29.09.2016 @ 15:00

Vi har testet en landevejssaddel fra mærket fabric. Eller det vil sige, vi har faktisk testet 3 sadler. Alle af modellen Scoop, men med forskellige udformninger, alt efter køreposition. Vi kan allerede nu afsløre, at der én saddel til enhver, i denne modelversion - om man ønsker god komfort, lethed eller fede farver.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Fakta

Producent: Fabric
Scoop modellen i 3 udformninger: Flat, Shallow og Radius
Vægt: Vejer fra 256 gram til 162 gram (alt efter model)
Vejl. pris: fra 489 til 1.229     

       

Indledning
Når man skal ud og vælge en ny saddel, kan det nogle gange være svært, at finde lige netop dén rigtige saddel. For nogle, må den ikke være for dyr, andre skal den have en farve der passer til cyklen, en vil måske ikke have den for hård og nogle vil have den så let og lirens som muligt.

 

Vi har nu fået en saddel til test af mærket fabric, modellen hedder Scoop. Faktisk er det ikke bare én saddel, men 3. Vi har nemlig fået en af hver model, indenfor serien Scoop. De 3 modeller hedder Flat, Shallow og Radius. Og hvorfor hedder de så det - jo her er tanken fra fabric, at navnet passer til ens kørestil. Flat er til dem der kører med meget lav position på cyklen, shallow til mere oprejst position på cyklen og radius til meget oprejst position på cyklen.

 

Derfor starter man med at vælge hvilken position man kører med, og derfra modeltypen hvor der er ovennævnte 3 muligheder. Herefter har hver modeltype yderligere 4 modeller ud fra farve, vægt og materiale. Her spænder det fra chrome rails med microfiber sæde, til fuld carbon med microfiber sæde. Der er også mulighed for at vælge forskellige farver, ved nogle af de enkelte modeller. Så der er virkelig mulighed for at tilfredsstille alle ønsker og behov.

 

Test:
Vi har haft modellerne Scoop Elite Flat, Scoop Elite Shallow og Scoop Pro Radius til test. Ens for alle er, at sædet er lavet af microfiber, der gør at sædet har en lidt modstandsdygtig overflade, hvor man let bliver hængende, når man først rammer sædet med ens cykelbuks. Hvorimod man på en saddel med læder, lettere glider på plads. Det kan både være godt og skidt, alt efter hvordan man bevæger sig på cyklen. For os var det lidt negativt ved sadlen, da vi bedre kan lide at glide på plads, efter man har været oppe at stå på cyklen. Men det er en smagssag.

 

De testede modeller har en fin skum, som gør at den ikke føles hård og der er god komfort på lange ture. Radius modellen går lidt mere op bag til, og støtter rigtig godt hvis man har lidt problemer med lænden, og passer til en lidt mere oprejst køreposition. Der er ingen tvivl om at sadlerne er tilpasset kørepositionen, og det gør, at det er vigtigt man vælger rigtigt her.

 

Derfor er der også mulighed for at låne testsadler, for netop at prøve de enkelte modeller inden man køber. Det er en god service fabric tilbyder sin kunder.

 

Man kan tydeligt se forskel på de enkelte modeller, udover at Radius modellen giver god støtte til lænden, er den også mere afrundet. Flat som er race modellen, er næsten helt flad og Shallow er en mellemting. Ens for alle er, at sadlerne har en lille fordybning på den bagerste tredjedel af sadlen, det giver aflastning for halebenet.

 

Vi synes, at det er nogle rigtig fine sadler fabric har lavet. Det, at man kan vælge sin nye saddel tilpasset ens køreposition, materiale efter vægt, farve eller pengepung er smart, og gør at produktet henvender sig til alle.

 

Konklusion:
Umiddelbart ved første øjekast, ligner det en hvilken som helst saddel, uden det store lirens eller andet. Men det smarte ved fabric og deres sadler, er at man kan vælge ud fra ens køreposition, hvordan sadlen skal være udformet, og også om den skal være lirens. Bred, flad, polstret, med farve eller alene let. Alle de muligheder gør denne saddel speciel. Alle vil kunne tilfredsstilles ud fra behov og ikke mindst pengepung. Disse ting er netop styrken ved fabric Scoop. Der er én, der passer til alle.

 

Sådan har vi testet
Sadlerne er testet på de sydsjællandske landeveje i løbet af forår, og tidlig sommer alene på racer.

 

Stillet til rådighed af: Dorel Sports Group

 

Kort om mærket

Engelsk mærke som er en del af Dorel Sports Group, hvor mærker som Cannondale, GT og Sugoi også tæller med. Mærket laver også styrgreb, styrbånd, flaskeholder og værktøj. De er forholdsvis nye på det danske marked. Men er meget innovativ i deres tilgang for deres produkter og er startet ud med at satse meget på deres sadler.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Billedgalleri

Giro-spillet åbnet for tilmelding
Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet