23.07.2015 @ 12:57

Ikke bare et cykelløb men en hel cykelfest, der varer hele ugen op til løbet.

Et af Europas største cykelløb bliver hvert år afholdt i Corvara i nærheden af Bolzano. Løbet ligger altid lige omkring den 1. juli. Løbet, der er meget efterspurgt, har et maksimalt deltager antal på 9.000. Hele ugen op til løbet, er der optakt i området. Der startes med planlagte cykelture i området, med en af områdets gamle cykelkoryfæer. Men i år startede festen allerede weekenden før, hvor MTB-løbet Sela Ronda Hero blev kørt. Dette løb var i år også WM i MTB-Marathon.

 

 

Jeg ankom til Corvara om torsdagen, hvor vi blev modtaget af folk fra Castelli, der stod bag årets tøjkollektion til løbet. Vi skulle så fredag og lørdag kører et par træningsture sammen med folkene fra Castelli. I den forbindelse havde Castelli velvilligt stillet et sæt tøj til rådighed, som vi kunne anvende under træningen. Jeg havde æren af at prøve deres Free Aero bukser og Volata trøje, der sad virkeligt perfekt. På de to dages træning i bjergene oplevede jeg overhovedet ingen problemer med tøjet, hvilket man ellers ofte kommer ud for, når man virkelig skal træde igennem i de høje bjerge

 

Chefen for RAI (det Italienske tv) sammenlignede løbet med New York maraton, der nok er verdens mest velansete maraton løb. Han udtalte om lørdagen, at når han kom til Corvara for at dække løbet, oplevede han den samme stemning og følelse, som dengang han var til New York Marathon. Løbet bliver hvert år transmitteret direkte på RAI. I år var det med Stefano Garzelli (tidligere vinder af Giroen) som ekspertkommentator.

 

Hvert år har man, fra løbsledelsens side, valgt at have et tema for løbet. Hvor mange der egentligt ligger mærke til dette tema, skal jeg lade være usagt, men min kollega, Matthew Pioro fra Canadian Cycling Magazine, undrede sig over hvorfor løbet har et tema, der i år var tilgivelse. Han skulle ned og køre et cykelløb - han er sådan set ligeglad med, om løbet har et tema for et eller andet.

 

Selve løbet blev kørt søndag den 5. juli 2015 med start kl. 6.30. Vi havde fået at vide, at vi skulle være i vores respektive startbokse senest 15 minutter før start og vejen ned til startområdet fra Corvara ville blive lukket kl. 6.10. Ca. kl. 6.00 stod jeg parat i startboks 1, hvor jeg havde været så heldig, at få lov til at starte. Dette betød, at jeg i år kom af sted fra start, med det samme startskuddet lød, i modsætning til de foregående år hvor, jeg er startet langt tilbage i rækkerne.

 

Op af den første stigning forbi Corvara og op til Passo Campolongo, blev der virkeligt kørt stærkt i den første gruppe. Et tempo som jeg ikke helt kunne følge, da stigningen virkeligt begyndte på vej ud af Corvara. Nu begyndte jeg, at blive overhalet, af de hurtigste fra de højere startgrupper. Det var en ren fornøjelse, at køre op af bjerget uden at skulle bremse for forankørende. Ved at starte så langt fremme i feltet, fik man mere eller mindre fri bane hele vejen.

 

 

Fra Passo Campolongo, er der en kort nedkørsel, inden det med samme begynder at gå op ad i mod Passo Pordoi. Op af Pordoi gik det i det sædvanlige fornuftige tempo, hvor jeg stadigvæk blev overhalet, af nogle af de hurtigere ryttere fra de højere startgrupper. Fra toppen af Pordoi, hvor der står et monument, med en inskription over alle de vindere der har været på bjerget i Giroen, går det igen nedad i 6 kilometer. Herefter begynder opstigningen til Passo Sella med det samme.

 

En af de gode ting ved dette løb, er at man ikke skal vælge hvilken distance man ønsker, at køre før løbet er i gang. Man kan simpelthen vælge under løbet, om man har ben til at køre den klassiske, den mellemste eller den lange. Jeg havde inden løbet overvejet, hvorvidt jeg igen i år, skulle begive mig ud på den lange distance. Da Sella stigning ikke er så lang, men ret stejl, ville jeg afgøre hvilken distance, jeg skulle køre i forhold til, hvordan mine ben føltes på vej op ad Sella. Jeg synes, det gik fantastisk op ad Sella, så jeg besluttede mig for endnu engang, at tage hele turen rundt over Passo Giau.

 

Fra toppen af Sella, der flere gange har været Cima Coppi i Giroen, gik det igen nedad inden vi med det samme starter opstigningen til Passo Gardena. Passo Gardena stigningen er den letteste, på selve Sella Rondaen (den klassiske distance) og er delt i to, med et lille fladt mellemstykke. Cirka midtvejs på den første halvdel af stigningen, er der et depot, som ligger sammen med en restaurant, hvor de tilbyder diverse smagsprøver på deres oste, kager og kød.

 

Fra toppen af Gardena kommer der en lang nedkørsel ned til målet i Corvara. Her har man for føste gang mulighed for, at køre i mål såfremt man kun ønsker, at køre den klassiske distance. Men jeg fortsatte ud på den lange distance, ved at passere målet og endnu engang at bestige Campolongo. Efter nedkørslen fra Campolongo til Arraba, svinger man denne gang til venstre i stedet for at køre op ad Pordoi og fortsætter med at køre ned af i et godt stykke tid. På dette stykke plejer man, at samle sig i nogle små grupper, der følges ad det næste stykke vej, som er lettere kuperet. Efter at være cirka halvvejs, begynder opstigningen til Passo Falzarago. Cirka 1 kilometer inde på stigningen, får man igen muligheden for at vælge distance. Enten fortsætter man, op til Falzarego og tager den mellemste distance, eller man svinger til højre og starter på en ny nedkørsel.

 

 

Efter et pænt stykke nedad, går det igen op ad det lille bjerg Belvedere Di Colle Santa Lucia. Kort før toppen kommer der et fint depot, hvor jeg valgte, at køre ind og få det sidste energi inden opstigningen til Passo Giau. Efter toppen kommer der en kort nedkørsel, der ender i en højrekurve, som man i slutningen af skal svinge skarpt til venstre ind på stigningen op til Passo Giau. Det betyder at man er helt nede i fart når man begynder på opkørslen.

 

Passo Giau er ikke blevet bedre. Den er og bliver både en oplevelse og en forfærdelig opstigning med 9,3 % i gennemsnit over ca. 10 km. Man prøver hurtigt, at finde ind i et tråd, der passer en, men alligevel føles det, som om benene ikke vil træde rigtigt igennem op af denne stigning. Der kommer nogle små flade stykker, hvor man via flere broer passerer den bjergbæk, der løber ned langs med vejen. Udover stejlheden blev jeg, på denne dag, også ramt af en ulidelig varme, der var med til at gøre turen op endnu hårdere.

 

På toppen af Giau ligger der, et fint depot, hvor man kan få genopfyldt energien inden man starter på nedkørslen, der fører en ned til foden af Falzarago/Valparolo. Den i, forhold til de øvrige stigninger, rimelig nem og ikke så stejl. Men med de udfordringer, man på nuværende tidspunkt har været igennem, føles stigningen alligevel forholdsvis hård. Jeg begyndte, at få så ondt i en tå på venstre fod, at jeg havde svært ved ,at stå op i pedalerne. Dette var sådan set ikke et problem set i forhold til denne stigning, men gav mig en dårlig følelse i forhold til den lille stigning Mür de Giat (Kattebakken).

 

 

Fra toppen af Valparolo er der en lang nedkørsel, som ender i startbyen La Villa. Herfra går det opad indtil målet i Corvara. Men i La Villa havde man i 2014 fundet, den lille bakke Mür de Giat, som er en meget kort stejl stigning med højeste stigningsprocent omkring 19. Arrangørerne har fået den ”glimrende” idé, at oprette en fanzone på toppen af stigningen. Det betyder, at der står en masse tilskuere og hepper en op af bakken. Dette får en til at gennemføre, da det vil være for pinligt at trække op, forbi alle tilskuerne. Min tå holdte til, at jeg kom op at stå i pedalerne. Jeg tror, det var de hujende tilskuere, der overdøvede smerten.

 

 

Herfra var det bare, at køre de sidste 5 km til mål og modtage en velfortjent medalje, for at have gennemført endnu en udgave af Maraton dles Dolomites. I startpakken havde vi fået et antal billetter til mad, drikkevarer og dessert, som var rigtig tiltrængt efter turen.

 

Et rigtig godt og virkeligt velorganiseret cykelløb, hvor der bare er styr på alle detaljerne. Da jeg første gang kørte løbet i 2008 var vi 4 danskere på startlisten. I år var vi 110. Så man må sige, at løbet med rette, er ved at have opnået en vis popularitet i Danmark.

 

Har du fået lyst til at køre løbet i 2016 udgaven, kan du, fra slutningen af oktober til starten af november, forhåndstilmelde dig til lodtrækningen, om de 9.000 startnumre. I 2015 var der over 31.000, der havde tilmeldt sig lodtrækningen. Du kan læse mere om løbet og lodtrækningen på www.maratona.it.

Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.
Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Følg Amstel Gold Race på Feltet.dk's app
Følg Mattias Skjelmose, Andreas Kron, Alexander Kamp og Mathieu van der Poel i Amstel Gold Race.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Seneste indlæg i debatten

Det meste af cykelverdenen er stadig i fuld gang med klassikersæsonen, men for mange andre intensiveres opbygningen frem mod Giro d’Italia. For nogle sker det i WorldTour-løbet Presidential Tour of Türkiye, der efter en omtumlet tilværelse som både WorldTour- og oktoberløb nu er tilbage i sin vante rolle som 2.Pro-løb i april med et felt bestående af en blanding af store og mindre hold, hvoraf nogle udnytter det gode vejr og velarrangerede format som en alternativ vej frem mod årets første grand tour. Det gælder som altid særligt for sprinterne, der altid kan se frem til lidt af en sprinterfestival, mens det som altid primært er lidt mindre etablerede navne, der får chancen for at slås om klassementet, der også i år synes at blive en sag for klatrerne. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/optakt_presidential_tour_of_trkiye_2024/Den 25-årige Lotto Dstny-rytter er tilbage på cyklen for første gang efter sit styrt i Vuelta a Murcia for over to måneder siden. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/lotto_dstny-rytter_tilbage_paa_cyklen_for_foerste_gang_efter_laarbensbrud/Den danske Alpecin Deceuninck-rytter er udtaget til at køre årets udgave af Liège-Bastogne-Liège, som køres på søndag. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/soeren_kragh_udtaget_til_lige-bastogne-lige/Den 24-årige Soudal Quick-Step-rytter forventer at være klar til at genoptage træningen efter weekenden.  Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/evenepoel_giver_opdatering_paa_skader_touren_er_ikke_i_fare/

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet