28.06.2017 @ 18:30

Veje der er lukket af for motoriseret trafik er enhver cykelrytters drøm, det kan der næsten ikke herske nogen tvivl om. Kombinerer man det samtidig med nogle af verdens bedste stigninger og det smukkeste landskab i en region, som har specialiseret sig i cykelfokets behov, så har man en særdeles kraftfuld cocktail.

Derfor var det heller ikke svært at takke ja til invitationen fra Alta Badia i de nordlige Dolomitter, da de indbød Feltet.dk på weekend for at tage del i den første Dolomites Bike Day, hvor rytterne i område netop ville blive givet helt frie veje i fem timer på en søndag.

 

Alta Badia ligger i Sydtyrol nær grænselandet i det nordlige Italien, hvor beboerne begår sig på italiensk såvel som tysk, men et område med så meget særpræg, at folket her også taler deres helt eget sammensatte sprog. Vi er dybt i Dolomitterne - et område som flere gange har været skueplads for nogle af de mest episke bjergslag i Giroen.

 

Området lægger, sammen med de omkringliggende kommuner, i forvejen veje til flere velkendte cykelevents, hvor Maratona Dles Dolomites med sit ry som en af de allerhårdeste Gran Fondos klart er kronjuvelen. Hvert år valfarter 9000 ryttere til start, mens overvældende 25.000 i tillæg hertil forgæves forsøger at få et startnummer.

 

Kæmpe fokus på cykelryttere

Om Dolomite Bike Day er en direkte afledt effekt ved vi ikke, men faktum er, at hele regionen har sat fokus på cykelturisme for at tilbyde de allerbedste forhold til cykelryttere.

 

Helt konkret udmønter dette sig i en række cykelvenlige hoteller, hvor der blandt andet er indrettet værksteder og hvor servicen er sammensat med forståelse for cykelrytternes behov.


Yderligere har Pinarello i det nærliggende Treviso indgået et samarbejde med de lokale cykeludlejere, så man kan køre på en topcykel, hvis man ikke ønsker at rejse med sin egen.

 

Endeligt er der sammensat et hold af rutinerede, lokale guider i ’Dolomite Biking Guide Team’, til at vise rundt i området.

 

Vi oplever allerede cykelvenligheden om fredagen ved indtjekning på vores hotel Gran Paradiso i San Cassiano. Cyklen er tilladt på værelset, kælderen er udstyret med et rummeligt ’Bike Room’ som giver plads til justeringer og reperationer og energigels og bars kan købes i receptionen.

 

Ydermere serverer hotellet en sand cykelryttermiddag med mange retter, så både kulhydratopfyldning og gode smagsoplevelser er sørget for.

 

Den store menu - 100 kilometer i bjergene

Lørdag er dedikeret til en guidet tur i området, så efter en overdådig morgenbuffet møder vi vores guider Andreas og Andre i receptionen. Begge bor lige nede af vejen og kender alle veje i området ned til mindste detalje.

 

De har oprindeligt planlagt at tage os med rundt på Sella Ronda-ruten - en klassiker i området, hvor tre bjergpas passeres på cirka 60 kilometer. Turen ligger sig i den blødere ende af skalaen i forhold til mange af områdets andre muligheder.

 

Udsigten fra Passo Falzarego

 

Vi er fire cykeljournalister fra forskellige lande, alle i fornuftig form, så vi bliver hurtigt enige om, at vi godt kan give både sværhedsgrad og længe en nøk op ad og ender med at begive os ud på en 100 kilometers rundtur i stedet.

 

Dagens buffet lyder således på Passo Falzarego, Passo Fedaia, Passo Pordoi og Passo Campolongo.


Især Passo Fedaia er en modbydelig og lang fætter hvor stigningsprocenterne gerne sniger sig op på 15 %.

 

Guiderne er faktisk lidt chokerede over, at vi frivilligt vælger at begive os over dette pas, så det er absolut en af de stigninger, som kræver lidt. Jo jo - når man bor i et pandekagefladt land, så skal den have smæk for skillingen, når man er ude!

 

Guide-teamet arbejder hver dag i hele cykelsæsonen, som strækker sig fra april til oktober.


Her kan man booke en privat guide, som kan vise en områdets kendte stigninger eller det stik modsatte. Her er nemlig så meget terræn, at selv om man har været i området før, så er det let at finde nye veje rundt eller kombinere bjergpassene på en ny måde.

 

Alle i teamet er ultrarutinerede ryttere, som er født og opvokset i området. Og så kan de alle køre på cykel og - skal det vise sig over de næste to dage - matche selv elitecykelryttere, og åbner således for at selv rutinerede cykelturister eller seriøse ryttere på træningslejr også kan få glæde af at benytte sig af en guide.

 

Modbydeligt smukke bjergpas

Det er personligt min første gang i Dolomitterne, da Alperne hidtil har lagt skråninger til, når bjergbenene skal luftes. Efter nogle få tusinde meter på noget der minder om flad vej, rammer vi allerede Falzarego fra Alta Badia-siden. Giroen er kørt den modsatte vej tidligere i år i øvrigt.

 

’Bjergchokket’ rammer hurtigt, som det altid gør, når man er vant til at køre på helt flad vej.


Det er svært at nyde de første kilometer, men rytmen, flowet og åndedrættet indfinder sig snart og jeg har overskud til at løfte hovedet og nyde de første indtryk af Dolomitterne fra sadlen. Her er smukt! Bjergene og dalene er frodige og grønne, mens klipperne troner majestætisk over trægrænsen.

 

Kontraster: Grønt og frodigt afløses af brutale klippelandskaber

 

På en måde symboniserer dette området ganske nøjagtigt: Her er nærmest idyllisk og udsigten alene kan tage pusten fra de fleste. På den anden side er terrænet også barskt. Her stort set ingen flade veje - opkørsler afløses af hurtige nedkørsler, og det er fornuftigt at sætte nogle kilometre i banken før man besøger området. Her kan man ikke gemme sig i hjulet på nogen.

 

Vi drøner videre mod Fedaia. Vejret er perfekt, selv om vi konstant bevæger os på kanten af 2000 meter over havets overflade. Guiderne indstiller os på, at Fedaia bliver dagens svendestykke. Lang, hård og en næsvis sidste halvdel, hvor bjerget gentagende smider 15 % i hovedet på rytteren.

 

I bunden svinger vi ind på en lille bjergvej, som fører os til et klippefremspring, hvor vejen smaller ind og borer sig vej igennem. Her er ingen trafik, kun rislende kilder som løber for foden af de stejle klippeskråninger, som tårner tæt oppå begge sider. Et fantastisk sted, som vi givetvis aldrig havde fundet uden vores guider. Alle rytterne i gruppen sender med sikkerhed mentale kram til dem, mens vi glider igennem klippen og dette unikke stykke vej.

 

Opkørslen til Passo Fedaia er smukt, hvis man fravælger hovedvejen

 

Variation og muligheder

Vejen bliver siden bred igen og vi deler nok en gang med biler og motorcykler. Virkeligheden rammer med et brag. Der er lange, stejle stykker, hvor benene smerter, så det føles som om at tiden står stille. Sandheden er, at vi har ramt de første stykker med 15 % og det i virkeligheden nok nærmere er cyklen, som står stille. Modvinden gør os heller ingen tjenester her.

 

Sådan fortsætter vi et stykke inden et lille dusin hårnålesving tager os hele vejen til toppen.

 

Fedaia er således et fint eksempel på områdets variation. En naturskøn start, klassiske hårnålesving, hvor vejene er hugget ind i bjergsiden som hylder, mens man også får lov til at prøve kræfter med stejle veje, som i øjeblikket synes uendelige.

 

Det er fedt - afvekslende - både for benene og hovedet. Udfordrende er jeg også sikker på, at de fleste vil finde det.

 

På toppen af Fedaia er der udsigt direkte til Marmolada gletcheren, mens frokosten indtages i solen på en af de talrige restauranter, som tilbyder frokost i området. Her kan man som regel tanke op for 100-120,- kroner, hvis man vil have både vådt og tørt. Og kvaliteten er høj - vi er trods alt i Italien.

Beløningen efter at have besteget Fedaia: Udsigten til gletcheren Marmolada

 

Resten af dagen går med forcere Passo Pordoi, som måske klinger velkendt, hvis man følger med i Giroen, samt Passo Campolongo. Begge tager sit udgangspunkt fra små bjerglandsbyer og byder på fantastisk udsigt.

 

Tradiotionelt Tyrol- landskab

 

Er guider også for rutinerede cykelryttere?

Jeg er vant til at arrangere mine ture sydpå selv og dermed også ruterne. Jeg har egentlig altid tænkt, at guidede ture var mere for nybegyndere, så det er aldrig noget jeg har benyttet.


Derfor var turen her faktisk lidt en øjenåbner. For det første er der det lokale kendskab, som selvsagt er fabelagtigt. Selv om man kan researche sig frem til meget hjemmefra, så kan man ikke slå nogen, sm har brugt 25 år på at cykle området tyndt og som ved præcist hvornår man skal stikke fra hovedvejen og hvor man får den bedste kaffe, det bedste måltid eller hvor dunkene kan fyldes med koldt vand fra en kilde.

 

Hernæst var der færdighederne på cyklen. Begge vores guider var særdeles velkørende og var fantastisk gode til at surfe lidt rundt imellem os, når stigningerne spredte os. Guiderne ’læste’ os til perfektion og havde masser af fingerspidsfornemmelse for, hvem der havde behov for at lukke sig inde og køre sit eget tempo og hvem der ville give den gas oppe foran.  

 

Dolomites Biking Guide Team imponerer os

 

Vores guide Andreas, som til forveksling lignede Romain Bardet, skulle vise sig at køre som en prof også. Han tog sig kærligt at gruppens stærkeste mand, en tysk journalist som midt i licenssæsonen havde taget fine ben med sydpå. Flere gange blev han pacet og presset en smule af vores guide og oplevede at køre hurtigere end nogensinde. Til stor begejstring for ham selv. Nede bagi passede vores anden guide på den eller dem, som måtte have brug for det og kunne detaljeret fortælle om stigningen og dens udfordringer, så man kunne disponere rigtigt og holde moralen oppe.

 

Det får min største anbefalling, at tage en dag med en guide, hvis man er i området. Det er befriende, at lægge alt ansvaret fra sig, slukke for kortet på cykelcomputeren og bare koncentere sig om at cykle. Den største beslutning man skal tage, er således at vælge fra menukortet, når man bliver guidet ind på en god restaurant!   

 

Pinarello er partner med områderne omkring Alta Badia

 

Dolomites Bike Day i fuld effekt

Sådan en godt 100 kilometer med masser af højdemeter, er som regel lige med en god nattesøvn. Således også her og dermed kunne alle mand melde klar til weekendens højdepunkt: Dolomites Bike Day.

 

5 timer med totalt lukkede veje og to fede stigninger at boltre sig på - og således et stort smil klistret på fjæset, mens vi rullede til starten i den nærliggende landsby; La Villa.

 

Dolomites Bike Day er for alle

 

Her ventede masser af forventningsfulde cykelryttere på at klokken skulle slå 10, så vores fælles færd kunne starte. Gruppen er mangfoldig og vidner om, at det ikke er et decideret cykelløb, mere en chance for at få en cykeloplevelse i særklasse. Her er toptunede eliteryttere, som tripper ved tanken om helt frie veje til at give den max. Men her er også italienske pappas på stålcykler og mammas på dagligsdagscykler med heftige elmotorer påmonteret. Og flest af alle, så er der gruppen midt imellem; cykelenstusiaster som os selv i varierende form, køn og størrelse. Motionscykling når det er allerbedst.

 

Starten går og vi ruller op mod Passo Campolongo, denne gang fra den modsatte side i forhold til dagen før. Solen står højt, himlen er blå og humøret højt. Folk finder sammen i små grupper og efterhånden som stigningen folder sig ud, så forstummer snakken og vi overgiver os til den stille ro i bjergene.

 

Vi har lidt træning forude før en KOM på Campolongo er aktuel

 

Enhver som har kørt de sydeuropæiske stigninger ved, at larmen fra overhalende motorcykler er en del af lydbilledet. Bare ikke denne dag. Stilheden er fortryllende, kun afløst af småsnakken, når man passerer små grupper på hyggetur, gearnes klikken og det tiltagende åndedræt, da vi drejer lidt på gashåndtaget.

 

Opkørsel afløses af nedkørsel. Selv om vi er mange mennesker på ruten, så kommer der hurtigt spredning. Der bliver ikke taget tid og det kan mærkes. Folk kører med stor respekt og ingen kører over evne i håb om en god tid. Vejene er brede og velholdte og udsigten er overvældende.

 

Lukkede veje til Dolomites Bike Day

 

I bunden af nedkørslen ledes vi igennem endnu en landsby og over mod næste klods på vejen; Passo Falzarego. Her viser det sig, at vi skal rulle en håndfuld kilometer på let faldende og helt nyasfalteret vej.


Vi finder ind i formation og beslutter os for at trykke lidt til den. Her venter en af mit livs fedeste cykeloplevelser: Vi drøner igennem landskabet i høj fart og skærer svingene perfekt uden at bekymre os om trafikken.

 

Rusen tager vi med ind på næste stigning; Passo Falzarego. 11 kilometer som igen viser alsidigheden i området. Dalstykket er frodigt og tæt bevokset, mens toppen er nøgen og klippefyldt.

 

Dolomiterne er fyldt med smukke nedkørsler

 

På toppen slår vi os ned på en restaurant og lader det hele synke ind. Eventet er velgennemført.


Ved starten kl. 10 så vi to modkørende biler, som forsigtigt var på vej ude af ruten. Kortvarig skepsis for, om arrangørerne mon havde formået at lukke ruten af, blev dog hurtigt gjort til skamme. De resterende godt og vel 55 kilometer er vejene helt tømt for biler og alle indfaldsveje er forsvarligt spærret af og skiltningen rigtig godt.

 

Ruten er også velovervejet. Den er små 60 kilometer rundt, og egner sig således til, at de fleste kan nå en enkelt runde, mens de seriøse kan sigte efter to omgange. Sværhedsgraden på passene er fornutig og det er et godt valg, at man kører ’den omvendte’ vej rundt, hvor det er knap så skrapt.
Således kan de fleste være med.  

 

God stemning og masser af ryttere

 

At få lov at have vejene for sig selv er ret unikt og så klart en af de bedre oplevelser, jeg har haft på en cykel. Stilheden er overvældende og jeg oplevede flere gange at sidde alene, hvor kun mit tråd og mit åndedræt forstyrrede en unik udsigt.

 

Planlægger man en tur til bjergene, så kan det klart anbefales at sigte efter en weekend, hvor en af dagene er lukket af for motoriseret trafik. Det er et unikt tvist på et smukt område. 

 

Konklusion; vi kommer tilbage

Inden turen går til lufthavnen har vi lejlighed til at suge den sidste bjergudsigt ind i hotellets spa, som må siges at være noget nær perfekt til den restituerende cykerytter.

 

Perfekt restitution på Hotel Gran Paradiso

 

Her er refleksionerne nogenlunde således:

 

Alta Badia og Dolomitterne er generelt bjergtagende smukke og en sand drøm for en rytter.  

  

Med mindre man følger Giroen intenst, så kan man godt finde mere navnkyndige stigninger andre steder i Europa, men jeg tvivler på, at man kan finde ret mange som er ligeså smukke som i området omkring Alta Badia.

 

Mulighederne for at lægge en rute tilpasset dagsformen er værd at nævne også. Passene ligger tæt og man kører stort set ingen transportkilometre i dalene. Opkørsel afløses af nedkørsel og omvendt.


Det betyder også, at man gør klogt i, at sætte flueben ud for nogle gode, lange træningspas, før man besøger området. Man kan ikke lukrere på en velkørende holdkammerat og hans baghjul her.

 

Variationen i stigningernes længde og sværhedsgrad giver et varieret udbud og de ligger så tæt, at man nemt kan sammensætte en alsidig dagsmenu.

 

Det virker oprigtigt, når området slår sig op på cykelturismen. Hotellet var fintunet til vores behov med cykelværksted og ægte cykelryttermiddag, hvor gourmet og carboloading gik smukt hånd i hånd.

 

Guiderne vidner også herom; kompetente og med den rutine og fingerspidsfornemmelse som gør, at alle ryttertyper kan have noget ud af en dag sammen med dem.


Endeligt er der samarbejdet med Pinarello. Vi kørte på den nyeste model F10, som kan lejes i området. En topcykel med topudstyr, som klart ville få mig til at overveje besværet med at rejse med egen cykel.

 

En i særklasse topcykelweekend blev rundet af med Dolomites Bike Day og fem timers uforstyrret kørsel i noget som vi ikke tøver med at kalde for et af verdens smukkeste cykelområder. Oplevelsen var ligeså fed, som den lyder. Eventet var veleksekveret, sikkerheden i top og en oplevelse, som jeg med sikkerhed vil søge igen. Området har i lang tid haft succes med et lignende event; Sella Ronda Bike Day, som byder på tilsvarende forhold blot i en række andre pas.

 

Bjergene er for alle og min holdning er, at vi skal dele vejene med respekt for hinanden. Det gælder såvel pedalatleter som motorcyklister og folk på fire hjul. Det er min fornemmelse, at jeg deler denne holdning med de fleste ryttere og heldigvis kører de fleste med motor på også med respekt for vejenes blødeste gruppe.

 

Alligevel kan jeg ikke sige mig fri for, virkelig at have nydt Dolomites Bike Day og de lukkede veje. Naturen får lov at træde i karakter for alvor og stilheden bliver nærmest meditativ.


Skal man alligevel sydover, så gør man sig selv en kæmpe tjeneste ved at vælge denne weekend, hvor man kan krone en kongeweekend med kongeforhold om søndagen.

 

Fakta

Dolomites Bike Day arrangeres blandt andet af Alta Badia i det sydlige Tirol. Vi boede i byen San Cassiano på Hotel Gran Paradiso.

2017 var den første Dolomites Bike Day, som fremadrettet skal flankere området traditionsrige cykelevents som tæller Sella Ronda Bike Day, endnu en dag hvor vejene er forbeholdt cykelryttere og hvor man kan prøve kræfter med fire bjergpas.

 

Er man til store udfordringer og et overdådigt event, så er området kendt for en af verdens hårdeste og smukkeste Gran Fondos; Maratona Dles Dolomites.

Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.

Instagram #motionsfeltet

ANNONCE

Amstel-fadæse: Se supersprinter juble for tidligt
Lorena Wiebes begik en enorm fejl, da hun jublede for tidligt i spurten i Amstel Gold Race. Det gjorde, at Marianne Vos kunne spurte forbi hende på stregen i en forkortet udgave af løbet.
Test: Elves Vanyar Pro Disc 2024
Vanyar-modellen fra Elves er et stærkt bud på en landevejs-racer til den performance-orienterede rytter, som er på jagt efter en sjov og hurtig cykel, hvor den samlede pakke står stærkt i billedet.
Køb eller bytte? Mulighederne er mange hos Bike4Sport - valget er dit!
Står du og mangler en kvalitetscykel til billige penge? Så har Bike4Sport helt sikkert den rette cykel til dig.
Danskere vinder VM med sammensat hold: Det var meget overraskende
Simon Nielsen og Aleksej Calmann sammensatte i starten af marts et hold bestående af otte ryttere uden nogen erfaring sammen. En måned senere havde de kørt ét løb - og var verdensmestre.
Kvinden bag kasket-kast identificeret
Det lignende en bevidst handling, men det var en uheldig episode, der næsten forårsagede et styrt for Mathieu van der Poel i Paris-Roubaix, fortæller hovedpersonens advokat.
Skuffet Albert Philipsen reagerer på Paris-Roubaix
Juniorverdensmesteren var blandt favoritterne til det prestigefulde løb, men et brostensstyrt gjorde løbet sværere for ham.
Dansk endagsløb præsenterer ny finale: Giver holdene noget at tænke over
Grand Prix Herning har præsenteret en spændende ny rute til årets løb, som vil udfordre rytterne på de karakteristiske grusveje helt ind i finalen og forhåbentlig skabe endnu mere spænding i det danske UCI-løb.
Positiv opdatering på Vingegaard-operation
”Jonas har gennemgået vellykket operation” sådan skriver Team Visma Lease a Bike via mediet X. 
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Den 11. juni gæster Brian Holm, Rolf Sørensen og Bastian Emil Goldschmidt Det Ny Teater til en snak om cykelsportens barske storhed og varmer op til Tour de France 2024. 
Test: ABUS Gamechanger 2.0
Aerodynamik, ventilation og komfort er i højsædet i den nyeste udgave af ABUS’ populære landevejshjelm Gamechanger. Hjelmen har store ventilationskanaler, flere aerodynamiske features, gode indstillingsmuligheder og er strippet for overflødige elementer, som er med til at holde hjelmens vægt godt nede. Feltet.dk har testet hjelmen - læs med her og find ud af hvordan hjelmen klarer sig i testen.
Startlisten til kvindernes Paris-Roubaix - 3 danskere med
I dag køres kvindernes Paris-Roubaix, og der er tre danskere blandt de deltagende.
Flere brosten end i 30 år: Her er pavéerne i Paris-Roubaix 2024
Pavéerne til årets Paris-Roubaix er blevet præsenteret.
Tour des Stations et cykelløb for motionister med gode bjergben
Er du til højdemeter og stigninger, så er Tour des Stations præcis et løb for dig! Prøv kræfter med en benbrækker.
Første cykelmagasin på gaden
Første udgave af Motionsfeltet.dk's nye magasin er landet på gaden! Læs det nu og få også adgang til 7 tidligere magasinet, som er udgivet af Bikemania Magazine.
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Gennem de seneste år er salget af elcykler steget markant, og det kan ses på elcyklernes kvalitet. I år lancerer producenten Gazelle en ny version af deres populære model, Eclipse, som sætter nye standarder og giver bilen kamp til stregen som det foretrukne transportmiddel.

ANNONCE

Seneste indlæg i debatten

Tobias Lund fik endelig den forløsende første professionelle sejr og endda en tur i førertrøjen, og måske får han allerede en chance for sejr nr. 2 torsdag. Her fortsætter løbet nemlig med endnu en sprinteretape, og selvom spurten denne gang er flad, betyder en svær stigning i finalen, at der kan ryddes så meget ud i feltet, at også Lunds kaptajn, Fabio Jakobsen, kan komme i problemer frem mod en forventet reduceret massespurt i Kusadasi. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/optakt_5_etape_af_presidential_tour_of_trkiye_2024/I dag er det blevet offentliggjort, hvilke hold der deltager i kvindernes udgave af Tour de France.  Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/officielt_disse_hold_skal_koere_2024_tour_de_france_femmes_avec_zwift_1/Dorian Godon fortsatte den utrolige genrejsning af Ag2r med en overraskende sejr på den første af de to sprinteretaper, hvor han også overtog førertrøjen, men det bliver desværre kun til en enkelt dag i gult for den store franskmand. I denne særlige udgave, der helt ekstraordinært byder på to bjergfinaler, venter det første store bjergslag nemlig allerede torsdag, og selvom der er tale om en relativt kort stigning, der skæmmes af modvind, vil den i hvert fald give en første indikation af, hvem der kan vinde årets udgave af det schweiziske løb. Læs artiklen her https://www.feltet.dk/nyheder/optakt_2_etape_af_tour_de_romandie_2024/Første professionelle sejr til Tobias Lund på 4. etape af Tyrkiet Rundt :thumbsup: https://www.eurosport.dk/cykling/tour-of-turkiye/2024/dansk-etapesejr-i-tyrkiet-rundt-se-tobias-lund-vinde-4.-etape-efter-vild-slutspurt-her_vid2123903/video.shtml?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR132qCgrlKjSLq9UQgAmmH4xE39aWTfnxGRyhs7GHHK7ibvLhzKHa4DJ-0_aem_AWKGMYXA33Zipv8-EW8oCIcRdv7QWyj-s1Lw8NeJUWupbhfwJw46NsixWVd9ma1GvbHnTbaAVmelrTf3cfxSy_Qe

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

ANNONCE

Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Følg Kasper Asgreen, Michael Valgren, Andreas Kron, Johan Price-Pejtersen samt Christopher Juul-Jensen i Romandiet Rundt.
Produktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre
I dag lancerer Cannondale en helt ny model af deres ikoniske Scalpel. Cannondales ultra lette nye cross-country mountainbike er på vej på markedet.
Test: Ekoi Gara MIPS Air
EKOI Gara MIPS Air er en let, velventileret og komfortabel hjelm.
Hør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Simon Andreassen tog i går en af karrierens største sejre, da han vandt mountainbike World-Cuppen i Araxá i Brasilien. Efter sejren var han overvældet, men prøvede at sætte ord på triumfen.
Se Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Simon Andreassen vandt anden afdeling af World Cuppen - se hele den dramatiske sidste omgang.
Simon Andreassen vinder i World Cuppen
Danske Simon Andreassen vandt sensationelt anden afdeling af World Cuppen.
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Nu inviterer vi dig til at være med til at præge, hvilken retning Motionsfeltet.dk's nye digitale cykelmagasin skal have.
Skovbrand hærger kendt stigning
Senest i marts satte en 18-årige dansker ny rekord på Coll de Rates.
Andreassen åbner World Cuppen med top 10-placering
I weekenden blev der i Brasilien taget hul på årets World Cup-sæson.

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk   •   Cookieindstillinger

Andet