Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Jørn Plet, Team Motionsfeltet.dk 05.07.2017 @ 11:22

Team Motionsfeltet.dks Jørn Plet deltog i Hærvejsløbet 2017, og han har forfattet en løbsberetning om løbet, hvor han fortæller om sin oplevelse.

Fra Team Motionsfeltet.dk var vi igen i år et par håndfulde, der fik startnummer sponseret af teamet. Vi kunne vælge vælge mellem distancerne 270 kilometer, 160 kilometer og 55 kilometer på racercykel, samt 165 kilometer, 110 kilometer, 60 kilometer og 35 kilometer på mountainbike. Det er femte gang, at løbet arrangeres, og i år var der mere end 5000 ryttere til start. Det gør det til Danmarks største motionsløb - og en fed oplevelse.

 

Ved start i Flensburg

Vi var en god håndfuld, der meldte os til ”den lange”, hvilket vil sige 270 kilometer fra Flensburg til målbyen Viborg. Dagen før løbet blev bilen pakket, og på dagen ringede vækkeuret klokken 03.15. Jeg skulle køre fra Sydfyn til Vejle for at køre resten af vejen sammen med et par holdkammerater. Vi var i Flensburg cirka klokken syv. Her fik vi udleveret vores startnumre, lidt gel og en ”ass saver” med videre. Herefter var vi klar til start klokken 07.35. Starterne gik alle mellem klokken 7.00 og 9.00 fra Flensburg. Ens forventede gennemsnitshastighed og hvornår, man er tilmeldt, afgør i fællesskab, hvilken starttid man får.

 

Starten gik rimeligt stille og roligt. Det er et løb, hvor arrangørerne plæderer for, at det drejer sig om at følges ad, have en kanon oplevelse og nyde de gode depoter. Det er der i sandhed mulighed for. I forhold til de fleste andre motionsløb, så var ”ræser-røvene” i klart mindretal. De fleste var tydeligvis mødt op uden at prioritere sluttiden højest, men derimod for dels at have en god og hyggelig oplevelse og dels (nok for rigtigt mange) at teste sig selv af og have som mål at gennemføre. Med moderat hastighed sidder man nemt mere end 10-12 timer i sadlen plus depoter. Jeg gætter på, at langt de fleste af deltagerne sætter længderekord sådan en dag. Derfor er det med ærefrygt og økonomisering af kræfterne, man starter ud.

 

Føromtalte ass saver fik vi god anvendelse af fra start. Det regnede moderat den første times tid eller to. Senere kom der et par spredte byger. Det, der dog gjorde løbet hårdt, var ikke regnen, men vestenvinden. Der var en vind på cirka 10 m/s fra vest, så der var lange stræk med enten sidevind eller vind ind skråt forfra.

 

image
  Undervejs - hvor vi venter på hinanden.

 

Sammenhold var nøgleordet

Vi så rigtigt mange punkteringer undervejs i løbet. Det ”smukke” var, at det ikke var en enkelt eller to, der stod og baksede ved den defekte cykel. Det var altid hele hold på måske fem, ti eller flere, der stod samlet. Et udtryk for, at man havde taget løbets koncept til sig og kørte som et socialt hold, der ventede på hinanden. Jeg selv blev - som den eneste i mit team - ramt af punkteringer (hele to af slagsen), og jeg var rigtig glad for, at mine holdkammerater ventede og hjalp begge gange, så jeg ikke blev ladt alene med mere end 200 kilometer igen, hvilket resterede ved første punktering.

 

Vi kom alle godt i mål og holdt sammen det meste af vejen. Tiden blev stoppet, inden vi rullede ind i selve Viborg. Herefter var der en kilometerlang rød løber gennem byen, som man skulle cykle på til slutområdet. Her var der mulighed for at købe øl/vand, pølser med videre, ligesom man gratis kunne få vand, energidrik, frugt med videre. Der var ligeledes store telte at lune sig i. Byen havde gjort sig stor umage for at tage godt imod os cykelryttere.

 

image

Billeder fra målområdet (desværre ingen team-billeder fra mål).

 

Faktuelt om løbet

Ruteafmærkninger: Kanon.
 

Hjælpere på ruten til at guide: Kanon - kanon. Nogle gange ude på Lars Ty….marker, stod der to politibiler og betjente, der stoppede tværgående trafik - klasse!

 

Depoter: Ubeskrivelige. Vi var selv inde på nogle af dem blandt andet i Vejen for at få varm mad, og i Nr. Snede efter cirka 208 kilometer. Der var simpelthen ALT i disse store depoter, og så var der i alt syv depoter på den længste distance.

 

Var der ”tidsler”? Kun i småtingsafdelingen. Der var et par grimme brostensstykker (store runde sten), men det er jo Hærvejsløbet. Mit eneste egentlige ønske til arrangørerne næste år er, at der bliver opsat nogle tissebokse ved startområdet.

 

I 2018 udvider arrangørerne, så der bliver fire distancer på racercykel og fire distancer på mountainbike.
Hærvejsløbet er et løb, man skal prøve mindst én gang i sit liv.

 

Tak til DGI og Team Motionsfeltet.dk for en god oplevelse.


DU KAN BLIVE GRATIS MEDLEM AF TEAM MOTIONSFELTET.DK. TILMELD DIG HER

Weekendtilbud: Spørge Jørgen - Køb 1 og få 2 bøger!
Det er tid til weekendtilbud, som i denne weekend er bøgerne: 'Spørge Jørgen'. Køb 'Spørge Jørgen 2' og få GRATIS 'Spørge Jørgen' med. 
WEEKENDTILBUD: Smart lygte til Garmin-holder
Det er tid til weekendtilbud, som er en smart cykellygte. Dette tilbud er lavet i samarbejde med Vendelbo Cykler i Nordjylland. 
Dansk landstræner optimistisk - trods nye uheld
Det danske MTB-landshold er i øjeblikket i USA, hvor de kæmper for at hente UCI-point til Danmark. I weekenden deltager landsholdet i US Cup. 
Test: Ekoi Strada Cristal landevejssko
Franske Ekoi lancerer ny sko kollektion til landevejsfolket. Det er en sko der skiller sig ud med sin flotte finish.
Produktnyt: Biomaxa Bio Lubricant
Så er der nyt fra Down Under et banebrydende smøremiddel til din cykelkæde.
Løbsberetning: En forårsdag i Hell-singør 2018
Søndag den 8. april 2018 skulle årets første løb køres: En forårsdag i Hell-singør. 
GOOD VIBES ONLY: Virtuel vintertræning - slip dit indre legebarn fri
I forbindelse med mit medlemskab på Team Motionsfeltet.dk har jeg fået en invitation til at skrive om mit liv og mine erfaringer med motionscykling her på Motionsfeltet.dk. Jeg er ikke journalist, og jeg er ikke licensrytter eller noget der ligner…
Danmarks Højeste motionscykelløb køres for 36. gang i Skanderborg
Klassikeren i Skanderborg køres i år for 36. gang, og med deltagerfremgang de foregående år, håber man naturligvis på, at interessen for motionscykelløb på landevej fortsætter. En af ejerne bag løbets hovedsponsor Astral-Biking, Rolf Sørensen, mener ikke, at kurven er knækket endnu, men at cykling er blevet den nye folkesport i Danmark.
Test: Canyon Ultimate AL SLX 8,0 AERO
Canyon har lavet en rigtig fin cykel til prisen. Rigtig fine køreegenskaber og et fantastisk hjulsæt fra Reynolds.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

ThomasKristensen.com