke panoramaudsigter og udfordrende nedkørsler
Hohe Salve i Kitzbüheler Alpen er stedet, hvor du finder et stort net af brede grusstier velegnede til gravel-bikes eller hardtail-mountainbikes samt tekniske og udfordrende nedkørsler, der er perfekte til brede dæk og fuldt affjedrede trial-bikes.
Produktnyt: Garmin lancerer samarbejde med Spotify
Spotify kan nu integreres med alle kompatible Garmin musikure, så brugerne kan lytte til offline-playlister direkte fra håndleddet.

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Boligadvokat