Nu hvor det er blevet juleferie og et nyt år ligger forude, er det blevet tid til at se tilbage og reflektere lidt over den forgangne sæson på den to-hjulede.

Jeg har været i gang med at gruble og skrible et par måneder, og det her skriv har været op og ned af ”skuffen” en del gange, for hvor skal jeg lige starte, og hvordan får jeg indrammet et år, der har budt på SÅ mange oplevelser og SÅ mange indtryk som 2018 har for mit vedkommende?

HOLD NU OP, der har været gang i cykelbiksen!

For at få et overblik over, hvad jeg egentlig har bedrevet har jeg pløjet min kalender igennem baglæns, og her er hvad det er blevet til…

Jeg starter med lidt ”tørre tal”:

Træningsmængde og løbsresultater

Fra årsskiftet og frem til nu er det blevet til lidt over 6000 kilometer i sadlen, langt de fleste på landevejen, men også en del på hometraineren. MTB blev der ikke meget af sidste vinter, men det er min ambition at få mere gang i den i år, for på ”de brede” er der tale om udviklingspotentiale af dimensioner.

Tidsmæssigt svarer det til cirka 232 timer i sadlen, inkl. en smule spinning.

Hvad den træningsmængde rækker til, ud over den enorme betydning timerne på cyklen har for både mit fysiske og mentale velbefindende, kan sæsonens løb give ét billede af.

 - Alt afhænger jo som bekendt at øjnene, der ser.

Med løbsbrillerne på, ser resultaterne af ovenstående anstrengelser egentlig meget pæne ud for en halvgammel cykelmoster som mig.

I forhold til de kvinder jeg ”konkurrerer” imod - hvis det er det vi gør (?), placerer jeg mig i den sjove ende af skalaen, og selvom cykling betyder meget mere end konkurrencen for mig, er denne dimension helt klart også med til at motivere mig til at holde dampen oppe. Både på selve løbsdagen og i sæsonen i det hele taget.

De fleste af de løb jeg har kørt, har jeg skrevet om tidligere, så her kommer den helt korte, oversigtsagtige version:

Årets første løb den 25 marts var 60 kilometer i Jennum, hvor jeg mødte nogle af de andre ryttere fra Team Motionsfeltet.dk for første gang.

Det blev til en 3. plads blandt kvinderne på den distance, hvilket var rigtig fint, og over al forventning på den ret kuperede rute, der skulle forceres tre gange.

Den 8. april i det herligste solskin gik turen til Brobyværk, hvor den stod på 61 kilometer til Stjernetramp. Denne dag rakte indsatsen til en 6. plads blandt kvinderne på distancen.

På endnu en herlige forårsdag, nemlig den 13. maj tog jeg en smule udfordret og umotiveret til Grejsdalen, hvor dagens distance på 85 kilometer i Vejle Ådal og omegn skulle overkommes. Jeg tog en rolig dag på kontoret og endte som nr. 19 kvinde. Dagen blev super god, da jeg var i fantastisk godt cykelselskab og lykkedes med at finde det rette mindset til dagen.

Ugen efter den 20. maj gik turen til Aarup, hvor 125 kilometer til Vestfyn Helnæs Tours var på programmet. Herligt med ræs på min hjemmebane og yndlings træningsdestination Helnæs. Her blev det til en 2. plads blandt de fire kvinder, der gennemførte den lange distance.

For tredje weekend i træk, nemlig den 27. maj, gik turen til Christiansfeld, hvor Team Motionsfeltet.dk havde flere hold med til Cykelstafetten. Vi var 3 kvinder i pink, der havde lavet et dreamteam, og sørme om vi ikke endte på podiet med en flot 3. plads. (I parentes bemærket satte jeg sørme lige den hurtigste omgang blandt kvinderne på rundstrækningen, og blev belønnet med en guldkrone (QOM) på Strava).

Super holdindsats og herligt fælleskab, det er da en win win!

Årets Fyen Rundt løb af stablen den 16. juni, og det løb har en helt særlig plads i mit cykelhjerte. Jeg kørte løbet i min allerførste sæson i 2015, og kom dermed også over 100 kilometer for første gang, da min bror udfordrede mig på 110 kilometer distancen. Vi havde en super god tur, og løbet er nu en helt fast del af min sæson. I år var ekstra særlig, da sønnike kørte med på 70 kilometer sammen med min mand.

Jeg krydsede i spænding mine morfingre hårdt for, at det ville gå dem godt. Det gjorde det, og vi er nu tre cykeltosser i familien.

For mit eget vedkommende, havde jeg ikke så store forventninger i år. Jeg havde på forhånd en ide om, at jeg ikke havde fået trænet HELT optimalt, da jeg blandt andet havde været af cyklen en uges tid op til løbet, af forskellige årsager. Sikkert noget med tid, der ikke var helt nok af…

Træningspanikken meldte sig så småt sammen med den indre lille djævel, der hurtigt begyndte at overbevise mig om, at alt var galt.

”Det bliver nok ikke til noget alligevel, jeg kører nok mega langsomt, der er nok for meget modvind osv. osv…”

Den mindste slinger i valsen, og straks hamrer man sig selv oven i bøtten med, at det nok slet ikke er godt nok.

Det er ikke just GOOD VIBES… og det vil jeg tage ved lære af.

Over skulderen med den strategi!

For hvad kan man egentlig bruge det til??

Ikke noget som helst!

Mod al forventning flaskede tingene sig forrygende denne dag midt i juni. Jeg endte med at komme hjem med PR og 33,7km/t i snit, og følelsen da jeg krydsede mållinjen med var forrygende. For dælen det var fedt! Jeg var mod al forventning flyvende den dag!

Resultatmæssigt rakte det til en samlet 11. plads for kvinderne på distancen og en 5. plads i min aldersklasse.

GOOD VIBES ONLY!!

Efter en dejlig sommerferie, også med en del cykling på programmet, tog sønnike og jeg sammen til løb i Middelfart den 12. august, hvor vi havde meldt os til distancen på 50 kilometer.

Vi havde en fremragende dag sammen, hvor Magnus fik lidt løbserfaring på kontoen. Den stolte mor synes i øvrigt han gjorde alting rigtigt den dag. Selvfølgelig var det lidt stramt, at knøsen efter få måneder på cyklen, nemt satte sin gamle mor, på de sidste 10 kilometer.

Jeg selv lå i en gruppe med en anden kvinde, og jeg kunne godt fornemme at vi lå ret lige - også på bakkerne, hvor jeg for en gangs skyld ikke blev sat.

Da vi nærmede os mål, så vi hinanden lidt an, og endte med at køre om spurten til sidst. Det var ret sjovt, at ”lege” cykelløb og køre finalen med taktik og alting… Spændingen steg frem mod mål og fryden var stor, da jeg slog hende med et mulehår på stregen, og endte som hurtigste kvinde på de 50 kilometer den dag. WUHUUUUU!!!

August bød også på Hjerterdametouren i Ringe, hvor jeg havde meldt mig til den lange tur på 100 kilometer. Det blev til en lang dag på kontoret, da jeg endte med at ligge alene i omegnen af 70 kilometer - og jeg siger IKKE hvorfor!! Jeg bed tænderne sammen og kom i mål som nr. 6, hvilket alt taget i betragtning må være godkendt på dagen.

Sidste løb i denne sæson blev Tour de Kerteminde, hvor Mathiesen-klanen stillede til start med tre ryttere. Junior, min bror og jeg selv. For mit vedkommende rakte dagens anstrengelser på 60 kilometer til en 6. plads blandt kvinderne, og kan jeg snige mig i top 10, er jeg som udgangspunkt altid godt tilfreds.

Nye tiltag i mit cykelliv…

…har det ikke skortet på!

Ud over bloggen her, hvor jeg har bikset 15 artikler til www.motionsfeltet.dk, har jeg lavet to kvinde-cykelevents  - GOOD VIBES for women ONLY - sammen med Anette Millennium i hhv. Assens og Odense, taget et landevejs-kaptajnkursus og startet et kvindelandevejshold i MultiMotion Assens op, udannet mig som spinninginstruktør og startet som samme i Arena Assens Motion i efteråret.

Det helt vilde er, at jeg ikke havde set noget af det komme, da jeg sendte min første løbsberetning af sted til Motionsfeltet.dk i april, og forsigtigt spurgte om redaktionen ikke ville være så søde at give mig lidt feedback på den, da jeg gik og rodede lidt med tanken om, at starte en cykelmoster-blog…

Derefter har den ene begivenhed i stor fart ført den næste med sig, og jeg har drønet derudaf med JA-hatten… eller måske nærmere JA-hjelmen spændt godt fast om hagen og sprunget ud i alt det nye, selv om det ind imellem har været med en vis bæven og nerverne uden på tøjet.

Selv om hele der her projekt har kostet bunker af energi, har det også givet mig en masse igen, fordi jeg er blevet så bidt af det.

At gøre det jeg brænder for, at forære mig selv tiden til det, at give noget af det igen, jeg selv har fået med mig, at overvinde betænkelighederne og kaste mig ud på dybt vand, eller at nå et mål jeg har trænet efter er en virkelig fed følelse, og det tanker i den grad mine mentale batterier op!

Specielt har mit arbejde med de andre kvinder på ”mit” hold i klubben været virkelig givtigt for mig. Her kastede jeg mig virkelig ud på dybt vand, og jeg var faktisk ikke helt sikker på, om jeg egentlig turde, da jeg trillede af sted til den første træning i august. Heldigvis havde Anette meldt sin ankomst som støtte og opbakning, og det var guld værd, og hun har hjulpet med masser af god energi og rigtig gode tips og tricks.

GOOD VIBES ONLY!!

Efter de første par uger, faldt jeg mere og mere til ro med projektet, og det var ikke svært at finde energien til at komme af sted hver mandag, når der ventede en flok herlige kvinder, der gerne ville træne og lære noget nyt. Vi har virkelig haft nogle gode timer, synes jeg, og for mig var den helt store belønning at mærke den gode energi og sammenholdet, og at se hvordan tingene lige så stille udviklede sig i den rigtige retning. Vi fik da både styr på kørsel i felt, rulleskift, kørsel på bakker og trods alle mulige vejrforhold har vi ikke aflyst en eneste træning!

SEE YOU IN SPRING LADIES!!

Om jeg har haft travl…. Joooo!

Om jeg har været træt… JA!

Om det har været det hele værd… JEP!

… Og når det så er sagt, indebærer alle valg man tager her i livet også et fravalg, og jeg har som alle andre på denne planet også kun 24 timer i døgnet, et fuldtidsjob og en familie at holde af  - og holde styr på.

Gynger og karruseller… balancen mellem passion og hamsterhjul

I min familie fylder cykling som det måske fremgår RIGTIG meget, og vi nu er oppe på tre cykeltosser, der mere eller mindre regelmæssigt bruger en god del af døgnets vågne timer i sadlen eller med andre aktiviteter relateret til den tohjulede tidsrøver. Det være sig transport til og fra træning med knægten, planlægning af træning til samme - eller med kvindeholdet (nu i spinningsalen), blogskriverier, planlægning af kommende sæson, rengøring af cykler, vask af cykeltøj osv. osv…

Med de førnævnte 24 timer til rådighed i døgnet, minus min nattesøvn som jeg meget nødigt går på kompromis med, er der selvfølgelig ting jeg ikke har nået, og ting jeg mere eller mindre bevidst har fravalgt, når hverdagshamsterhjulet i den grad også drejer rundt i mere end moderat tempo.

Den første forudsætning for, at jeg har kunnet give den så meget gas på cykelfronten er klare linjer med ham jeg er gift med. Der er blevet givet rum og plads til mit projekt. Dernæst har jeg store børn, og den yngste cykler som bekendt selv med.

I forhold til prioriteterne i hverdagen har jeg set meget lidt fjernsyn, jeg aner ikke hvad der har gået i biografen eller har været spillet af koncerter, og jeg har ikke læst en ærlig roman.

Der har været nullermænd af betragtelige dimensioner i hjørnerne indimellem, planter KAN dø (!), græsset har som oftest været for langt, og for øvrigt er mos også blødt at gå på. Sæsonens hindbær blev aldrig lige plukket, planter i krukker kan OGSÅ dø, underbukser og sokker KAN tages i brug direkte fra tørretumbleren, spisebordet i stuen fungerer også som opbevaringsplads for tøj, der ikke er langt sammen (gæster har vi allivel ikke). Rugbrød er også en slags aftensmad og REMA1000 har glimrende frysepizzaer og salater der er skåret. Jeg bager ikke selv boller til madpakken og foretrækker HELT klart tøj, der ikke skal stryges…

Så nej… Jeg er ikke en superwoman med et perfekt hjem, hjemmebag til ungerne og styr på det hele, men jeg har valgt cyklingen til, og jeg har valgt at leve med, at det så må halte lidt på andre fronter.

Lige så fedt det er at træne hele søndag formiddag, ligeså træls er det når rengøringen kalder efterfølgende, hvor man bare drømmer om at lande på sofaen.

Nullermænd og frysepizzaer i ny og næ har været let at leve med, men nu hvor tiden er fløjet, kan jeg mærke at jeg savner vores andet sociale liv. Vi har stort set ikke set nogen mennesker, der ikke har været indblandet i ”cykleri” i hele den her periode, og selv om jeg efterhånden har et rigt netværk i den verden, kender vi faktisk også mennesker, der ikke cykler. En hyggelig aften med lækker mad og gode venner, en dag på tur med familien eller en tur på cafe med en god veninde er noget af det, jeg vil forsøge at indhente, for det savner jeg faktisk, når nu jeg får trukket håndbremsen lidt og mærket efter.

HOPE YOU’RE STILL OUT THERE!

Slutteligt vil jeg gerne pointere, at ud over alt det jeg har opnået og præsteret, der kan måles og vejes, er cyklingen blevet en hel uundværlig del af min hverdag. Timerne, hvor jeg kan prioritere tid til mig selv på landevejen eller i skoven er ren terapi for både min krop og sjæl, og det er helt klart her jeg henter den grundlæggende energi til alt det andet jeg har lavet. Fundamentet er kvaliteten i at bruge kroppen, sætte hverdagshamsterhjulet lidt i frigear og bare koble af i overetagen.

Relationerne til alle de skønne mennesker, jeg har lært at kende er jeg i øvrigt utroligt taknemmelig for, og der er masser af god energi og hente der også.

TAK til alle jer, der har været en del af min rejse i 2018, håber I vil med videre i 2019. Jeg er i hvert fald klar til et nyt spændende cykelår, hvor der helt sikkert også vil være brug for at finde en fornuftig balance mellem hverdagsdrift og cykelpassion.

Om jeg har et mål for den kommende sæson?

Ud over at holde fast i den gode energi, ligger det ikke fast endnu, og jeg har lært af denne her sæson, at man aldrig skal sige aldrig, og at fremtiden er svær at spå om…

Måske skulle jeg kaste mig over bakkekørsel…

TAK for i år!  -  GOOD VIBES ONLY ud herfra!!

Læs også de andre Good Vibes Only beretninger:

GOOD VIBES ONLY - Hjerterdametouren - Cykelløb med hjertet på det rette sted

GOOD VIBES ONLY - En Cykelmosters Bekendelser

GOOD VIBES ONLY - Virtuel Vintertræning - Slip dit indre legebarn fri

GOOD VIBES ONLY - Stjernetramp - En forårsdag i ..... Solskin

GOOD VIBES ONLY - Fællestræning med Team Motionsfeltet.dk

GOOD VIBES ONLY - Grejsdalsløbet fra nedtur til optur

GOOD VIBES ONLY - Kvinderne på vej ud af skyggen

GOOD VIBES ONLY - Helnæs Vestfyns Tour - når tid bare forsvinder

GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen

GOOD VIBES ONLY - Cykelstafetten Kolding - fællesskabet sejrede

GOOD VIBES ONLY - DGI Kaptajnkursus med ønsket om at give noget igen

GOOD VIBES ONLY - På tur til Giro Rosa

GOOD VIBES ONLY - Refleksioner over kørsel på bakker

GOOD VIBES ONLY - For women only - På tur med cykelmostrene

GOOD VIBES ONLY - Fra Vestfyn til Hærvejen - Raceday

GOOD VIBES ONLY - Louison Bobet - Good looking and great feeling