02.03.2016 @ 16:30

Der bliver gjort meget for cyklisterne i disse år og særligt for at gøre det nemmere at være motionist. I skovene er der opståede talrige dedikerede MTB-ruter, og DGI, DCU og Naturstyrelsen er nu gået sammen om en række nye skilte, som skal gøre det lettere at finde netop det, man ønsker.

Når man triller rundt på sin MTB i skoven, kan det nogle gange været svært at finde ud af, hvad de forskellige skilte, der er at finde, betyder. Nu har DGI, DCU og Naturstyrelsen derfor sat sig sammen og udstukket nye skilte og retningslinjer for, hvordan de skal bruges, så praksis for skiltning forhåbentlig bliver ens på tværs af Danmark.

 

Der er skiltning for sporenes sværhedsgrader, hvorvidt det er tilladt at køre MTB på stien og andre ting, man skal være opmærksom på. Således bliver det også mere sikkert at være ny på MTB'en, da der er mindre risiko for, at man forvilder sig ind på et risikofyldt spor, hvor man teknisk ikke kan bunde.

 

Beskrivelse af MTB-skiltning

På billedet længere oppe kan du se alle de nye MTB-skilte. Herunder følger den officielle forklaring af hvert enkelt skilt.

 

Grøn pil

Meget let rute for alle på MTB. Grusveje og brede grusstier. Relativ flad med moderate stigninger.

 

Blå pil

Let rute til MTB-ryttere med grundlæggende færdigheder. Grusveje og singletracks. Moderate stigninger, men kan omfatte korte stejle strækninger. Belægningen kan være løs, mudret, ujævn med mindre rødder og sten. 

 

Rød pil

Middel rute til de øvede MTB-ryttere. Udfordrende op- og nedkørsler. Forvent drops, huller, større rødder og sten, snævre passager og singletracks. Alle forhindringer kan køres med fuld jordkontakt ved lav hastighed. 

 

Sort pil

Svær rute til MTB-eksperterne. Stejle og meget udfordrende op- og nedkørsler. Forvent større drops, hop, huller, rødder og sten med intense passager og singletracks. Ikke alle forhindringer kan køres med fuld jordkontakt. 

 

Orange pil

Ekstrem rute til specialiserede discipliner. Oftest en stejl downhill bane med store konstruerede forhindringer og hop m.m. Kræver særlig downhill- eller freeridecykel og benyttelse af sikkerhedsudstyr eksempelvis fullface-hjelm, rygskjold, halskrave, knæbeskyttere, handsker og briller.

 

Blå baggrund

Nogle steder vil baggrundsfarven på skiltene være blå i stedet for grøn. (Der findes ingen forklaring på hvorfor, red.)

 

MTB-rytter

Skilten med piktogrammet af en MTB-rytter betyder bare, at det er tilladt at køre MTB her.

 

MTB-rytter med rød streg over

Her er det til gengæld ikke tilladt at køre MTB.

 

Udråbstegn

Giv agt! Skiltet er en forvarsel om, at der kommer en passage, hvor du af den ene eller anden grund skal være særligt opmærksom.

 

Vejkryds

Advarer mod tværgående sti eller vej, hvor der kan komme andre mennesker.

 

Tal (fx 12)

Orienteringspunkt, der med reference til kortet over området viser, hvor du er.

 

Tekst (fx Verdens Ende)

Navnet på sporet.

 

Pil og tekst

Sværhedsgrad og spornavn.

 

10 spir

Ruten er et af Naturstyrelsen ti udvalgte områder, hvor du finder noget af det bedste danske MTB-terræn. Læs mere om Naturstyrelsens 10 spir her.

 

 

Hvad synes ud om de nye MTB-skilte? Mangler der skilte på det spor, du bruger til daglig? Deltag i debatten herunder.

Test: Trek Madone Gen. 8 SLR 9 AXS – Den ultimative aerocykel?
En af sæsonens mest omtalte cykler er næsten et perfekt blend mellem fart og vægt, hvilket giver rytteren optimale betingelser for at præstere. Uanset om man er en af de hurtigste ryttere i verden eller en almindelig motionist.
Udlev cykeldrømmen for et overkommeligt beløb
Det måtte jo komme på et tidspunkt - leasing af cykler - og dét koncept har man taget til sig og udviklet på i den silkeborgbaserede koncern Unico. 
Konkurrence: Vind en letvægts-børnecykel fra woom
Vind en børnecykel med Motionsfeltet.dk. 
EM-oversigt: Resultaterne og medaljetabel
Få her det store overblik over EM i cyklecross 2024.
Produktfokus: Favero Assioma Pro MX-2 og Assioma Duo watt-pedaler
Anders Lund har fået nyt job
Tidligere rytter og landstræner Anders Lund har nu fremtiden på plads. 
Bjarne Riis forudser stor dansk succes i Touren
Bjarne Riis forventer dansk Tour-succes næste sommer. 
Her er Tour de France-ruten 2025
Ruten til næste års Tour de France er netop blevet offentliggjort i Paris.
”Vingegaard-effekten” er stadig større trods fænomenalt hjemmebane-VM, mener træner
VM på hjemmebane i Ballerup Super Arena blev en enorm succes, og opbakningen var enorm fra de danske fans. Alligevel tror den tidligere rytter Jimmi Madsen, at en vis Tour de France-vinder appellerer mere til fremtidens ryttere.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet