Markedet for bærbare trackingenheder er eksploderet de seneste år og ansloges i 2016 til at ligge omkring 61 milliarder dollars. Det er slet ikke dårligt for de fleste motionister, da flere studier har peget på, at det i hvert fald på kort sigt har en positiv effekt på motivationen at bruge disse teknologier til at sætte sig selv mål og sammenligne sig med andre.

Det gælder dog hovedsageligt for os dødelige motionister, der kæmper med lidt ekstra kilo på sidebenene og bare gerne vil have det sjovt. For supermotionister og udholdenhedsatleter, som i forvejen er i glimrende form og ikke mangler motivation til at sætte gang i træningen, kan brugen af eksempelvis Strava, Garmin eller andre trackingteknologier få mere alvorlige konsekvenser.

Sportspsykolog Josephine Perry har gennemgået 255 atleter på Strava og interviewet nogle af dem, og hun vurderer, at knap 40 % af cyklisterne er i risiko for at udvikle træningsafhængighed. For triatleterne er tallet helt oppe på 46 %.

"Når de her teknologier tillader atleterne at sammenligne deres data med andres, kan det få nogen til at bekymre sig om, hvad andre tænker, og presse dem til at stille spørgsmålstegn ved dem selv, deres trænere eller træningsplaner," fortæller Josephine Perry ifølge CyclingWeekly.

Hvad er træningsafhængighed?

Når træningsmængden øges, er det i de færreste tilfælde en dårlig ting. Mere motion har som bekendt mange gavnlige effekter for sundheden og det mentale og fysiske velvære. Problemet opstår, når balancen tipper til den forkerte side og bliver til træningsafhængighed, og de negative effekter af for stort fokus på træningen begynder at vise sig.

Træningen bliver den eneste kilde til glæde, det kræver mere og mere for at opnå den effekt, et misset træningspas medfører aggression eller angst, atleten bliver besat af at holde øje med egne og andres træningsdata, og arbejde og familieliv nedprioriteres.

Særligt sidstnævnte, hvor det går ud over atletens “virkelige liv”, vurderes som værende det kritiske punkt, hvor den tidligere gavnlige adfærd overgår til at være overdrevet, skadelig og præget af manglende kontrol. Mange fortsætter også med at træne trods skader eller tydelige personlige konsekvenser for familie- eller arbejdsliv ved træningen.

"Det, der var en øjenåbner ved det her studie, var, at teknologier som Strava eller Garmin pressede nogle atleter til at se bort fra deres mål i det “virkelige liv"," siger Josephine Perry.

"I nogle tilfælde fortalte atleterne, at det havde fået dem til at blive skadede eller brænde ud. Andre stoppede med at nyde deres sport og begyndte at se sig selv som en fiasko."

Netværk i træningsapps

Mange af de nævnte teknologier tilbyder netværk, hvor atleter kan sammenligne data og dele oplevelser med hinanden. Ifølge Perry skaber det et stærkt fællesskab, som kan hjælp på den følelse af ensomhed, nogle atleter føler, særligt løbere, cykelryttere og triatleter, der ofte træner alene. Dog kan det være på bekostning af de nære forhold til familie og venner, blandt andet fordi netværket i sig selv øger træningsbehovet på grund af sammenligningen med ligesindede.

Derudover kan skader og andre årsager til fravær fra træningen meget hurtigt give atleten følelse af at blive isoleret fra træningsfællesskabet, fordi man ikke længere kan dele med de andre. Hvis netværket bliver lige så eller mere betydningsfuldt end netværket i det "virkelige liv", kan det skade atletens selvfølelse og blandt andet få dem til at træne trods skader. Hvis den overdrevne træningsmængde bruges for at dække over stress eller psykisk sygdom, kan fraværet få disse til at træde frem igen.

Det velkendte behov for at dokumentere sin træning behandles også i studiet.

"Jeg ved ikke, hvordan jeg faldt i den fælde, men hvis det ikke er på Strava, er det ikke sket - jeg hader det. Det er mentaliteten. Jeg føler mig stadig nødsaget til at bruge Strava! Det er nærmest et tvangsmæssigt behov at gennemse mine splittider og segment-præstationer og rangere mig selv mod netværket," fortæller Lesley, som var med i studiet.

"Da jeg var skadet, blev jeg ved med at få notifikationer fra Strava om, at den-og-den havde slået min rekord på en række segmenter. Det er en meget brutal påmindelse om utilstrækkelighed!"

Fortæl om dine oplevelser

Træningsafhængighed er ikke kun et fænomen i udlandet eller isoleret til små ultraatletnetværk. Et dansk ph.D-studie af Mia Lichtenstein har vist, at 6 % af motionisterne i fitnesscentre og fodboldklubber er i risikogruppe for at udvikle træningsafhængighed.

Resultaterne fra Josephine Perry skal tages med et lille gran salt. Hun ejer et konsulentfirma, Performance in Mind, hvor hun guider atleter til at yde bedre i deres sport og finde den rette balance mellem træning og resten af livet. Hendes studie er kun udgivet på hendes egen hjemmeside.

Du kan finde hele artiklen kaldet The impact of technology on exercise addiction in ultra-endurance athletes her. Du kan også læse et resumé af artiklen her. Du kan læse mere om træningsafhængighed på Videnscenter om Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Hvis du føler at have mistet kontrollen over træningen, eller at den har haft negative konsekvenser for dit familie- eller arbejdsliv, så kontakt din egen læge og hør, hvordan han/hun kan hjælpe dig.

Har du oplevet, at træningen tager overhånd, at du føler dig udelukket ved skader, eller at du har mistet motivationen på grund af din eller andres overdrevne træning? Så vil vi meget gerne høre om dine oplevelser!