Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Grejsdalsløbet er for hele familien
Foto: Martin Paldan, GripGrab
Af: Jesper Johannesen 18.04.2017 @ 14:57

Et af Grejsdalsløbets kendetegn er at det er en totaloplevelse for deltagerne. Smidig indtjekning, flot terræn, god vejvisning, super depoter samt det varme måltid efter løbet. I år er Store Bededag-fredagen inden Grejsdalsløbet, så man kan nå at nyde en forlænget weekend i Vejle. Det giver en fantastisk mulighed for hele familien.

Skal du køre Grejsdalsløbet i 2017? Så er det måske værd at overveje, om det skal laves til en familieudfulgt. I denne artikel vil Motionsfeltet.dk fokusere på, hvordan hele familien kan få en god oplevelse i løbsweekenden.
 

Fredag/Lørdagsoplevelser

Når butikkerne holder lukket for bededag er der åbent i Kongernes Jelling, en UNESCO Verdensarv. Se hvor Danmark opstod som ét kongerige. Tag derefter børnene (og barnlige sjæle) med i Legoland eller i Lalandia Billund, hvis det er forårskoldt.
 

Vejle er en by med et aktivt shopping- og kulturliv. Tilbring lørdag formiddag med en tur i ”Bryggen” eller ned ad ”Strøget”, som de lokale kalder det. Eller smut en tur ud til Børkop Cykler, en af Danmarks største cykelbutikker, er placeret i en sidegade i en lille provinsby uden for Vejle.

Rekognoscer brostensstykket inden løbsdagen ved at besøge Hopballe Mølles restaurant og gårdbutik, som er åbent til brunch, frokost eller eftermiddags kagebord.
 

Pastaparty

Uanset hvad du gør i løbet af lørdagen, så kan du få aftensmad ved Grejsdalsløbet pastaparty, hvis du har bestilt plads i forvejen.

"Vi har åbent i expo-området, og der er foredrag med ultracykelrytteren Peter Sandholt. Hvis du synes, det er for tøsedrenge at køre tværs over USA med en autocamper på hjul, så hør om, hvordan han forbereder sig til at køre tværs over Sibirien uden support. Mens du er her, kan du hente dit nummer, så det sidder på trøjen når du trækker den på på løbsdagen," lyder det fra en af arrangørerne Jacob Jalving fra Vejle Cykel Motion. 
 

Overnatning

Der er mange gode muligheder for overnatning i Vejle inden løbet. Vejle Center Hotel er lige ved start, men er som regel fuldt booket mange måneder i forvejen. Prøv CabInn Vejle, eller hvis du vil have luksus og mulighed for Casino, så er der Munkebjerg Hotel. Her kommer du også forbi på løbsdagen og kan nyde depotet på toppen af bakken.

Er du mere til camping? Så er der campingplads i trilleafstand fra startområdet i Nørreskoven eller idyllisk ved Fårup sø, hvor den lange rute passerer efter 27 kilometer.
 

Tilskuerplan

Dine supportere har gode muligheder for at følge dig på dagen. Efter at have sendt dig afsted fra DGI huset (eller sovet længe og spist brunch) er den først oplagte tilskuerpost, for en tilskuer til fods, Vejle Havn ved 11-tiden. Her passerer man efter 102 km (220 km ruten), 75 km (185 km ruten) eller 30 km (140 km ruten). De længste ruter starter først, men de kommer senest her forbi. Så spadserer man stille og roligt til Kiddesvej, kendt som Danmark Rundts kongeetapes finalestigning. Fra havnen til Kiddesvej skal rytterne tilbagelægge 25 km, men for en fodgænger tager det kun 20 minutter.
 

Der er nu tid til frokost på vej gennem byen, for det varer 2-3 timer, inden der er målkørsel ved DGI huset. For 220 km ruten er den sidste udfordring opstigningen på Gl Kongevej/Chr. Winthers vej. Den kan følges live på storskærm fra målområdet, mens man indtager en kop eftermiddagskaffe, men man kan selvfølgelig også gå de to kilometer derhen og heppe.
 

Efter mål

Der er mål for alle ruter ved DGI huset. 220 km får taget en sluttid på toppen af Chr. Winthers vej, men der er al mulig grund til at søge ind i målområdet.

"Et varmt måltid mad og en øl/vand er inkluderet i løbsgebyret, og dine tilskuere kan også købe en spisebillet til vores populære chili con carne eller en sandwich. Der er overvåget cykelgarderobe og levende musik, så man kan med fordel blive siddende og diskutere dagen, bade og klæde om, inden man rejser hjem igen," tilføjer Jacob Jalving. 

Læs mere om Grejsdalsløbet på www.grejsdalsloebet.dk

 

Arrangør: Vil meget gerne sætte Velothon i søen
Der arbejdes stadig i kulisserne for at skabe en udgave af Velothon i Danmark, men det er stadig uklart, hvornår det kommer til at ske.
Stortest af hjelme – Over 1000,- kroner – Del 1
Feltet.dk har haft en række hjelme til test for at se på hvordan de klarer sig på de forskellige parametre, der gør en hjelm god.
Julegaveide: Få lyd igennem kindbenene - Nyt let headset
Fra den 24. november og frem imod jul præsenterer Feltet.dk og Motionsfeltet.dk en julegaveidé hver dag.
Produktnyt: Specialized Epic 2018
Specialized har præsenteret den letteste Epic-cykel, de har haft i programmet.
Julegaveide: Landevejstræning
Fra den 24. november og frem imod jul præsenterer Feltet.dk og Motionsfeltet.dk en julegaveidé hver dag. Cykler du på landevejen og går lidt op i din træning? Så er bogen landevejstræning lige noget for dig. 
Julegaveide: Bog med 64 cykelanekdoter
Fra den 24. november og frem imod jul præsenterer Feltet.dk og Motionsfeltet.dk en julegaveidé hver dag.
Julegaveide: Headset til cykling og sport inklusiv mikrofon
Fra den 24. november og frem imod jul præsenterer Feltet.dk og Motionsfeltet.dk en julegaveidé hver dag.
Stortest af hjelme: Afrunding af kategori – under 1000 kroner
Èn ting er sikkert efter vores test - det behøver faktisk ikke være voldsomt dyrt at anskaffe sig en fornuftig hjelm.
Boganmeldelse: Et liv med to hjul
Henrik Elmgreen, eller Rico som vi normalt kalder ham, har skrevet en bog. Det er ikke en bog om cykelsportens historie, men mere hans historie om cykelsporten. Og den er ganske spændende.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

ThomasKristensen.com