Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Morten Andersen 12.01.2018 @ 19:00

Vi har haft fingrene i den langærmede ’3.4 Skinfoil Early Winter’ og kørt den igennem vintermøllen og masser af kolde timer på landevejen.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Introduktion

Schweiziske Assos har en efterhånden lang og stolt tradition for at udvikle teknisk cykeltøj.


En af grundstenene i deres filosofi er deres ’Layering system’ hvor de respektive lag nok er forskellige, men alligevel udviklet til at komplimentere hinanden og derved optimere produkterne samlede performance.

 

Mest af alt betyder det, at man kan kombinere sin yderdel med et baselayer, som derved kan forstærke specifikke egenskaber. Derved kan eksempelvis en jakke opnå en meget større alsidighed, da den performer forskelligt alt efter egenskaberne i det inderste lag som benyttes.

Derfor har Assos’ udvalg af baselayers et bestemt formål og benyttelsesområde baseret på årstid og derved ultimativt de vejrmæssige forhold.

 

Fakta:

Farve: Sort/hvid
Størrelser: 0, I, II, III
Vejl. pris:  Kr. 759,-

 

 

Test

Early Winter basislaget er det næst kraftigste af slagsen i Assos’ kollektion og derved gearet til gedigen vinterkørsel under de fleste forhold årstiden kan byde på.

 

Det er sammensat af polypropylene tilsat elastan - altså en teknisk løsning uden uld.


Garnet som er brugt i trøjen har Assos valgt ud fra dets evne til at fjerne sved og fugt fra kroppen, så rytteren kan holdes tør, hvilket er essentielt, når luften er kold.

 

Ude i virkeligheden er det netop havd man får med Assos’ baselayer.


Vi har primært testet produktet under Assos’ egen Mille Evo_7-jakke, som vi også har haft til test.


Early Winter-trøjen er et baselayer, som i sig selv ikke er decideret varmt. Derfor er de første fem minutter ofte lidt kølige, men så snart der kommer kropsvarme i, så er det tydeligt, at trøjen er i sit element og vågner op til dåd.

 

Her holder den fint på det varme luftlag, som opstår mellem hud og stof, så man kører rundt med en fornuftig lun fornemmelse, men ikke overraskende er trøjens største force nok, at den giver fremragende fugtkontrol, hvis man går til den på cyklen.

 

Er man typen, som kører sine vinterture med masser af intensitet for at undgå at være ude i kulden i flere timer, så har man her en ven for livet. Det samme gælder for ture med masser af intervaller, hvor intensiteten er skiftende. Her indstiller denne Skinfoil-model sig fremragende og håndterer overgang fra masser af varme og sved til mere rolig intensitet fremragende.

 

 

Pasform

Et af Assos’ idealer når det drejer sig om baselayers, er at de skal laves uden syninger, der kan genere, når produktet sidder så tæt, med det inderste lag gør. Altså ingenting der kan irritere under vinterjakken, hvilket man hurtigt sætter pris på.

 

Assos kalder deres fit for ’non-restrictive’, hvilket skal dække over, at et baselayer altid skal sidde tæt, men omvendt heller ikke må hindre rytterens bevægelser eller stramme de forkerte steder.

 

Det er lykkes her og man får et tætsiddende lag, som følger kroppens bevægelser behageligt. Det er let at få af og på og man undgår det ultratætte fit, som mange ikke bryder sig om, eller som slet og ret ikke passer alle kropsformer og -størrelser.

 

På oversiden af venstre ærme har Assos indvævet deres karakteristiske mønster, hvilket ser godt ud, men efterlader en række snore på ærmets inderside, som man godt kan bakse lidt med, når trøjen skal på.


Det har ikke noget at sige i forhold til performance, men er et mindre irritationsmoment til tider.

 

 

Høj materialekvalitet

De trofaste Assos-fans hylder ofte producenten for sin høje materialekvalitet og vi må give dem ret.


Det er iøjnefaldende så fine materialer, som denne model er skabt af. Stoffet har den rette ’konsistens’, så man får den lækkerhedsfornemmelse og den kraftighed i stoffet, som man gerne vil have, når man skal ud i koldt vejr.

 

Det strækker i alle retninger uden at blotte sig nogen steder, så man har den samme beskyttelse hele tiden, selv om man bevæger sig. Det er virkelig imponerende håndværk.

 

Konklusion

I vores optik er et godt baselayer essentielt for gode oplevelser på vintercyklen. Måske endda noget af det allervigtigste. Det skal både holde dig varm og tør, hvilket kan være en udfordring.

 

Assos’ tekniske tilgang og deres materialeudvikling skinner igennem med dette produkt, som kan netop dette og som aktivt arbejder med kroppen og forholdene, for at holde rytteren tempereret.

 

Krydret med en pasform, som er så fin, at man nærmest glemmer, at man har det på, så har vi at gøre med et produkt fra øverste hylde, som er perfekt til rytteren, som kører i den danske vinter - og sene efterår og tidlige forår for den sags skyld. Man skal måske benytte et ekstra lag, hvis temperaturen er under frysepunktet, men ellers er det rigeligt med Early Winter Skinfoil under jakken.

 

759,- kr. er en investering, som er godt givet ud, og behandler man det efter kunstens regler, så holder ens investering let i mange sæsoner.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Cykelhandleren bag skærmen
Det kræver ikke længere en stor butik og en masse udgifter til løn for at være cykelhandler. I Odense har cykelentusiast Ulrik Andreassen skiftet sine fysiske cykelbutikker ud med onlinebutikken BikeNordic, der sælger cykeludstyr til billige priser.
Boganmeldelse: Vi Var Unge og Ubekymrede
Laurent Fignon blev kendt som manden, der i 1989 tabte Tour de France med sølle otte sekunder på den berømte sidste etape, enkeltstarten på Champs Élysées. I 2009 udkom bogen på fransk og senere engelsk. Nu er den kommet på dansk oven i købet med forord af Mr. Tour De France, Jørgen Leth. Feltet.dk har haft mulighed for at læse den.
Chris Anker iførte sig Gerlev-trøje
Der var god stemning og flere gange grin i salen under Chris Ankers foredrag på Gerlev Idrætshøjskole lørdag den 13. januar. Det var en hyggelig eftermiddag, planlagt i forbindelse med højskolens helt nye satsning på landevejscykling som hovedfag
Stortest af hjelme – Over 1000,- kroner – Del 4
Feltet.dk har haft en række hjelme til test for at se på hvordan de klarer sig på de forskellige parametre, der gør en hjelm god.
Fem nye bøger på Feltet.dks webshop
Feltet.dk har fået fem nye bøger i webshoppen - og vi holder januarudsalg med 20% rabat. Så slå til nu og gør en god handel!
Vivianis sejr blev hentet på cykel med skivebremser
Quick-Step Floors fik i dag årets første sejr, da Elia Viviani triumferede på tredje etape i Tour Down Under. En sejr, som blev hentet på en cykel med skivebremser.
Test: Knog PWR forlygte + Blinder mini lygtesæt
Nye lygter fra Australske Knog, et lyspunkt i den mørke vintertid. Med nye smarte funktioner.
Seks gode træningsbøger - slå til nu og spar 20%
Skal du i form til den kommende sæson? Så har Feltet.dk et par gode bøger til dig. 
Boganmeldelse: Cykelreparation
En meget fin, dog enkelte steder lidt overfladisk, gennemgang af de fleste vedligehold og reparationsopgaver på cykler. En god bog for folk, som før har haft værktøj i hånden.

Instagram #motionsfeltet

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

ThomasKristensen.com