Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Jesper Johannesen 25.01.2018 @ 11:20

Feltet.dk har fået muligheden for at teste den nye Canyon Spectral CF 9.0 SL, som blev lanceret i sidste måned. 

I en kort periode har Feltet.dk haft en Canyon Spectral CF 9.0 mountainbike stillet til rådighed. En full suspension mountainbike med mulighed for ekstrem meget affjedring, som gør, at cyklen kan klare de hårdeste spor. 

I Danmark har cyklen rigelig med affjedring til alle terræner samt langt de fleste spor i udlandet., da det virkelig er en cykel, som er ekstrem til at køre ned ad på grund af cyklens egenskaber. Feltet.dk fik den til test i starten af denne uge, og vi har været ude at teste den første gang, hvilket har resulteret i nedenstående video om cyklen. 



Værd at vide om cyklen
Spectral CF 9.0 SL er designet til at levere en utrolig køreglæde, og det må man sige, at man får. Allerede på vores første tur kunne vi mærke denne glæde. Cyklen spiste ujævnheder til morgenmad, selv forholdsvis store drops virkede, som et lille vejbump. På rødder kunne man blive siddende og køre henover dem uden problemer.

Ruten, som vi testede cyklen på, var ekstrem mudret, og det var svært at se, hvor meget vand, der stod i vandpytterne, men når man blev overrasket over, hvor dybe vandpytterne var, så leverede cyklen varen. Du mærkede det nemlig stort set ikke. Det var helt klart, at cyklens store affjedring kommer cykelrytteren til gode rent komfortmæssigt. 

Cyklens opsætning er med en Fox Float DPS Factory forgaffel og Fox Float DPS Factory EVOL affjedringsduo til at sørge for dynamisk kørsel i tæt samhørighed med terrænet.

Geargruppen er topvaren SRAM X01 Eagle 12 speed, Eagle bagskifter, X01 Eagle trigger samt X1 Eagle carbon kranksæt. Geargruppen giver dig de gear, du har brug for, præcis når det er nødvendigt. Det betyder ikke kun, at cyklen leverer nedad, men bestemt også opad. Cyklen kunne dog godt være lidt svær at komme rundt med på det helt snævre spor.

Cyklen leveres med en ekstrem kort frempind, som giver en vild respons, når du tager svingene. Det skal man lige vænne sig til, hvis man ikke har prøvet at køre med dette før. 

SRAM Guide RSC bremserne giver fremragende kontrol til, at navigere stejle tekniske strækninger, og der er ingen tvivl om, at cyklen vil performe fantatisk på et "downhill'-spor, som vi desværre ikke rigtig har i Danmark på grund af manglende bjerge.

Spectralen har som noget nyt fået Canyons nye integrerede sadelklampe, en quick-release aksel, der ikke behøver et håndtag eller værktøj, samt en kabelføringskanal under skrårøret, der gør det nemt at servicere kablerne, samtidig med at de stadig er beskyttet mod snavs og mudder.

DT Swiss XMC 1200 Spline hjulene i carbon sikrer, at cyklen ruller godt og er let. Fælgen er 30 mm bred og leveres med Maxxis Minion dæk.

 

Den cykel, som vi tester, er der sat 2,6" dæk på. Det gør, at grebet var fantastisk trods den mudrede rute.

Sidste ting, som er værd at bemærke, er at cyklen leveres med Rock Shox Reverb Stealth B1 dropperpost, så sadlen er af vejen på de hårde nedkørsler. 

Cyklen kom i en papkasse fra Canyon og var ekstrem nem at samle. Værktøj og affjedringspumpe var med, så det tog kun 10 minutter at samle cyklen. Pedaler medfølger dog ikke, men det gør de aldrig til highend cykler.

Prisen for cyklen er 40.399 kroner. 


Specifikation

Ramme: Canyon Spectral CF
Bagdæmper: Fox Float DPS Factory Evol
Forgaffel: Fox Factory 34 float
Headset: Canyon acros
Bagskifter: SRAM x01 Eagle, 12s
Geardrop: Geardrop nummer 26
Skiftegreb: SRAM x01 Eagle skifter, 12s
Bremser: SRAM guide rsc
Kassette: SRAM-1295 Eagle, 12s
Hjulsæt: DT Swiss XMC 1200 spline
Dæk: M;axxis Minion DHF, 2.6
Kranksæt: SRAM x1 Eagle carbon, 12s
Klinger: 32
Kæde: SRAM GX Eagle
Krankboks: SRAM GXP
Frempind: Renthal Apex 35
Styr: Renthal bar lite carbon
Greb: Ergon GD1
Sadel: Ergon sme30
Sadelpind: Rockshox Reverb Stealth B1
Sadelklemme: Canyon Integrated
Pedaler: Ingen

Ramme størrelser: s, m, l, xl
Farve: "Summit black"
Vægt: 12,6 kg (ved størrelse medium)
 
Med ved leverancen:
Værktøj: Canyon Torque Wrench
Pumpe: Canyon affjedringspumpe
Rammebeskyttelse: Canyon rammebeskyttelse
Håndbog: Canyon manual MTB
Tilbehør: Canyon Organza bag, Canyon tool case og reflector set

Se mere om cyklen på Canyons hjemmeside.

Feltet.dk vil ikke komme til at lave en decideret test af cyklen, da vi kun har cyklen stillet til rådighed i cirka 14 dage, derfor vil vi i stedet for lave en opfølgningsartikel, når vi har testet cyklen de næste 14 dage med vores umiddelbart indtryk. 

Test: Summer Kits – FIBR X-Logo Kit
Danske FIBR har efterhånden bidt sig fast på det danske marked for high-end cykeltøj.
På hjul af Rynkeby til Paris - Jeg har ikke råd til at lade være!
For fjerde gang har Team Rynkeby-rytteren Torsten Brix sendt sin dagbog til Motionsfeltet. Dette års tur bød på et møde med statsministeren, perfekt cykelvejr, diarre og et voldsomt styrt.
Produktfokus: Shimano XTR M9100-serien
Udvalgte medier fra hele verden var inviteret med til præsentation og prøvekørsel af den nye XTR-gruppe i Kranjska Gora, Slovenien. Motionsfeltet.dk var med på de snoede trails.
Disse 10 bøger skal du eje under Touren
Juli måned er det oplagte tidspunkt for fordybelse i cykelsporten, når de lange etaper i Tour de France ruller hen over tv-skærmen. Her får du ti oplagte bud på cykelbøger, du kan læse de kommende uger.
Skagen har hele pakken
Med en unik natur, spændende museer og kilometervis af cykelruter er Skagen en oplagt weekenddestination for en ny og anderledes cykeloplevelse. Og indlogerer man sig på Ruths Hotel, venter ren forkælelse, når cyklen er sat i kælderen.
Weekendtilbud: Fedt cykelbrætspil
Flamme Rouge er et fedt brætspil, der rammer det helt rette tråd fra start. Et moderne hobby brætspil, der formår at fange overraskende mange af cykelsportens små nuancer. Køb det i denne weekend og spar 99,95!
Test: Summer Kits - Rapha Pro Team
Vejen til Maratona –Endelig tid til race!
Har du nogensinde leget med tanken om at køre en af de stores Gran Fondo-løb i udlandet? Så er vores artikelserie her - ’Vejen til Maratona’ måske noget for dig.
Produktnyt: Garmin Edge Explore
Garmin lancerede for nogle år siden en Explore-udgave af deres mest populære cykelcomputere rettet mod touring-cyklister, og nu kommer den som en selvstændig cykelcomputer med opdaterede funktioner.

Instagram #motionsfeltet

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Boligadvokat