Hvert år er der tusindvis af cyklister, der kommer til skade i Danmark. Selvom de fleste ulykker er uskadelige, er der fortsat mange ofre, der får hoved- og nakkeskader eller mister livet.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik sker 90 procent af alvorlige cykelulykker i byen, mens cykelulykker med død til følge fordeles på 62 procent i byen og 38 procent på landet. Denne fordeling skyldes særligt, at en del af cykelulykkerne i byen er eneulykker eller ulykker med lav fart, mens uheldene på landet ofte sker i samstød med bilister og i høj fart.

Netop eneulykkerne er faktisk den største gruppe af ulykker, som rammer cyklister. I de fleste ulykker er cyklisten nemlig helt alene, når uheldet rammer. Mange af disse ulykker skyldes, at cyklisten er påvirket af alkohol, overser huller, vejarbejde, genstande eller en glat vejbane eller har defekt udstyr på cyklen. Bagage såsom tasker og poser, der kommer ind i hjulet, er også medvirkende til at skabe styrt.

Særligt mændene kommer til skade på cyklen. Mændene kører mere på landevejen, hvor de alvorlige ulykker sker, og syv ud af ti dræbte cyklister er mænd. På 10 millioner kørte kilometer vil 1,59 mænd komme alvorligt til skade eller omkomme på cyklen, mens tallet er 1,31 for kvinder ifølge Danmarks Tekniske Universitet.

Stadig mange ulykker med biler

Der sker fortsat mange ulykker, hvor andre trafikanter er involverede. Ifølge Vejdirektoratets ulykkesstatistik, skete der fra 2009 til 2013 365 alvorlige ulykker, hvor en bil kørte ind i en cyklist bagfra. 290 ulykker skete, når en bil kørte til venstre i et kryds ind foran en modkørende cyklist. 211 ulykker skyldtes, at en bilist er svinget til højre ind foran cyklistens bane.

Illustration: Rådet for Sikker Trafik

Mange af disse ulykker sker også, fordi cyklisten kører en velkendt rute og ikke forventer, at der kommer biler. 40 procent af alle cykelulykker sker i vejkryds uden lyssignal, hvor en cyklist ikke overholder sin vigepligt, eller en bilist overser en cyklist. Det gælder derfor om altid at være opmærksom, når man bevæger sig i trafikken, også selvom man er vant til at køre ruten uden forhindringer.

Højresvingsulykker er et kapitel for sig. Der har været en række kampagner de sidste år om netop højresvingsulykker, og der er gjort flere nye tiltag såsom cykelbokse.

Ulykker, der involverer højresvingende lastbiler og cyklister, er altid voldsomme, men antallet af ulykker er faldet fra omkring 40 om året til fem om året, og antallet af dræbte er faldet fra ti til to om året siden 2005, fordi både cyklister og lastbilchauffører er mere opmærksomme på den potentielt farlige situation.

På med hjelmen

Den bedste måde, man som cyklist kan forsvare sig selv i tilfælde af uheld, er med cykelhjelmen. Hjelmen skal sidde behageligt og vandret på hovedet, og den må ikke ryge om bagved, så panden er fri. Remmene skal sidde tæt til hovedet, så hjelmen sidder godt fast, men uden at det bliver ubehageligt.

Husk også at vælge en hjelm, der er sikkerhedsgodkendt med et CE-mærke påskrevet EN 1078 - så kan du være sikker på, at den lever op til de europæiske standarder. Ski- og skaterhjelme er også godkendt som almindelige cykelhjelme. Skulle det ske, at hjelmen får et kraftigt slag, så sørg for at få den udskiftet hurtigst muligt.

Det er ikke overraskende børnene, der bruger cykelhjelmen mest. 80 procent af alle børn under 11 år bruger cykelhjelmen, men taler falder til 43, når aldersgruppen hedder 11-15 år. Den gruppe, der bruger hjelmen mindst, er de 16-25-årige, hvor kun 17 procent bruger hjelm. Knap tre ud af ti cyklister over 25 år tager hjelmen på hovedet, når de triller af sted.

Der er generelt flere og flere cyklister, der kører med hjelm, og det ses også på statistikkerne, da antallet af hovedskader er faldet kraftigt de seneste ti år. Samtidig kan man se på statistikkerne, at blandt de tilskadekomne er der procentvis langt færre, der bruger hjelm, end landsgennemsnittet. Det har altså en positiv effekt at bruge hjelm.

Råd ved uheld

Rådet for Sikker Trafik har en række gode råd til dig i forbindelse med cykelulykker. Hvis uheldet er ude, så husk:

•  

• - at få navn og adresse på de involverede og vidner, der så uheldet.

• - at tage billeder af årsagen til ulykken. Det kan fx være et hul i vejen, som forsikringen gerne vil se. Sørg for at have noget målbart med i billedet (fx en tændstikæske).

• - at hvis du kommer på skadestuen, så husk at få en kopi af skadestuerapporten med hjem. Du kan få brug for den til dit forsikringsselskab.

• - at kommer du slemt til skade, så tag billeder af dine skrammer hurtigst muligt.

•  

Kør forsigigt derude!