Ved at bruge vores tjenester accepterer du samtidig vores brug af cookies.OKLÆS MERE OM COOKIES »

Af: Mads Søndergaard Jensen 11.09.2018 @ 19:30

Seneste skud på stammen af cykelbøger udgivet i 2018 er “Lars Bak - Hjælperytteren”. Vi har læst bogen og kommer her med en anmeldelse af den.

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Bogen er skrevet i samarbejde med den anerkendte sportsjournalist Carsten Ritter.

 

Lars Bak er hjælperytteren, som uselvisk tager vinden og giver læ til sin kaptajn. Han er cykelrytteren, som blev professionel med drømmen om selv at vinde de største cykelløb. Drømme har han stadig, men han har fundet sin rolle og gjort sig uundværlig dér, hvor han er allerbedst.

 

Personligt har jeg læst mange selvbiografier om cykelryttere. Dette har oftest været omkring de største cykelryttere gennem tiden eller nuværende stjerner.


Da jeg blev spurgt, om jeg ville læse “Hjælperytteren” tøvede jeg ikke med at sige ja.

 

Lars Bak er for mig indbegrebet af en professionel sportsudøver, der gør sit arbejde - og tilmed til tider, får det til at se nemt ud. Jeg så frem til, at læse bogen og kan afsløre, at jeg ikke blev skuffet.

 

Bogen “Hjælperytteren” er ikke en bog, der er skrevet kronologisk. Det første kapitel er fra Lars Baks tid på HTC Highroad og den succes holdet havde med specielt Mark Cavendish.


Det er selvfølgelig en smagssag, om man kan lide den kronologiske rækkefølge eller, at man som her, springer lidt i tiden. For eksempel foregår et af kapitlerne under Tour de France hos Lotto Soudal, imens det næste kapitel er tilbage hos Bjarne Riis og tiden hos CSC.

 

For mit vedkommende synes jeg, at det er dejligt med et afbræk og man slipper for at få remset hele karrieren op fra start til slut. Det bliver på den måde ikke selve karrieren, men historierne der er i centrum.

 

I bogen bliver alle Lars Baks største triumfer nævnt, som etapesejren på 12. etape i Giro d'Italia i 2012 - dette er der skrevet om i kapitlet “Den største sejr”. Det er også uden tvivl Lars Baks bedste resultat i karrieren.


En karriere der startede i Silkeborg og som senere gik til Hammel, Team Fakta, Bankgirolotterij og videre til Bjarne Riis, HTC, Lotto Soudal og fra 2019, Dimension Data. Hans seneste holdskifte var dog ikke på plads, da denne bog blev skrevet. 

Det er tydeligt, at opholdet hos Bjarne Riis har gjort stort indtryk på Lars Bak. Det var her, han for alvor lærte at træne og spise rigtigt.

 

I det hele taget får man et indtryk af, at CSC dengang var det førende hold inden for mandskabspleje, træning og kost. Hvilket også afspejlede sig i resultaterne det år.


Historien om hjælperytteren er også en historie om en ryttertype, der ikke var plads til på CSC, når der hvert år skulle udvælges ni ryttere til at køre Tour de France. Dette var hovedårsagen til, at Lars Bak skiftede hold.

 

“Hjælperytteren” er fyldt med gode historier fra Lars Baks karriere.

 

Nogle historier har man hørt før, imens andre er nye. Blandt andet om hvordan og hvorfor Lars Bak blev uvenner med Brian Holm under kontraktforhandlinger, men endte med at være den smarteste.

 

Bogens forfatter Carsten Ritter er selv cykelsports kyndig, og dette kan man godt fornemme når man let og elegant suser igennem bogens 222 sider.


Jeg læste bogen på knap to dage. Når jeg bliver optaget af en bog, har jeg svært ved at slippe den. Dette var i høj grad tilfældet med denne bog.

Jeg synes, at bogen giver et rigtigt fint indblik i Lars Baks karriere. Det er en bog, der er fortalt ud fra en sportsudøvers perspektiv og ikke så meget privatpersonen Lars Bak. For mig gør det ikke så meget.

Jeg kan varmt anbefale denne bog til alle, der godt kan lide cykelsporten, og som kan lide at læse om den. “Hjælperytteren” er en bog der, efter min mening, er på højde med andre cykelbøger udgivet i 2018.

 

Fakta om bogen:

Lars Bak - Hjælperytteren

Forlag: People´s Press

Forfatter: Carsten Ritter       

 

SPAR 50 KRONER - Køb HJÆLPERYTTEREN på Feltet.dks webshop til 199,95,-

Motionsfeltet.dk's vurdering:

Cykling i vulkansk ørkenlandskab
Blot 100 km fra den afrikanske nordvestkyst ude i Atlanterhavet finder man De kanariske Øer. Fuerteventura, der er en af de i alt 7 øer, byder gennemsnitligt på 320 årlige solskinsdage, og det er derfor oplagt, at øen har udviklet sig til et mekka for sportsinteresserede og aktive gæster.
Produktnyt: Scott Ransom 2019
Scott introducerer nu den helt nye Ransom. En "all mountain/enduro bike", der er bygget til fart. Med sine 170mm vandring er det samtidig en både alsidig og utrolig let mountainbike.
Produktnyt: Louison Bobet - Kør med 'panache'
Nyt fransk tøjmærke kommer til Danmark. Det er mærket Louison Bobet. Fransk elegance på cyklen og i alle andre sammenhænge.
Hvem bliver nomineret til årets klub?
Hvem bliver nomineret til årets klub 2018? De fire nominerede i kategorien bliver afsløret i aften. 
Specialized indbyder dig til to dages test af spritnyt udstyr
En af de absolut største spillere på cykeludstyrsmarkedet er giganten Specialized, og de inviterer alle danskere til udstyrsfest i Kolding.
Boganmeldelse: Lars Bak - Hjælperytteren
Seneste skud på stammen af cykelbøger udgivet i 2018 er “Lars Bak - Hjælperytteren”. Vi har læst bogen og kommer her med en anmeldelse af den.
Hvornår må du cykle over for rødt?
ALDRIG! Eller ... jo, der er faktisk tre situationer, hvor du som cyklist gerne må køre over for rødt i et lyskryds. Én, der har eksisteret i årevis, men måske ikke er så velkendt, en helt ny regel fra 2016 og så en noget mere sjælden type.
Udstyr: Det tester vi i september
Her på Feltet.dk tester vi cykeludstyr hele året rundt. Vi gør vores bedste for at bringe dig grundige tests og vurderinger af såvel nye trends som de allermest klassiske produkter.
Test af Rotor Aldhu 3D+
Aldhu 3D+ er Rotors nyeste kranksæt i deres sortiment. Kranksættet er opbygget i moduler, der gør det nemmere at udforske teknologien bag ovale klinger og lege med forskellige indstillingsmuligheder.  

Instagram #motionsfeltet

Seneste indlæg i debatten

Vær med i klubben - find en cykelklub i nærheden af dig

Team Motionsfeltet.dk

Vil du også gerne deltage i cykelløb i ind- og udland?

Motionsfeltet.dk   •   Åsvinget 5   •   9800 Hjørring   •   Tlf. 5155 8966   •   info@motionsfeltet.dk

Boligadvokat