Fra mit helt udokumenterede motionistperspektiv, er der netop i disse tider lidt mere medvind på cykelstierne for de danske cykelmostre.

Der arrangeres efterhånden flere forskellige motionsløb for kvinder, der udbydes forskellige kurser på både landevej og MTB samt cykelrejser for kvinder med kvindelige guider.

MEN…

Når jeg skuer ud over de cykellandskaber, og ikke mindst de cykelfællesskaber jeg befinder mig i, er de i høj grad domineret af mænd og af den mandlige jargon og cykelkultur.

Det er som sådan fint med mig, jeg er måske lidt drengepige-agtig hvad det angår. Jeg trives fint med ofte at være den eneste høne i kurven, og jeg er for øvrigt altid blevet behandlet pænt og ordentligt til træning i klubben, og hvor jeg ellers har færdes på cykel blandt mænd.

Men det har slået mig, hvor alle de andre kvinder er, for jeg tror, de er derude på cyklerne et sted.

Jeg kender selv til flere kvinder, der ikke har mod på at køre med i en klub, fordi de måske ikke lige synes de kører godt nok, ikke har nok erfaring på landevejen og i en større gruppe, endnu ikke kører med klikpedaler, eller måske synes at tonen er for hård, og så træner de hellere alene.

Jeg tog mod til mig, og meldte mig ind i den lokale klub i min anden sæson, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

For mig har mine træningsfællesskaber, blandt andet i klubben, været en rigtig vigtig del af min udvikling som rytter. At træne i en lidt større flok, har givet mig meget både i forhold til form og cykelerfaring, og jeg ville for øvrigt kede mig ihjel alene på landevejen - for meget kan man sige om mig, men en lonely-rider er jeg bestemt ikke.

På trods af at mændene er rigtig fint selskab, og giver mig træningsmæssigt masser af udfordringer, kunne det være ret fedt at få flere kvinder med, for jeg synes, der er så meget godt at hente. For mig er et godt træningsfællesskab altafgørende for både motivation og udbytte, og jo flere kvinder vi er, jo mere vil vi  også være en del af at præge kulturen i de forskellige fællesskaber. Men hvad vil det kræve?

Hvad holder kvinderne tilbage, og hvad giver det kvinderne, når først de kommer ud af skyggen og ind i fællesskaberne?

Alt dette - og en masse mere, skulle jeg hilse og sige ;-) - har jeg været så heldig, at have en rigtig inspirerende og indholdsrig samtale med en anden meget dedikeret cykelmoster om…

Anette Millennium - GOOD VIBES ONLY!!

Det var netop til et kvindeløb sidste sommer, jeg for første gang stødte på Anette. Jeg deltog i Hjerterdame-touren i Ringe på Fyn,  sammen med en flok kvinder fra Team Giv Håb.

Anette og jeg lå begge i frontgruppen da starten gik, og jeg skal da lige love for, at der blev gået til stålet i den start.

Jeg tror, Anette kunne fornemme, at jeg var lidt presset, for hun kom ned på siden af mig og sagde opmuntrende, at jeg bare skulle tage det roligt, for det var bare lige de første kilometer der blev kørt så hårdt, så hvis jeg bare hang på, skulle det nok klinge lidt af igen.

Det var lige, hvad jeg trængte til at høre på det tidspunkt!

Efter løbet sludrede vi kort, og da jeg efterfølgende nørdede resultater hjemme (Anette blev nr. 2 og jeg nr. 7) fangede hendes navn min opmærksomhed, og med internettet og Facebook som redskaber, var det fremadrettet ikke svært at finde ud af, at hun havde gang i en masse cykling, der var spændende at følge med i.

Hvordan ender jeg i Anettes køkken en tirsdag eftermiddag?

Jeg havde i noget tid puslet med en ide til GOOD VIBES ONLY om kvinder og cykling, og stødte en dag på et opslag, hvor Anette havde været i P4-morgen og tale om sin mountainbikeskole for kvinder.

Mænd er dog også velkomne. På oplægget i hendes opslag kunne jeg fornemme, at vi muligvis havde nogle af de samme vibes omkring cykling  - og om kvindecykling - så jeg tog chancen og kontaktede hende. Jeg ventede med spænding og sommerfugle i maven på svar, og blev mega glad i låget, da Anette tilkendegav, at hun gerne ville være med, og at vi da kunne mødes en dags tid.

Tiden flyver i godt selskab

Så en tirsdag efter arbejde sad jeg i min bil på vej ud til Anette i Odense.

Det viste sig hurtigt, at hun og jeg havde rigtig meget at snakke om, for når to cykelmostre, der er uddannede hhv. lærer og pædagog, mødes og har noget på hjerte, er det ikke svært at holde samtalen i gang. 2 ½ time var væk som dug for solen. Vi kom vidt omkring, for ud over selv at være drøngod på en cykel, har Anette gang i rigtig mange ting, der på en eller anden måde handler om cykling.

Hun har lagt lærergerningen på hylden og arbejder nu på fuld tid med cykling. Hun underviser skolebørn i teknik i skolegården og på cykelbanen, voksne kvinder og mænd på mountainbike og er instruktør i spinning. Endvidere er hun DGI-instruktør på både mountainbike og landevej - kun for kvinder - og hun er også personlig træner for personer, som har det svært i grupper. Hun er gift med Henrik, formand for DCUs crossudvalg, og sammen har de Ian, et ungt U19 multicykeltalent, som allerede nu kører for det danske landshold i mountainbike.

Jeg kunne berette længe om alle de spændende projekter Anette har gang i, for hun har en mission og et stort hjerte, og hun har en klar plan om at hjælpe andre mennesker gennem sin sport og passion, men i dag er indgangsvinklen kvinderne.

Cykling til gavn for krop og sjæl

Til fælles har vi, at cykling skal være sjovt og udfordrende, det skal være givende og opbyggende for både krop og sjæl, og ingen af os står tilbage for et godt ræs. Jeg selv som bekendt på raceren og Anette mest på MTB, hvor hun for Team Design Cykler, by the way, vinder over kvinderne i aldersklassen under hendes egen - respekt herfra!

Anette har cyklet en del flere år end jeg, og har dyrket eliteidræt i mange år, men er først i 40’erne startet på MTB og kører nu med om DM i flere discipliner. Jeg selv havde også et 4-tal forrest da jeg satte mig i sadlen, og kan på en god dag placere mig i top 10 for min alder i nogle af de løb jeg har kørt…

Så kære kvinder - det er aldrig for sent at smække måsen i cykelsadlen og give den gas!

Om ikke for resultaternes skyld, så for velværen og det overskud en god cykeltur giver. Utroligt nok så får vi mere energi ved at bruge energi, og får måske hen ad vejen lyst til at cykle mere end en enkelt gang om ugen.

Anette har ordet

I forhold til mountainbikeskole, og undervisning af kvinder, vil jeg nu overlade ordet til Anette, der gjort sig følgende overvejelser og erfaringer;

“Jeg har boet 6 år i Sydtyskland, og her var jeg bl.a. mountainbiketræner i en “Bikeschule”. Mountainbikeskolen havde til hensigt at lære en masse børn i alderen 4-16 år at køre på mountainbike i skovene og i bjergene. Hver mandag kl. 17.30 underviste jeg en gruppe drenge fra 14-16 år og sikke en fest. Senere startede jeg en kvindegruppe op - “die Hexe” - og sikke en glæde. Jeg kunne berette og fortælle i timevis om, hvordan disse kvinder flyttede sig fra at være damer på mountainbikes til seje chicas på bikes!

Da jeg kom tilbage til Danmark i efteråret 2016 tænkte jeg, at THE GOOD VIBES må jeg føre videre, og startede derfor min mountainbikeskole i år i samarbejde med Langesø Slot på Fyn. Heldigvis fik jeg fra starten i april måned tilmeldinger fra kvinder, som havde lyst til at lære kunsten at køre sikkert på mountainbike. Sikkerheden er hovedformålet med min skole, så vi kan forebygge dumme styrt omkring på mtb-sporene. Kvinderne fandt sig hurtigt til rette i skolen, og er nu faste deltagere på mine frivillige mandagshold.

Lad kvinderne shine

I forhold til kvinderne, siger min erfaring mig, at når en kvinde vover sig ud i noget på mountainbiken, som er lidt grænseoverskridende, så opstår der ligesom en dynamik i gruppen. Flere vil også gerne lige prøve, men når mændene er i overtal, holder kvinderne sig ofte lidt tilbage.

Opbakningen kvinderne imellem er fantastisk, og de er gode til at udtrykke, hvad der sker, når de f.eks. ikke tør køre ned/henover en sværere forhindring. De forstår straks hvad der er på spil, og er klar med opmuntrende ord, hvis ting ikke lige lykkes. Kvinderne forstår også betydningen af et efterfølgende klap på skulderen, når forhindringen dog blev klaret.

Jeg har oplevet, at kvinder tør mere, når der ikke er mænd til stede, så derfor tror jeg at det er vigtigt, at vi også kan lave cykling kun for kvinder. Det er ikke ensbetydende med, at kvinderne ikke også skal cykle med mænd, for det tror jeg også er godt for os. Det gør os måske lidt mere robuste at træne med mænd, mens vi i kvindegrupperne kan stråle lidt mere. Der sker noget med selvtilliden, når vi får lov til at stråle på cyklerne, og det tror jeg på, kan give et boost og nogle kræfter til vores hverdag, hvis og når livet udfordrer, og tingene bliver lidt svære. 

Det er mit håb, at der i fremtiden vil komme endnu flere kvinder på cyklerne, og jeg vil gøre mit til, at flere får mod på at prøve, når jeg tilbyder mine events “kun for kvinder”, som vil være at finde på min Facebookside.

Måske skulle jeg gå Tine lidt i bedene og kalde dem “GOOD WEIBES ONLY” (weib betyder kvinde/kone på tysk)”.

Tilbage har jeg blot at sige tak for nogle helt igennem herlige timer i Anettes selskab. Mon ikke vores veje krydses igen, for vores møde var i den grad præget af

GOOD VIBES ONLY

Læs også de andre Good Vibes Only beretninger:

En Cykelmosters Bekendelser

Virtuel Vintertræning - Slip dit indre legebarn fri

Stjernetramp - En forårsdag i ..... Solskin

Fællestræning med Team Motionsfeltet.dk

GOOD VIBES ONLY - Grejsdalsløbet fra nedtur til optur