Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Mads Søndergaard Jensen 25.07.2017 @ 09:10

Ny cykelcomputer fra Polar, der tilbyder nyttige funktioner med blandt andet Strava Live Segments og mulighed for at koble tredjeparts wattmålere til enheden.

Fakta

Vægt: 50 gram

-Barometer med høj præcision

-Batteriholdbarhed: 16 timer

-Synkronisering via Polar Flow-appen med Bluetooth Smart

-Strava Liven segments

-Kompatibel med watt-målere

-Smarte meddelelser

 

Vejl. Pris:

1799,- med pulsmåler

1399,- uden pulsmåler

 

Introduktion

Det finske firma Polar har været et af de førende firmaer på markedet i pulsure og træningscomputere siden 1977. Nu har de lanceret Polar M460. M460 er Polars bud på en high-end cykelcomputer. Designet til hengivne cyklister, der ønsker at analysere alle aspekter af deres træning.

 

Polar er kommet med en model der, som noget helt nyt, er kompatibel med andre wattmålere end Polars egen. Derudover har enheden også Strava Live Segments.

 

Feltet.dk har haft mulighed for at teste Polar M460.

 

Test

 

Kassen indeholder:

-Polar M460 enhed

-Bluetooth Smart pulsbælte

-Monteringskit til styr/frempind

-Nem brugervejledning

 

Funktioner

Inden man tager Polar M460 i brug, er det muligt, at indstille en række parametre, der gør computeren mere personlig; såsom alder, vægt, højde, maxpuls og hvilepuls. Dette gør træningsdataene mere præcise og lettere at forholde sig til.

 

Ligesom så mange andre cykelcomputere på markedet, har Polar M460 også datafelter med mulighed for personliggørelse. Dette kan dog ikke gøres på selve enheden, men gøres på computeren via Polar Flow. Dette virker for denne tester meget underligt, at man ikke har lavet en funktion således, at man kan gøre det på sin enhed. Dog fungerer det nemt, når man gør det via sin computer.
 

Selve skærmen på Polar M460 er stort set på størrelse med Garmin 520. Men displayet hvor data bliver vist er mindre, hvilket vil sige at der er gået plads “spildt” rundt om. Designet på enheden er dog lavet rigtig godt. Den fylder mindre bagpå end for eksempel Garmin 520.

 

Polar M460 bliver ikke betjent af touch, som eksempelvis Polar V650, men af knapper. Én stor knap foran hvor du starter og stopper turen. Knapperne i siden bliver brugt til at navigere rundt i menuerne med og er lavet således, at de er nemme at trykke på, dette er også tilfældet og denne tester havde ikke problemer med at navigere rundt i menuerne på træningsturene.

 

Enheden har også funktionen; smart messages. Det vil sige, at hvis man har sin Smartphone koblet til enheden, kan sms-beskeder vises på skærmen, mens du cykler. Denne funktion er en god funktion. Dog kan man også blive træt af den, hvis man får mange sms-beskeder. Det er derfor muligt, at slå det fra.

 

Polar M460 er Bluetooth Smart kompatibel, hvilket gør det nemt at parre enheden med blandt andet pulsbælte, wattmålere og Smartphones. Enheden har ikke fået ANT+ som blandt andet Garmin stadig kører med. Men til gengæld er der blevet åbnet op for, at der kan kobles tredjeparts modeller på. Inde på Polars hjemmeside er der en liste over hvilke modeller, der kan parres med enheden. Denne tester havde ikke mulighed for at teste watt-funktionen, da denne ikke stod på listen og dermed ikke var kompatibel.

 

Ved at købe en Polar enhed, får man også adgang til Polar Smart Coaching. Dette kræver blot, at man har koblet sin pulsmåler til enheden og så, kan man komme i gang med denne funktion.

 

Under denne funktion er det muligt at lave test og analysere på dem efterfølgende via Polar Flow.

 

Tilslutningsmuligheder

Som tidligere nævnt er der mulighed for at analysere sine data via Polar Flow. Dette gøres enten ved brug af computer og kabel eller via sin Smartphone og appen Polar Flow. Det nye ved denne model, i forhold til de tidligere, er at man har fået mulighed for at koble sin enhed op til Strava og også benytte sig af Strava Live Segments, der gør at man kan se Strava direkte på sin enhed. Således er der nu mulighed for at se segmenterne live, mens man kører dem. Ligesom man har kunne med Garmins topmodeller.

 

Strava Live Segments fungerer rigtig godt på Polar-enheden og giver en ny dimension til træningen, hvis ikke man har prøvet det før. Det skal dog siges, at hvis man vil benytte sig af Strava Live Segments, kræver det at man har Strava Premium, hvilket koster cirka 30 kroner om måneden.

       

Konklusion

Polar M460 er Polars seneste skud på stammen indenfor GPS cykelcomputere. Designet på enheden er flot og stilrent og den er endda en lille smule mindre end for et eksempel Garmin 520. Det nye ved Polar M460 er blandt andet, at der nu er mulighed for at koble tredjeparts wattmålere til enheden. Det er helt klart et plus, at Polar har åbnet op for andre wattmålere end deres egne.

 

Vi kunne som sagt ikke teste dette, da denne testers wattmåler ikke var kompatibel med Polar. Et lille ønske herfra var måske at Polar åbnede helt op for alle wattmålere på markedet.

 

En anden af de nye funktioner er Strava Live Segments. Denne funktion fungerer rigtig godt og dette er virkelig en funktion, man kan få meget glæde og god træning ud af, hvis man i forvejen er Strava bruger.

 

Endelig må denne tester konstatere, at det ikke var muligt, at få ændret data felterne på selve enheden, som man kender fra andre mærker. Det trækker til den negative side, at man ikke kan gøre det ,når man kører med den og i stedet skal gøre det via et program på computeren. Det skal dog siges at det fungerer godt med Polar Flow.

 

Alt i alt har Polar lavet en enhed, der har nogle fede funktioner, men som også har nogle mangler, der koster i det samlede billede.

 

Sådan har vi testet

Vi har testet enheden i maj og juni måned. Turene har været fra 1,5 - 4 timer.
 

Stillet til rådighed af

Polar

 

Test: Assos bibshorts og jersey
Vi har haft fingrene i Assos’ entry-level bibshorts samt en kortærmet jersey fra sommerkollektionen for at se, om kvalitetssnakken holder ude på rammen.                
Tour de Aars afvikles igen i september
Oplev motionistcykelløb med stemningen af et professionelt cykelløb. Rytterne vil på ruten være ledsaget af Race Marshals fra Mc Task Force, og der vil være reklamekaravane.
Zillertal et MTB paradis
​MTB i Zillertal,mere end 1200 km cykelruter.
To cykelløb bliver til ét - og Danmarks billigste kvalitetsløb
Skal der være cykelfest - så lad der være cykelfest.
Innovativ crosscykel fra Canyon udfordrer vanetænkning
Canyon løfter i dag sløret for mærkets nyeste satsning: Crosscyklen Inflite CF SLX. Cyklen kommer på tre niveauer - 8.0 Pro Race, 9.0 og 9.0 Pro Race - alle til den ambitiøse og konkurrenceorienterede crossrytter. Topmodellen er målrettet absolutte topryttere, men på nær forskelle i specifikationerne - udstyr og hjul - har alle tre varianter samme interessante features.
Rapha Nocturne kommer til København
Raphas unikke Nocturne-koncept kommer til København næste lørdag, hvor der er cykelfest hele dagen på en lukket rute omkring Kødbyen med mottoet ’Ride all day, race all night’.
Test: Rose Xeon CWX 3100 med skivebremser
Raceorienteret, men stadig tilgængelig. Stiv og hurtig, men ikke ukomfortabel. Og så er Xeon-modellen blandt pionererne, når det kommer til skivebremser på en aeroramme.
Kør Velgørenhedsløbet - nu til Aarhus
​Julemærkefonden er igen i år en del af Danmarks største sportsbegivenhed - PostNord Danmark Rundt - med stor støtte fra PostNord og Danmarks Cykle Union (DCU).
Tour de Vest afvikles igen
Nu skal kæden smøres og hjelmen spændes, fordi søndag den 3. september er der igen motionscykelløbet Tour de Vest.

Instagram #motionsfeltet

Månedens cykelbutik

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

ThomasKristensen.com