Klokken 4.00 fredag morgen blev bilen pakket og morgenkaffen drukket, Forud lå små 1650 kilometer. Små 17 timer senere landede vi ved Hotel Imperiale Cesenatico. Hotel mutter havde hentet starnummer, chip og goodiebag til os - god service. Vi pakkede ud, samlede cykler og fik en ret sen aftensmad og faldt derefter hurtigt i søvn. Vi var på plads og klar til en rolig lørdag før løbsdagen søndag.
 

Udsigten fra hotellet til de ni "knolde".

Kaffe stop

Lørdag klokken 7.00 ringede vækkeuret - Recon day (Ud og se på ruten)! Efter et godt morgenbord på hotellet røg vi i cykeltøjet. Desværre var det henover natten blevet til let regnvejr, hvilket lagde en lille dæmper på forventningerne til det store antal kilometer på lørdagens rute gennemsyn.

Vi valgte at tjekke opløbsstrækningen og startområdet, hvorefter vi kørte baglæns ud og op ad den sidste stigning for at give den gas hjem over. 65 hygge kilometer blev det til og et godt kaffestop.

Kaffe med "bomber"

Toppen af sidste stigning

Cyklerne var blevet snavsede, og hotellet havde selvfølgelig vaskeplads til cyklerne. Vikingerne fik et godt bad, og eftermiddagen gik med styling af cyklerne, dækskifte og hvad der ellers kunne optimeres. Klokken 19.30 var der endelig noget aftensmad, og så var vi klar til en tidlig nattesøvn. Hotel mutter havde heldigvis fået bemærket, at der var morgenmad allerede fra klokken 4.00 på Race day. Starten var nemlig allerede klokken 6.00! 

Vi aftalte derfor at stå op klokken 4.00 for at få morgenmad og blive klar til at trille de tre kilometer hen til starten klokklen cirka klokken 5.30.

Klokken 4.00 ringede begge vækkeure derfor, og selvom nattesøvnen havde budt på diverse afbrydelser, så stod vi begge op nogenlunde friske og begyndte at gøre os klar. Der var helt sikkert en, som var rigtig meget træt dagen før, for der var ikke gået 30 sekunder fra lyset blev slukket, før der lød en salig brummen. Selvom det var den første rigtige mandsprøve med en Gran Fondo i udlandet, var der åbenbart ingen bekymring. Selvsikkerheden var i top hos begge ryttere.

Vi kom afsted i ordentlig tid og var i startområdet 15 minutter før start, så der var tid nok til de sidste ”tissen-af” ritualer. Vi var spændte sammen med de godt 12.000 andre ryttere, som skulle lukkes af sted i 2000 mandsgrupper med fem minutters mellemrum. Første gruppe startede fra klokken 6.00, og så ellers derud af. Der var masser af musik, røg og fyrværkeri - det var stort! Og så var der perfekt cykelvejr - ingen vind, let skyet og tørt!

Startområdet - 12.000 deltagere!

Starten for vores gruppe gik klokken 6.15, og der var mange ryttere på vejen. De første 25 kilometer var ganske vist flade frem til den 1. opkørsel, men allerede efter to kilometer blev der kørt +40 km/t - fedt vi var i gang...

Lige inden første opkørsel begyndte vi at overhale folk fra tidligere startgrupper. Ved den første lettere stigning kunne man se, at der blev lidt trængsel opad, men det gik alligevel okay. Vi blev lidt overraskede over at se flere 60 kg’s solbrune Italienere med nybarberede og olierede ben, allerede her begyndte at ryge 'baglæns' nedad i feltet, det gav god moral - Ja, der var selvfølgelig også nogen hurtigere, men det snakker vi ikke mere om!

De næste seks timer gik det op og ned hele tiden. Vi synes, at italienerne er noget forsigtige i deres rutebeskrivelse, når de skriver stigningerne med 4-7% i snit. Det passer sikkert, men da hver enkelt opkørsel samtidig har 1-2 nedadgående passager trækker det jo snittet pænt ned. Garmin cykelcomputeren viste flere steder lange strækninger med 10-13%. På eksempelvis "knolden" Barbotto var der fire kilometer med 14% i snit og steder der nappede med 19% - av av.

På nedkørslen fra det tredje bjerg blev Team Motionsfeltet.dks rytter Allan Sørensen desværre revet ned af en overmodig italiener, som kom udenfor asfalten rundt i et 90 graders sving, og 'lige' ville smide cyklen op igen. Det gik selvfølgelig galt, så han væltede ind over asfalten og rev tre andre ryttere med ned, og her var Team Motionsfeltet.dk desværre repræsenteret. Farten var reduceret kraftigt rundt i svinget, så der skete ingen materiel skade. Udbyttet blev heldigvis "kun" et gedigent trælår.

Fantastisk forhold og sikkerhed

Sikkerheden var generelt helt i top under hele løbet. Vi har aldrig oplevet så mange flagfolk på en så stor rute. Vi er herhjemme ofte oplever, at der mangler lidt flagfolk hist og pist, så var der her op til tre personer med flag og fløjter, flere ambulancer flyttede sig rundt på ruten, som dagen skred frem samt samaritterne på scootere (to på hver). Jo sikkerheder var helt i top. Asfalten var lidt som herhjemme, nogle strækninger med nyt asfalt, en del med lidt flere med huller og lidt med meget dårligt underlag.

På toppen af alle bjerge var der bare en kæmpe FEST. Man kunne høre høj musik flere kilometer fra toppen, og folk heppede os op over med højtaleranlæg og med horn. Det var så fedt. Der gav helt klart et ekstra tråd i pedalerne, selvom benene og hovedet sagde, at der var udsolgt på alle hylder. 

Længere nede var der også tilskuere, der heppede. Nogen havde godter med til os i form af frugt, vand og sågar brød med salami. De lokale har en festdag ud af løbet. Vildt at prøve at være stjerner for en dag.

Depoterne var der mange af, og de var velassorterede med frugt, cola, kage, mad og væsker. Alt hvad man kunne ønske sig - og bananerne var IKKE grønne - de var gode!

Selve ruten

Ruten, udover at den er lang og hård, er i et fantastisk flot i område; grønt, frodigt med skov og diverse landbrugsdrift - og selvfølgelig bjergene.

205 km - 3900 højdemeter - op og ned hele dagen! Pyyyhhh. 

Løbet er delt i to ruter en kort på 130 kilometer og den vi kørte på 205 kilometer. Sjovt nok er der flest, der kører den korte. Cirka fordelt 60/40. Der er alt, hvad vi rejser til Sydeuropa efter som danskere - maser af op- og nedkørsler, serpentinersving, høj fart, bratte opbremsninger, og vi så heldigvis ikke nogen voldsomme styrt. Af de godt 12.000, der stillede til start, udgik cirka 2.000 - nogen gav op eller blev fanget af ”lukkeloven”, som var to steder på ruten, der blev fulgt op af fejeblad.

Toppen af Colli

Opløb og målområde var næsten en Grand Tour værdig. Masser af folk musik og hujjen. Afslutningen var på de to sidste kilometer helt afspærret for publikum.

Mål - Wicki knytter næven

Podiet og vinderen

Samba

Vi kom begge i mål i den bedre 1/4 af feltet! Sidste mand over stregen blev fejret klokken 20:00 efter - cirka 14 timer på rammen!

Allan Sørensen kom igennem på 7½ time og "Wicki" på 8½ time. Vi er begge enige om, at vi gerne kører løbet igen. Det kunne være sjovt, når vi nu ved, hvad det indeholder. Det har været et par fantastiske dage i Italien. Vi håber, at mange flere danskere prøver løbet Nova Colli Cesenatico, så vi ses i 2018.

Kjeld "Wicki" Wichmann / Allan Sørensen - Team Motionsfeltet.dk. 

-----

Læs mere om Team Motionsfeltet.dk - og bliv gratis medlem på www.motionsfeltet.dk/holdet