Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Adam Aisen 28.08.2017 @ 09:00

I dag sender verdens største cykelproducent sin nyudviklede aeroracer på markedet - Giant Propel Disc. Den kommer i fire varianter, hvoraf tre fra omkring oktober kan findes i danske butikker. Alle med udgangspunkt i samme features. Tre års udvikling og et par Tour de France sejre er gået forud for lanceringen af modellen, som afløser Propel - og så alligevel ikke. Propel Disc er, siger Giant, hurtigere, selv med skivebremser.

Det handler sommetider mest om, hvad man ikke ser - hvad, der ikke konkret findes.

Det er i mere end én forstand tilfældet med Giant Propel Disc, den model, giganten inden for cykelproduktion, taiwanesiske Giant, i dag sender på markedet. Og som i sidste uge blev præsenteret for alverdens cykelmedier, heriblandt Feltet.dk. Langt ude på landet i Midtfrankrig, i rurale landskaber.

Nok ser man - og findes! - denne nye, toptrimmede aerocykel, som Giant har haft en ambition om skulle være verdens hurtigste landevejscykel med skivebremser - ”a superior product,” som det lyder ved præsentationen. Og man ser skam også de markante elementer ved den, som gør den særlig og i flere tilfælde anderledes fra markedets øvrige aerocykler:

Den bastante og skarpe frempind, det flade styr, den høje og meget slanke form på carbonrørene, forskellen på hjulenes profilhøjde, den integrerede sadelpind. Og så videre.

Studie i aerodynamik
Men hvad man til gengæld ikke ser, er først og fremmest de hundrede - hvis ikke tusinder - af timer anvendt hos og med aerodynamikspecialisten og Giants eksterne samarbejdspartner, Xavier Gergaud. Rent praktisk i dennes specialdesignede vindtunnel med sirligt udviklede testprotokoller, og mere teoretisk med CDF-test og -analyser. Det står for ’Computational Fluid Dynamics’ og er således meget komplekse computerudregninger og -animationer.

Xavier Gergauds virksomhed ’Aero Concept Engineering’ (ACE) holder til ved Circuit de Nevers Magny-Cours, en af Frankrigs mest berømte motorsportsbaner. Xavier har da også i adskillige år har arbejdet med bl.a. Formel 1 og trækker på sin erfaring derfra.

Giant Propel Disc er, mere end antydes det ved først præsentationen og senere ved det eksklusive besøge hos og møde med Xavier og ACE, et studie i aerodynamik. I sin særlige disciplin - en cykel tunet til fart, accelerationer og aggressiv kørsel i fladt og fladere terræn.


Man ser heller ikke på selve cyklen mange centimeter kabel. Heller ikke en naturlig runding på styret midt på, det er fladt hele vejen igennem frempinden. Og så videre.

Giant Propel Disc blev ”født her hos ACE - utalige timer er gået med at bringe den til live,” siges der. Xaviers udstyr og kolossale erfaring sammensatte dens DNA, kunne man tilføje. Xaviers hjerne. Undervejs i processen har man fået input og feedback fra professionelle ryttere, ikke mindst fra Team Sunweb med Tour-etapevinder Michael Matthews i spidsen.








Fotos: Sterling Lorence Photography

Kun med skiver!
Og hvad man slet ikke ser på Giants nye aeroflagskib, hvad der faktisk slet ikke findes, er den samme cykel - blot uden skivebremserne.

Det er faktisk grundfortællingen om den nye Giant Propel Disc. Ikke at den ikke alene ikke findes i en version med traditionelle fælgbremser - men at den er udviklet med skivebremser som et grundvilkår. Propel Disc er ikke, slår Giant teamet gentagent fast ved præsentationen, som Feltet.dk deltog ved, en aerocykel, på hvilken der er tilført, påmonteret skivebremser.

Giant Propel Disc er udviklet og designet alene ud fra det mål: at skabe verdens hurtigste skivebremsecykel. Og også skabt til at være hurtigere end cykler uden skivebremser.

”Vi er gået en anden vej end mange andre. Vi startede med skrivebremserne og byggede derefter resten af cyklen op om det,” lyder det blandt andet fra teamet bag cyklen.

”Vi ville lave en cykel, som rent faktisk - i vindtunnellen, på computeren og på vejen, i den virkelige verden - er hurtigere med skivebremser end uden.”

Giant Propel Disc - varianterne 
Med de visionære ord, lad os koncentrere os om cyklen, der snart vil være at finde i  butikkerne, også de danske - og på vejene. Giant Propel Disc, som, fastslår teamet bag, først og fremmest overgår forgængeren. Det var målet, og den proces har taget tre år.



Modellen kommer i fire varianter, men som det fremgår af specifikationerne ovenfor, vil Giant Propel Disc på det danske marked findes i tre af varianterne:

Advanced SL 0, Advanced Pro og Advanced, alle skabt over samme (carbon)rammedesign, carbonhjul med den specielle profilkombination 42/65mm (for/bag), frempind og aerostyr enhed til at samle og skjule kabler og tubeless-dæk. Alt sammen nyudviklet til denne cykel.

(Den fjerne variant er Advanced SL 1, der kiler sig ind som nummer to i hierarkiet, men denne vil altså ikke indgå i det danske sortiment, har Feltet.dk fået oplyst.)

Alle varianter kan imidlertid, på nær farveforskellene (se billederne nedenfor), for det blotte øje synes ens. Som altid skal man se efter de både synlige og mindre eller mere skjulte forskelle og detaljer.

Til førstnævnte hører naturligvis de monterede geargrupper, alle med hydrauliske skivebremser. To varianter benytter Shimano Di2 elektronisk gear (Dura Ace Di2 samt Ultegra Di2), mens blot Advanced-varianten kommer udstyret med mekanisk gear (Ultegra).

 

En anden meget synlig forskel er sadelpinden, som kun på ’topvarianten’ SL 0 er integreret. Et slags varemærke på Giants topmodeller.

Bevæger vi os mod forskelle, som i mindre grad træder tydeligt frem, omhandler det selvsagt de materialer, som er anvendt. Carbonfibrene til ramme og gaffel er mere eksklusive, jo dyrere varianten er. Det samme gælder aerostyret, hvor stor en del af den særlige frempind, som er af carbon og ikke aluminium og carbonfælgene på hjulene, hvor også nav og eger er af forskellige kvaliteter.

Også sadlen og tubeless-dæk (primært en vægtforskel) kommer i to forskellige kvaliteter og varierer mellem cykelvariant. Hvad dæk (og hjul) angår, skal det bemærkes, at cyklerne kommer sat op med tubeless - ready to go.

To yderligere forskelle mellem de tre varianter er værd at fremhæve. Først og fremmest kommer Propel Advanced SL 0 som den eneste med powermeter kranksæt til at måle watt. Modsat er Propel Advanced, den nederste i hierarkiet, eneste variant uden Giants indbyggede RideSense til via Bluetooth at sende informationer til cykelcomputeren.





What took you so long?
Med disse ligheder og forskelle på måden, de fire varianter er opbygget og udstyret - alle over samme aerokoncept og med et rammedesign, hvor kronrøret og krankboksområdet vanen tro er gjort stærkere og stivere - kan vi afslutningsvis gå mere i dybden med tankerne bag.

”What took you guys so long,” fortælles det ved præsentationen i Frankrig, at Giant teamet bag Propel Disc-modellen i sjov var blevet spurgt om den tre år lange udviklingsproces. Spørgsmålet bliver nu retorisk gentaget - og givet svar på.

”Da vi sendte vores Propel på markedet, satte den en ny standard. Vores målsætning var derfor nu at lancere en model med skivebremser, som var hurtigere, mere aerodynamisk. Samtidig var der sket en kolossal udvikling inden for aerocykler, også hos andre mærker.”

Udfordringerne var i sig selv dermed store, fastslås det, og hertil kom den vel nok største af dem: At det at påføre navnlig bremsekaliberen og -skiven som udgangspunkt går imod målsætning om at skabe mindre af den dårlige luftturbulens. Altså dårligere aerodynamik.

Ud fra dette vilkår så man derfor på, hvad der skulle til, for at cyklen alligevel blev hurtigere og med gode køre- og styreegenskaber. Disse kunne indrammes med tre overskrifter: (1) ’Integrated aero’, (2) ’total control’, og (3) ’unrivaled efficiency’.

Tjek, tjek og - tjek
Giant teamet bekræfter ikke overraskende, at man kan sætte hak ved alle tre punkter; sige tjek, tjek og - tjek. Som følge af feedback samt utallige vindtunnelmålinger og CDF-iterationer.

Disse medvirkede til at specialforme carbonrørene (formen kaldes ’truncated ellipe airfold shape’ i modsætning til det tidligere ’teardrop’), og til at udvikle den meget visuelt imposante frempind-styr enhed, der fuldstændig renser fronten for løse kabler, men stadig gør det muligt ændre på frempindslængden. Test og målinger viste, at den ikke er blev mindre aerodynamisk, end hvis frempind og styr havde været integreret.

Ligeledes fremhæves det, at det nye hjulsystem, den specielle kombination i hjulenes profilhøjde, giver den ønskede balance mellem øget aerodynamik og køreegenskaber.

Resultatet er ifølge Giant således blevet en cykel, der i målinger har vist ”highest stiffness-to-weight of any bike in it’s class”, for nu at citere Giant teamets egne ord. Selvom den ikke er markedets letteste aeroracer, med sine 7,3 kg (Advanced SL 0, str. M) tilmed få gram tungere end sin forgænger, Giant Propel, slår den samtlige sine direkte ’konkurrenter’ på stivhedsskalaen.

Hertil kommer altså, at den også i Giants test og målinger har vist sig markant mere aerodynamisk.

WEEKENDTILBUD: Få GRATIS Valgrens bog
Feltet.dk har endnu et super weekendtilbud. I denne weekend kan du få Michael Valgrens bog GRATIS!
Løbsberetning: Born Fondo 2018
Så har foråret været over os i Danmark i nogle uger. For mange af os har det betydet, at vi kunne komme ud og rulle lidt på vores cykler, og bestemt også for undertegnede. Det er jo meget heldigt, da weekenden stod i bjergcyklingens tegn med både enkeltstart og traditionelt løb på den dejlige klippeø Bornholm.
John Myrup klar til Hærvejsløbet igen - trods udfordringer
I denne weekend køres Hærvejsløbet 2018 igen, og der er lagt op til en folkefest langs Hærvejen i det jyske. 
Chris Anker udgiver ny bog - smugkig i den!
I samarbejde med sin bror, Allan Bo Andresen, har Chris Anker Søren udgivet bogen "Brødre på landevejen".
Fra Hammel til Champs-Élysées: Tag en tur bag cykelsportens asfalterede kulisser
Få et unikt indblik i tilværelsen som professionel cykelrytter med en ny bog fra brødrene Chris Anker Sørensen og Allan bo Andresen. 
Boganmeldelse: USA på tværs
Bogen USA på tværs er en uskøn blanding af amerikansk politik, lidt cykling, lidt rejseskildring og et skvæt Lars Toft Rasmussen. Bogen efterlader én med en rodet læseoplevelse.
Vind en VIP dag til Tour de France med Team Sunweb
Vild konkurrence! Vind en VIP dag til Tour de France med fly, hotelovernatning og middag.
Stortest: Summer Kits – Push Hard
Veludført og veldesignet kit med udtalte aerodynamiske reference fra spændende italiensk brand, som er nyt på danske breddegrader.
Boganmeldelse: Cykelreparation
En meget fin, dog enkelte steder lidt overfladisk, gennemgang af de fleste vedligehold og reparationsopgaver på cykler. En god bog for folk, som før har haft værktøj i hånden.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

ThomasKristensen.com