Det er blevet tid til sommerferie, og for mig og min familie går turen i år (igen fristes jeg til at sige) til Norditalien i vores gode gamle Peugeot.

 

Målet er Iseosøen, hvor vi også var forrige år. For os er der bare noget dejligt befriende i at komme samme sted igen. Så skal vi ikke bruge en masse unødigt feriekrudt på at hitte ud af, hvor vi kan købe croissanter, god pesto eller bare mælk til kaffen, og i år er vi i den grad indstillet på at trække stikket og få slappet af på den store klinge…

 

MEN… inden mission pakning af bil kunne gå i gang, skulle der tages en stor beslutning. Den har været undervejs og i proces i nogle måneder, heldigvis på fredelig manér, og gæt selv hvad omdrejningspunktet var…. Ta daaaaa

 

CYKLER!

Udfaldet blev nej til cykler bag på bilen og ja til dåsecolaer, ditto bajere, snolder og Nutella.

 

Min kære mand havde nedlagt veto for cykelferie længe og insisteret på læsning, afslapning og retten til at sove længe, og jeg kan jo godt se fornuften i at komme HELT ned i gear og få slappet HELT af.

 

Og sådan er det blevet.

 

Kort inden afgang faldt der dog alligevel en cykelappelsin ned i min ferieturban, da det viste sig, at kvindernes svar på Giro d’Italia, Giro Rosa, skulle køres i Norditalien og i samme tidsrum som vores ferie.

 

Hvor heldig har man lige lov at være??

 

Skulle det mon være muligt at få sneget lidt cykelturisme ind i ferieplanerne?

 

Vi har med stor succes set en etape af Touren i 2014, og det kunne være superfedt nu at opleve kvindernes hårdeste og længste etapeløb live.

 

Heldigvis kunne jeg sagtens overtale mand og søn til at tage med mig til cykelløb, og valget faldt efter nærmere research på 4. etape ved Piacenza, som var den nærmeste med cirka fem kvarter i bilen. Desuden blev den kørt på en rundstrækning, hvilket gav os mulighed for at følge med fra start til slut.

 

Ved afgang fra campingpladsen mandag morgen, var jeg ret spændt på dagens udfald, for det kunne da være stort at støde på Cecilie Uttrup, som jeg gerne følger på nettet og i TV.

 

For mig er hun indbegrebet af GOOD VIBES ONLY i den tilgang hun udviser til cykling. Hun er også en rytter med en holdning til kvindecyklingens vilkår i forhold til mændenes, og hun tager gerne bladet fra munden. Det bliver spændende at følge denne unge kvinde i de kommende år. Jeg tror hun har potentiale til noget rigtig stort.

 

Da jeg er top glad for min egen CANYON-racer, havde jeg også en plan om, at kaste blikket på (og måske liiige røre lidt ved) CANYON//SRAM’s super fede cykler - de suverænt flotteste i feltet, hvis du spørger mig.

 

Med det store pive-fjæs på

Vi ankom til Piacenza ved 11-tiden med højt humør og dannebrogsflag i rygsækken, og det var tids nok til at gå og snuse blandt alle holdbusserne og se indskrivningen live inden starten gik.

 

 

Vi havde ikke snust rundt i mange minutter, før jeg blev en anelse blød i knæene.

 

BUM! Lige der midt i myldret… feltets smukkeste cykler, hvilke jeg, som menig offentlig ansat og almindelig motionistcykelmoster, kun kan drømme om.

 

Og så er der bare ikke andet at gøre, end at nyde synet og finde det helt store pivefjæs frem…

 

Jeg lader lige billedet stå et øjeblik…

 

 

F…! De er lækre de dér cykler, og nok en anelse tunede i forhold til min egen teamreplica, der dog også gør det aldeles fremragende, specielt på dage med gode ben ;-)

 

 

At der selvfølgelig var lækre ”låger” overalt på vores færd gennem cykelhimlen, siger nok sig selv, men vi blev ret overraskede over, hvor små mange af cyklerne var.

 

Den mindste vi så var en størrelse 47…

 

 

…og det passede meget godt, for de der cykelkvinder fylder godt nok ikke meget i landskabet… og måske er der en grund til, at de der bakker ikke er mit speciale… ;-)

 

 

Når man taler om solen…

…skinner den som bekendt, og da vi nåede frem til Cervélo Bigla Pro Cycling Teams bil, var vi så heldige, at Cecilie Uttrup lige kiggede frem og hilste på os.

 

” Fedt I kom, jeg troede først det var på sjette” sagde hun, og tog imod os med et stort smil og kram til alle.

 

Hun havde simpelthen husket, at jeg havde kommenteret på et af hendes opslag på Instagram, at vi nok kiggede forbi, da vi jo netop var på ferie i Giro Rosa-land, og jeg blev nok en smule starstruck.

 

Cecilie gav sig god tid til en sludder med os, inden hun skulle være klar til dagens strabadser, og det slog os, hvor afslappet både Cecilie og stemningen omkring bussen var. Rytterne hang ud i de medbragte campingstole og så helt afslappede ud, og mekanikerne nussede om de sidste justeringer på cyklerne.

 

 

Cecilie fortalte at hun ser frem til de kommende etaper, hvor stigningerne kommer, for det er der, de som hold skal slå til, og holde sig fremme.

 

Cecilie stillede også gladelig op til fotografering, og huskede selvfølgelig helt medievant at rette ærmerne på trøjen til, så sponsorerne får deres valuta for pengene.

 

 

Indskrivning og danskerlejr på dagens rute

Inden vi drog ud på ruten med vandflasker og flag, tog vi indskrivningen og holdpræsentationen med.

 

Her var rigtig god stemning og vi fik set alle de største navne i kvindernes felt live. Det var noget at en flok små, men seje kvinder, der var samlet her.

 

Her har vi blandt andet den nuværende verdensmester i linjeløb Chantal Blaak, der kører på hold med vores egen Amalie Dideriksen (der for øvrigt tog bronzen, men som ikke er med til start i dette løb).

 

 

Ude på ruten slog vi os ned på dagens længste mindre stigning, og så var der blot tilbage at vente på rytterne.

 

 

Inden deres ankomst kom ”reklamekaravanen” da også forbi… den bestod af 2 biler med megafoner, hvor vi kunne man få lov at KØBE merchandise… vi sprang bare over.

 

 

 

Som det kan ses her, var der fuld damp på, da feltet ankom, og det er på ingen måde mindre spændende at se kvinderne kæmpe sig op ad stigningen end herrernes felt.

 

 

Der var god intensitet, der blev kæmpet godt og smerten i ansigterne på dem, der ikke havde benene og som måtte slide sig op, var heller ikke anderledes end hos mændene. Der blev kørt cykelløb på den store klinge, og vores egen Cecilie lå godt med som 5’er i feltet.

 

Efter at have stået i solen i en rum tid, måtte der nu gang i forhandlingerne med resten af familien for at lokke dem med tilbage i målområdet, hvor vi kunne få afslutningen af etapen med, og dermed få rundet dagen af på ordentlig vis.

 

Drengene gav sig til sidst, og vi satte kursen tilbage til Piacenza.

 

Her nåede vi lidt hurtig frokost på en bænk, inden vi stod klar ved målstregen, hvor der var spået massespurt på den trods alt forholdsvis flade etape - og det holdt stik.

 

 

Jeg undskylder placeringen af mine pølsefingre over linsen, men jeg var så optaget at følge med, at jeg ikke ænsede at holde styr på den detalje ;-)

 

Jeg mistede overblikket i selve spurten, men det viste sig at Cecilie kom ind som nummer 24 og placerede sig samlet som nummer 13 i den samlede stilling. Godt kørt.

 

Da rytterne var trillet i mål, bevægede vi os mod bilen igen, og der blev rullet af ved alle holdbilerne.

 

Vi stoppede lige op og kiggede til pigerne fra Cervelo Bigla, og her var det tydeligt at vi ikke skulle forstyrre. Der var koncentrerede blikke, og det så ud til at rytterne stadig var i ”boblen” og godt i gang med at evaluere dagens etape.

 

 

Vi listede ligeså stille af og begav os hjem mod campingpladsen til en dukkert.

 

Alle havde vi oplevet noget nyt, fået et godt indtryk af rumlen til et stort løb, og jeg havde til fulde fået indfriet mine forventninger til dagen.

 

GOOD VIBES ONLY!

 

Jeg er nok ikke helt færdig med at holde ferie sammen med Giro Rosa, så nu håber jeg bare familien vil med.

 

I skrivende stund er kvinderne i gang med sidste etape af løbet og Cecilie har gjort det forrygende godt i både en tough bjergenkeltstart og på Monte Zoncolan, der byder på 10.5 kilometer med stigningsprocent på 11.5% i snit og med hele 23% som det stejleste, og hun indtager nu en fornem 6. plads i den samlede stilling.

 

Det er dælme godt gået af vores unge dansker, og vi har fortsat store forventninger til dette lovende kvindelige talent.

 

GO CECILIE!!

 

Læs også de andre Good Vibes Only beretninger:

GOOD VIBES ONLY - En Cykelmosters Bekendelser

GOOD VIBES ONLY - Virtuel Vintertræning - Slip dit indre legebarn fri

GOOD VIBES ONLY - Stjernetramp - En forårsdag i ..... Solskin

GOOD VIBES ONLY - Fællestræning med Team Motionsfeltet.dk

GOOD VIBES ONLY - Grejsdalsløbet fra nedtur til optur

GOOD VIBES ONLY - Kvinderne på vej ud af skyggen

GOOD VIBES ONLY - Helnæs Vestfyns Tour - når tid bare forsvinder

GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen

GOOD VIBES ONLY - Cykelstafetten Kolding - fællesskabet sejrede

GOOD VIBES ONLY - DGI Kaptajnkursus med ønsket om at give noget igen