24.11.2016 @ 08:49

Et sjovt spil for alle cykelfans, som har lyst til at lufte den indre sportsdirektør. Sværhedsgraden og det strategiske element kan varieres alt efter hvem der spiller, hvilket gør det til en alsidig størrelse, som kan begejstre i både familien og blandt cykelvennerne.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Introduktion

Cykelsporten synes at blive mere og mere populær i disse tider og berøre flere og flere mennesker. Ryttere såvel som fans.
Derfor er markedet for cykellir i alle afskygninger også, naturligt, tiltagende.

 

Og hvor cykelløb tidligere har fundet vej til den digitale spilleverden, så kan man nu også prøve kræfter med sine evner til at lede et hold med et godt, klassisk brætspil.

 

Vi har haft fingrene i det nye Flamme Rogue-spil, som kan bringe cykelvennerne eller familien sammen om bordet i hyggeligt samvær.

 

Fakta:

Aldersgruppe: Fra 8 år og op
Vejl. pris: Kr. 299,95

 

Som indædt cykelfan er det altid sjovt at få fingrene i noget, som knytter en yderligere til yndlingsbeskæftigelsen. Derfor var det også med et smil på læben, at Flamme Rogue spillet blev pakket ud og undersøgt.

 

Ganske kort så handler spillet, som ethvert andet cykelløb, om at komme først over målstregen. Men som på landevejen, så er det ikke altid så simpelt at vinde, som det kan synes udefra.

 

Folkene bag har nemlig tilsat en række taktiske elementer, som gør, at spillet bliver mere strategisk og kræver en smule overblik for at mestre.

 

Flamme Rogue brætspil

 

 

Vælg et løb - eller lav dit eget

Først og fremmest skal spillepladen, eller ruten / løbet, laves. Det er her, at rytterne efterfølgende skal konkurrere om at komme hurtigst fra start til mål.

 

Der følger en række ruteforslag med i spillet, så man kan prøve kræfter med løb af varierende sværhedsgrad eller man kan frit sammensætte sine egne løb.

 

Det er et ret sjovt element, som betyder, at man hele tiden kan variere spillet.

 

Selve spillepladerne simulerer som sagt en vej, hvor rytterne bevæger sig i spillefelter - helt klassisk brætspil, som er let og lige til at gå til.

 

Sprinteurs og Rouleurs

Hver hold består af to ryttere; en sprinteur og en rouleur, som skal navigeres mod målstregen.

 

Hvert hold har en bunke kort for hver rytter, som har en talværdi. For hver runde trækker man fire kort for hver rytter og beslutter sig for, hvilket kort (og altså talværdi) man vil bruge.
Rytteren kan i næste fase af spillet så rykke sig det antal felter, som er angivet på sit kort.

 

De tre ubrugte kort ryger tilbage i bunken, mens det spillede kort ikke længere er med i spillet.
Når alle ryttere har rykket, så er det tid til at gøre status inden næste runde.

 

Det betyder, at ryttere som kun har ét felt op til den forankørende rytter kan rykke et felt frem. Det er det som i spilet kaldes slipstrøm og som har referencen til at ligge på hjul på landevejen. Man sparer så at sige kræfter, så man kan sidde med i feltet.

 

Omvendt tildeles alle ryttere, som ikke er på hjul et udmattelseskort, som de skal placere i deres bunke med kort. Det er altså lig med at sidde i vinden i virkelighedens verden, hvor kræfterne hurtigere slipper op.  Udmattelseskortet har således en lav værdi og hvis man runde efter runde sidder med snuden i vinden, så ophober udmattelseskortene sig, så man til sidst kan sidde i en runde, hvor man kun kan flytte sine ryttere meget få felter.

 

Som et sidste tvist, så har de lidt sværere løb også indlagt bjerge og nedkørsler, hvor rytterne enten bremses eller kan køre med højere fart (læs: rykke flere felter). Tilmed er cykelløbsrealismen bibeholdt ved, at man eksempelvis ikke kan sidde på hjul op af en stigning.

 

Sjovt og overraskende strategisk

Ved første øjekast synes spillet forholdsvist simpelt; man trækker et kort med en værdi og ens rytter flytter et antal felter. Første mand over stregen vinder.

 

Men, når man har spillet et par løb igennem, så står det soleklart, at spillet byder på en række strategiske muligheder og overvejelser med klar rod i rigtige cykelløb.

 

Således gælder det om ikke at blive sat fra feltet, da det vil betyde udmattelseskort, som senere i spillet vil hæmme ens mulighed for at sætte en slutspurt eller et sent angreb ind.

 

Man lægger nemlig som sagt alle ens spillede kort væk, således at man skal tænke sig grundigt om, før man brænder en høj værdi af og stikker af fra feltet - det koster nemlig kræfter, som i sidste ende kan holde udbruddet fra at holde hjem.

 

Ryttertyperne er også forskellige.
Sprinterens kort varierer fra høj værdi til lav værdi, mens rouleurens værdier er mere konsekvente og ligger et sted midt imellem de meget høje og lave værdier. Kan man således bruge sin rouleur til at beskytte sprinteren, så denne kan komme til slutningen af løbet med sine høje kort i behold, så har man en god chance for at gå fra bordet med håneretten.

 

Vælger man tilmed at bygge en rute, hvor man inkluderer bjerge og nedkørsler, så kan man skrue yderligere op for det strategiske aspekt.

 

Spillet er klassificeret fra 8 år og opefter, og det finder vi faktisk ret passende. Er der flere yngre spillere om bordet, så kan der bygges en rute uden den store forhindringer, mens en teknisk bane med fire hold i løbet, vil give garvede cykelryttere masser af muligheder for at lufte den indre sportsdirektør.

 

Reglerne er forholdsvis simple og lette at gå til. Under testen brugte vi et kvarters tid på at komme i gang og havde kun et enkelt spørgsmålstegn vedrørende de forskellige kort, før spillet for alvor kørte.    

 

Samlet konklusion
Et underholdende og sjovt spil for alle cykelfans. Kan spilles forholdsvist simpelt, men tilføjer man mange deltagere og en svær rute, så er det guf for skabsholdejeren, som længes efter at styre sine ryttere mod sejr. Har absolut potentiale til at blive en fast bestanddel af familiens spilleskab og vil med sikkerhed fascinere mange cykelfans.

 

Stillet til rådighed af: Spilbræt.dk og kan købes på Feltet.dks webshop

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Billedgalleri

Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet